Metaltræthed overfor coronaråd

Jeg kan lige så godt sige det. Jeg orker ikke at høre mere om sprit og håndvask. Jeg vasker hænder og spritter hænder i én uendelighed  – men jeg orker ikke at høre mere om det. I går, hvor jeg var ude at køre i sammenlagt 40 minutter, hørte jeg Sundhedsstyrelsens råd i radioen ikke mindre fire gange.

Den er inde på lystavlen. Fortsæt med at læse “Metaltræthed overfor coronaråd”

Snepryd – som en forårshimmel

Ikke et ord om sygdom, pandemi eller noget som helst af den slags i dag. For se. Snepryd blomstrer rundt omkring i haven, og det er sådan en glad lille blomst. Den er tidlig, og den er hårdfør. Vi har den rundt omkring i små grupper.

Jeg kan faktisk ikke huske, jeg nogensinde har lagt løg til dem. De er kommet med planter, jeg har fået, og så har de stille og roligt bredt sig fra et enkelt løg til sådan en lille flok hist og her. De er rigtig gode til at selvså. Fortsæt med at læse “Snepryd – som en forårshimmel”

Den 17. marts er Saint Patrick’s Day

Den 17. marts sidste år lavede vi en Guinness gryde for at fejre irernes store festdag, Saint Patrick’s Day.

Saint Patrick’s Day, den 17. marts, hvor irerne fejrer Sankt Patrick, der bragte kristendommen til Irland – og – siges det – drev alle slanger ud af Irland. Fortsæt med at læse “Den 17. marts er Saint Patrick’s Day”

Sendt hjem

I går holdt vi ‘krisemøde’ på jobbet for at vurdere, hvordan alle vores udlandsaktiviteter kunne håndteres set i lyset af corona med rejseforbud og så videre. Vi snakkede også om, hvordan vi skulle håndtere det, hvis vi blev sendt hjem. I går eftermiddags var det sådan på sigt og en anelse teoretisk. Og selvom alle var bekymrede, var der vist ingen, der ventede, at det ville gå så hurtigt.

I dag er vi hjemme, og der skal vi blive i 14 dage. Fortsæt med at læse “Sendt hjem”

Ideer til forårspynt fra gartneriet

Hvis der var noget, jeg fik med hjem fra besøget hos Gartneriet Pedersen, var det ideer. Ideer til forårspynt i stuen og ude i drivhuset og haven. For hvor skal der egentlig lidt til. En sund farvesans, nogle potter med forårsblomster, lidt hø og måske et par æg, fjer eller kviste.

Her kommer nogle af de nemme ideer, der er lige til at gå til, så frem med sylteglassene. Fortsæt med at læse “Ideer til forårspynt fra gartneriet”

Forårsdrømme i gartneriet

Blomsterglæde er kodeordet i de næste dage. For i går var jeg inviteret på besøg hos Gartneriet Pedersen, og det var en overvældende og dejlig oplevelse. Kender du ikke gartneriet, gør du det faktisk alligevel. For du har helt sikkert købt noget, der er dyrket i de store drivhuse ved Hørning.

Gartneriet Pedersen laver nemlig forårsblomster. Alle de skønne primula vi elsker at fylde krukker, potter, skåle og bede med. Fortsæt med at læse “Forårsdrømme i gartneriet”

Den første dag i den første forårsmåned

Teknisk set er marts den første forårsmåned, og nu skal der altså styr på det udendørs. Sådan tænkt jeg i morges. Men så begyndte regnen at drive i plader ind over engen. Vinden ruskede og overdøvede helt bækken, som man ellers kan høre bruse og klukke både nat og dag lige nu, hvor den er så overfyldt af måneder med regn.

Fortsæt med at læse “Den første dag i den første forårsmåned”

Den ekstra dag i februar

Har du tænkt på, at det næsten føles lidt forpligtende, når man sådan får en ekstra dag forærende i et skudår? I dag føles som den ekstra dag, selvom det faktisk er den 24. februar, der er skuddagen.

Man burde være hyperaktiv og få en masse fra hånden – eller i hvert fald gøre noget specielt. Eller skulle man måske bare tage ved lære af hundene og bruge sådan en dag på ekstra hygge? Fortsæt med at læse “Den ekstra dag i februar”

Trængsel foran drivhuset

Måske du husker, jeg besøgte Gartneriet Råhøj i september? De fine trifolium planter – kløverplanterne, som jeg fik med hjem derfra, holder sig fint endnu.

Det skulle de også kunne – det er jo planter, der kan overvintre. Er det koldere vintre, fryser de tilbage, men de kommer igen. I år er de kun blevet lidt mindre og mere kompakte, og de står stadig, så man kan se deres fine farver og tegninger. Fortsæt med at læse “Trængsel foran drivhuset”