En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Da jeg første gang så påskeklokker, var det i England. I Cambridge i det meget tidlige forår.
Jeg var helt sikker på, de var alt for eksotiske til at kunne vokse hos os i vores absolut ikke England-agtige klima. Men jeg tog grundigt fejl. Fortsæt med at læse “Så eksotisk, at man undrer sig”
Det er ved at være slut med erantis for i år.
Nu er det, man skal lade de henvisnende erantis stå – også selvom de ikke er pæne at se på længere. For hemmeligheden bag succes med erantis er moderat dovenskab. Eller sagt med et andet ord: uforstyrrethed. Fortsæt med at læse “Hvordan man får erantis til at sprede sig”
Man kan vist ikke kalde vores to hunde for andet end eksemplariske. Det er lidt fantastisk. I mandags kom Rosie i løbetid. Fredag fulgte den lange opløbne teenager, Maggie, efter.
Nu har vi to buksetrolde. Fortsæt med at læse “To buksetrolde”
Er der noget bedre end at prøve noget, man ikke har prøvet før? Jeg har tit kigget beundrende på pileflet – ikke mindst hos Aase Hviid – og tænkt, at det kunne jeg godt tænke mig at prøve.
I går prøvede jeg det for første gang. På et pilefletkursus hos Aase Hviid i hendes superhyggelige lokaler, der bugner af fristelser. Og det var rigtig hyggeligt og sjovt. Fortsæt med at læse “Pilefletkursus hos Aase Hviid”
Når klokken nærmer sig sengetid, går husbonden en sidste tur ud på marken med hundene. Jeg går det, jeg tænker på som ‘aftenrunden’.
Den runde, hvor jeg lige tjekker, at alt er, som det skal være. Jeg sætter blomsterne ud i den kolde baggang, så de bedre kan holde sig. Fortsæt med at læse “Aftenrunden”
Morgenfrost. Luften flimrer over skorstenen ved pillefyret i den gamle stald,
og den lave sol får træerne i hegnet til at kaste lange skygger ud i engen, hvor der stadig ligger rim. Fortsæt med at læse “Morgenfrost”
Altså, det lille skind. Hun kan bare ikke ligge der mere. Hun er endegyldigt blevet for stor. Selv med tre ben udenfor går det ikke længere.
En lang, opløben teenager er hun blevet. Men pladsen i vinduet? Den opgiver hun ikke. Fortsæt med at læse “Maggies plads”
Det lyder måske aparte, men da jeg første gang lavede indbagt mørbrad uden mørbrad, var det den eneste logiske måde at forklare det på.
Klassikeren fra Karolines Køkken kunne man nemlig være sikker på at få serveret til næsten alle sammenkomster i 80erne, og alle vidste, hvad det var. Dengang var jeg en fattig studerende, så mørbraden sprang vi over. Derfra kom begrebet indbagt mørbrad uden mørbrad. Fortsæt med at læse “Indbagt mørbrad uden mørbrad”
I morges kom der ikke det ventede indlæg. Jeg er allerede blevet spurgt om, hvad der dog kunne være galt? Ikke noget hos os. Men jeg brugte tiden på at skrive noget andet. Et udkast til et brev til byrødderne og til Undervisnings- og børneudvalget i kommunen.
Der er planer om at lukke overbygningen i vores lokale skole. Og vi ved alle sammen, hvad det er starten på. En uddød landsby. Fortsæt med at læse “Skolelukninger”
‘Kager fra hjertet – gennem generationer’ hedder den mest spændende bagebog, jeg har mødt længe.
Den er skrevet af Gitte L. Brandenburg og Marianne Seidelin, og det smukke layout er udført af Amalie Løgstrup. En gennemført lækker bog.
Bogen indeholder 100 af forfatternes mest værdifulde arvestykker af den uvurderlige slags, nemlig opskrifter på de skønneste kager, nedskrevet af familiens kvinder igennem flere generationer – fra sidst i 1800 tallet til engang i tresserne. Fortsæt med at læse “Kager fra hjertet – en boganmeldelse og en opskrift”
Dalsgaard i Skivholme 