Naturen omkring os er smuk året rundt.
Jeg ved godt, jeg bliver ved med at vende tilbage til dem. De store benved og deres skønne frøstande. De er bare så flotte. Den ved indkørslen har tabt næsten alle bladene nu.
Men de fine frøstande hænger tilbage. Fortsæt med at læse “Eksotisk og almindelig”
Lykken er en bøgehæk. Hele året, men især når den lige er sprunget ud og står med de lyseste grønne blade – og nu, hvor den lyser i novemberdisen med alle de farver, den kender.
Grøn, rød, brun og orange. Fortsæt med at læse “Lykken er en bøgehæk”
Der er noget særligt ved årets første frostmorgen. Luften er klar, stille og sprød og lige til at trække ned dybt i lungerne. Det føles så dejligt, friskt og rent. Næsten som at drikke koldt vand, når man er tørstig.
Franske rundkørsler er lidt af en åbenbaring. Tænk, at rundkørsler kan være smukke? Fyldt med planter i kreative, harmoniske bede, man ville ønske, man havde magen til hjemme i egen have.
I Beaune – ikke på et turisthovedstrøg – næh, bare sådan i nærheden af gymnasiet og ved vejen ud til Le Clerc supermarkedet. Fortsæt med at læse “Jeg ved en dejlig rundkørsel, jeg siger ikke mer……”
I dag, den 23. september, er det jævndøgn. Efterårsjævndøgn. Mærkeligt at tænke på, at den mørke tid begynder i morgen? Vi er jo slet ikke færdige med sommeren. Og alligevel har vi mærket det. Det er ikke længere lyst, når vækkeuret ringer. Sommeren er vist ved at være færdig med os i denne omgang.
Ahornen smider sine blade på drivhusets duggede tag.
Der skal snart ryddes op – og ud – derinde. Fortsæt med at læse “Jævndøgnstanker”
Fra mit køkkenvindue ser jeg over på mirabelletræerne på den anden side af vejen. Når de står bare om vinteren, når de blomstrer i det tidlige forår,
og nu hvor grenene næsten er ved at knække under vægten fra mængder af næsten moden frugt. Fortsæt med at læse “Grenene knækker næsten under vægten”
I går, da jeg gik over kirkegården – jeg var på vej op for at ringe solen ned – fangede min næse en duft af syrener. Jeg kiggede lidt forvirret op – duft og årstid passede ikke sammen – og så dette syn.
Det er en blomstrende syren. Fortsæt med at læse “Efterårsblomstrende syrener? Findes de?”
Hvor syrenen stod, er der nu et krater.
Der bliver bundet op, klippet ned, luget og kørt væk. Fortsæt med at læse “Næsten en have-revolution…”
I den røde aftensol
sidder moder i sin stol…
Hov – hvor er hun henne? Hun er nok ude at gå tur med hunden. Ude for at se på det smukke, røde aftenlys, og på hvordan det lyser på stort og småt. Fortsæt med at læse “I den røde aftensol”
Harefod er et kælenavn for harekløver, Trifolium Arvense. Den ligner bløde harepoter, blød harepels. Lige til at klappe.
Den er ikke nem at komme til i Østjylland, hvor jorden som regel er god, for den vokser på tør og mager jord – allerhelst i rabatten ved store veje, hvor man ikke må holde. Fortsæt med at læse “En krans af harefod”
Dalsgaard i Skivholme 