Der er en søndagsstille ro
imellem træer og blade…
Strofen stammer egentlig fra Septembers himmel er så blå. Og alligevel var det den, der fløj gennem hovedet på mig på min haverunde her til morgen. En søndagsstille ro. Ganske vist uden så mange blade endnu, selvom buske og mirabeller springer ud fra minut til minut. Men roen. Fuglesang, kølig luft, duft af jord og absolut ingen bilstøj – ikke engang i det fjerne. Søndagsstille.
Den først af de smukke Thalia narcisser er sprunget ud i skovhaven sammen med både gule
og svovlgule anemoner.
Ja, der titter også en lille vorterod frem – selvom jeg fjerner dem igen og igen, dukker der altid nogle op. Sådan er naturen – ikke til at slå ud.
Primula blomstrer i mange variationer, og anemonerne dækker skovbunden i den gamle æblehave.
Det er rigtigt forår nu.
Rigtig god søndagsstille forårsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Ro er godt, selv om jeg til tider kan savne noget uro 🙂
Den står flot – Thaliaen – sammen med den hvidgrønne græs.
Og sikken en skøn anemonebund.
Kh Lisbeth
LikeLike
Det er så dejligt lige nu, at man næsten ikke kan rumme det 🙂 Mht ro – jeg tror faktisk, der vil komme en dag meget snart, hvor man ser tilbage på roen og savner den.
Kh, Karen
LikeLike