Dipladenia – og lidt om, hvordan nye planter bliver til

Nu er det ikke lige den med blomsten og bien, jeg mener, når jeg skriver ‘hvordan nye planter bliver til’. Det er meget mere prosaisk. Og måske også meget mere spændende, for den med blomsten og bien kender vi. Det handler om udvikling. Forskning og udvikling.

For et par dage siden skrev jeg om den dipladenia, jeg har fået forærende, som skal dække bagvæggen i drivhuset.

Hos Graff Breeding, som jeg skrev om i mandags, arbejder de på udvikling af nye og ret anderledes dipladenia. Det er blandt andet bladformer og vækstformer, der fokuseres på.

Det er nemt at se forskel på de to planter her, ikke? Den øverste er fra Graffs udviklingsdrivhus. Den er ikke bundet op, og dens blomster er også anderledes. Den nederste er den, jeg fik forærende i sidste uge.

En ny plante eller plantevariant tager lang tid at udvikle. Faktisk går der hele syv år, fra gartneren ser en ny mulighed i en plante – en bladform, en farvenuance eller en bladtegning, til den er færdigudviklet og fuldt flyvefærdig som en ny plante, man kan købe i butikkerne.

Det er ikke noget, man tænker på til daglig – hvis man da ikke lige er gartner. Men når man hører det, forstår man pludselig, hvor mange ressourcer, der investeres i hver ny plante, vi møder i butikkerne. Syv års avl, overvågning, puslen og pasning og registrering af selv de mindste detaljer undervejs i forløbet. Ventetid, mens planterne vokser – og tests. Masser af tests. Anvendt genetik. Det er næsten som at udvikle en ny vaccine for nu at vælge en tidstypisk sammenligning.

Dipladenia er en skøn og frodig plante, og dens navn ruller så muntert over tungen, at man har lyst til at gå og nynne det, mens man pusler i drivhuset. Dipladenia har jeg også set under salgsnavnene Sundaeville og Mandaville. Hos Graff hedder de Q-deville. Et navn, der netop spiller på ”-ville” og det store Q, der er kendetegnet for planter fra Graff: HibisQs, Q-ismas Star og nu Q-deville. Elsker den slags ordspil. Ja, jeg elsker gode ordspil i det hele taget, men det er en helt anden historie.

Der er også andre projekter i støbeskeen, og det kommer der mere om her, når sommeren er på sit højeste, og der kan tages dejlige billeder af summende bier og flagrende sommerfugle i sommersol over smukke planter. Til det hører bare en bestilling til vejrguderne: En god sommer, tak!

Rigtig god fredag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.