Haven – Side 37 – Dalsgaard i Skivholme

Påskepynt til døren

Påskekransen er på plads og hængt op på døren. På den fine, hvide og nymalede dør. Der er ikke meget, der hygger som en krans på døren, synes jeg. Den i år er lavet på samme krans som sidste år.

Sidste år havde jeg limet vagtelæg på kransen, men grådige fugle prikkede hul på æggene, så der hurtigt kun var en krans med æggeskaller tilbage. Skidt måde at behandle naboens børn på, må man vel synes…

I år skulle der derfor mere hårdfør pynt til. I en lille rede bundet af de stive stængler fra pletter i luften og foret med kokosfiber og mos, ligger der en lille ælling af keramik.

Sød og blød ser den ud, men den skal nok give æggetyve og andre rovfugle ondt i næbbet, hvis de forsøger sig.

Jeg håber, de erkender det i tide, så den får lov at hænge.

Det har været en travl weekend med masser af gøremål. Fredag var der landsbydag (mere om det ved en senere lejlighed), lørdag gik med at gøre pavillonen ren: vaske træværk, pudse vinduer og give gulvet olie. Pavillonen skal jo også gøres påskeklar. I dag er smuldret med masser af praktiske ting, der skulle gøres. Nu er det ved at være tid til en kop te, og så er den weekend brugt op. Dejligt at kunne se frem til påskeferien.

God søndag.

Boganbefaling: Cottagehave – Tante Grøns Haveunivers

I går udkom en ny bog. En smuk og dejlig bog: Cottagehave med undertitlen Tante Grøns Haveunivers. Den har jeg glædet mig til længe.

Cottagehaven er den haveform, som mine – og rigtig mange andres – havedrømme er gjort af. Indrammede bede med et flor af årstidens blomster. Høje, lave, brede og smalle, Fortsæt med at læse “Boganbefaling: Cottagehave – Tante Grøns Haveunivers”

Liv og pippen i haven

Når man sidder og heler, har man god tid til at kigge ud af vinduet. Bare sidde og kigge på landskabet, på rådyrene, der græsser på marken overfor, og på fuglene. Der er så mange, og de elsker vores solsikkebar.

Der er alle de ‘almindelige’, som jeg egentlig elsker allerhøjest, men også de mere eksotiske som kernebideren og stillitsen, som jeg altid prøver at få billeder af. Fortsæt med at læse “Liv og pippen i haven”

Skovhaven gav hul i hovedet

Skovhaven, som vi begyndte at arbejde på sidste år, ligger mellem vejen og skrænten op til marken. Skrænten er høj og stejl og dækket af træer. Store træer, små træer, gamle træer og nye selvsåede træer.

Det blev der gjort noget ved i weekenden. Bondemanden greb først buskrydderen og derefter motorsaven.

Fortsæt med at læse

Årets første hornvioler

Efter gårsdagens indlæg om at være ‘perfekt’, mødte jeg her til morgen en, der bare var perfekt helt af sig selv. Ikke på nogen demonstrativ måde, nærmest tværtimod. Ikke selv-iscenesat perfekt, men bare helt naturligt perfekt, fordi den ikke kan andet. En lille hornviol.

Årets første hornvioler er så stor en glæde, og den her med sine sart lysegule yderblade – måneskinsgule, som Claus Dalby kalder det – og den stærkt gule midte med de fine tegninger er helt uimodståelig. Fortsæt med at læse “Årets første hornvioler”

Alpevioler i haven på en kold og våd dag

Bittesmå står de der og nyder det våde og blæsende vejr. Et glimt af pink/lilla mod den sorte jord. Det er alpeviolerne, der er begyndt at blomstre.

Vi har både efterårs- og forårsblomstrende alpevioler under hortensiabuskene. Der trives de godt. Fortsæt med at læse “Alpevioler i haven på en kold og våd dag”

En beskeden, lille bitte vintergæk

Det var trist og koldt derude
Vinterklædt stod mark og vang.
Sneen hvirvled´ vildt ved rude.
Stormen sang sin klagesang.
Men bag præstegårdens hække.
Titted´ frem bag sneens dække
En beskeden, lille bitte vintergæk.

Den gamle sang om vintergækken, der bliver plukket af en lille dreng og sat ved moderens sygeleje, faldt jeg over i går aftes. Fortsæt med at læse “En beskeden, lille bitte vintergæk”

Nu juler vi i haven

Efter besøget i Fru Pedersens julehave gik jeg længe rundt i vores egen have og vurderede, hvor der skulle sættes ind med julepynt, og hvor jeg ville lade haven gå lige så stille i vinterhi.

Jeg startede det luneste sted, nemlig i drivhuset. Drivhuset er oplagt, for det går vi forbi hundrede gange om dagen. Der blev ryddet op – (Hvorfor er der altid så meget at rydde op i et drivhus??? Jeg syntes lige, jeg havde gjort det…) og der blev pyntet.

Fortsæt med at læse “Nu juler vi i haven”

Lidt mere fra Fru Pedersens Julehave

Når man besøger et sted så fuldt af detaljer som Fru Pedersens Have, er der nok til en million billeder – alle sammen lige stemningsfulde. Jeg viste en del af billederne i weekenden, men nu hvor jeg har haft rigtig god tid til at kigge dem igennem flere gange, var der altså nogle, der manglede at blive vist. Detaljer, der giver inspiration til at flytte lidt om på ting i ens egen have – og til at skrive en ønskeseddel så lang som en arm.

Det søde skilt i nostalgiske omgivelser.

Fortsæt med at læse “Lidt mere fra Fru Pedersens Julehave”

Besøg i Fru Pedersens Julehave – 2016

Fru Pedersens have er skøn året rundt. Den ligger som en oase, smukt, omgivet af marker

og med læ fra store træer, der danner rammen om et kreativt og stemningsfuldt univers. Fru Pedersen var den første, der viste os, at haven ikke behøver at være noget, man om vinteren bare skynder sig igennem for at komme ind i varmen. Fortsæt med at læse “Besøg i Fru Pedersens Julehave – 2016”