Påskepynt til døren

Påskekransen er på plads og hængt op på døren. På den fine, hvide og nymalede dør. Der er ikke meget, der hygger som en krans på døren, synes jeg. Den i år er lavet på samme krans som sidste år.

Sidste år havde jeg limet vagtelæg på kransen, men grådige fugle prikkede hul på æggene, så der hurtigt kun var en krans med æggeskaller tilbage. Skidt måde at behandle naboens børn på, må man vel synes…

I år skulle der derfor mere hårdfør pynt til. I en lille rede bundet af de stive stængler fra pletter i luften og foret med kokosfiber og mos, ligger der en lille ælling af keramik.

Sød og blød ser den ud, men den skal nok give æggetyve og andre rovfugle ondt i næbbet, hvis de forsøger sig.

Jeg håber, de erkender det i tide, så den får lov at hænge.

Det har været en travl weekend med masser af gøremål. Fredag var der landsbydag (mere om det ved en senere lejlighed), lørdag gik med at gøre pavillonen ren: vaske træværk, pudse vinduer og give gulvet olie. Pavillonen skal jo også gøres påskeklar. I dag er smuldret med masser af praktiske ting, der skulle gøres. Nu er det ved at være tid til en kop te, og så er den weekend brugt op. Dejligt at kunne se frem til påskeferien.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

4 thoughts on “Påskepynt til døren”

  1. Syntes tiden flyver afsted. Har faktisk villet komme med kommentar flere gange, til dine hornvioler i nye farver, syntes også jeg har opdaget mange flere nye, på gængse handlesteder som eks brugsen, nåhh ja også har jeg lige opdaget de hvide;-) i det indlæg ville jeg også sige tusinde tak for link til mig:-) til kugleprimulaen i skovhaven, så søde de knopper er, og du ved jeg holder usigeligt af kigget, med den bugtede vej, just love it. Og the tid, og dejlige dyr med vaner.
    Skøn påskekrans, og den der and har altså sådan et kært blik, man får jo lyst til at klø den lidt;-) Jeg har flere gange undret mig over hvorfor mine kogte og farvede æg, ligger krakeleret på terrassen, så det er fuglene de banditter. Vi ved nemlig at katten er for doven, og hunden har jeg fået lært at lade æggene ligge;-)
    Ha den bedste dag Karen
    Knus Anette

    Like

    1. Du har ret – tiden flyver afsted. Se, nu er der allerede gået to dage, siden du sendte denne kommentar, og jeg har først nået at reagere på den nu. Vi kommer til at lægge lidt tid ind et sted 🙂
      Fuglene er ret hårde ved æg, og dine fine farvede æg derude har sikkert mødt et grådigt skadenæb.
      Jeg elsker også udsigten op ad vejen – der er noget ‘hist hvor vejen slår en bugt’ over den – og nu er den store gren, der tog udsigten jo væk 😀
      Knus, Karen

      Like

  2. Jeg er helt vild med din påskekrans, Karen! Den-dér ælling har altså noget humor over sig. Og jeg sidder og kommer i tanker om at jeg også plejer at have en påskekrans … men hvor der den mon blevet af …?
    God ny arbejdsuge (er du begyndt at arbejde på fuld tid igen?), den sidste inden påskeferien!
    Kh Nana

    Like

    1. Ja, der er noget underfundigt over den – jeg får sådan en lyst til at nusse den på hovedet 🙂 Jeg er på arbejde igen, men arbejder hjemmefra en del, så jeg kan gå til og fra. I går var jeg der hele dagen og sluttede med et sent møde, og jeg var fuldstændig kvadret. I dag arbejder jeg så hjemmefra.
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.