Rimtågen bølger igen frem og tilbage over bakkerne. Og koldt er det. Men smukt.

En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Rimtågen bølger igen frem og tilbage over bakkerne. Og koldt er det. Men smukt.

I aften er det fuldmåne, årets første. Fuldmåne og klart vejr hører sammen. Med fuldmånen løfter skyerne sig, så kulden kan komme til.

Egentlig har jeg aldrig tænkt over, at årets fuldmåner har navne. Men forleden faldt jeg over ordet Ulvemåne. Det var det, indianerne kaldte årets første fuldmåne.
Fortsæt med at læse “Ulvemåne”Rimtågen har bølget ind over bakkerne hele dagen. Skiftevis har den lagt sig på blade og grene og er blevet fordrevet igen af solen, når dens stråler har gennembrudt bankerne. Temperaturen har ligget på lige en enkelt frostgrad. Vintervejr. Smukt vintervejr.

Jeg kan så godt lide planter med små – og mange – blomster. Små blomster giver en helt særlig lethed.

Det gælder om at udnytte det, når der endelig kommer lidt sne. Da det pludselig begyndte at vælte ned, vækkede jeg de to sødt slumrende hunde og spurgte, om vi ikke skulle ud og lege? Maggie var helt med på ideen. De frække snefnug skulle fanges, skulle de.

Vi går hastigt videre med juli. Det regnede en del i juli, men sommer var det nu alligevel. Og juli blev startet med blomsterfestival i Tivoli Friheden. Et herligt arrangement, som vil blive gentaget her til sommer.

Det er efterhånden blevet en tradition at begynde året med at se på de bedste opskrifter og billeder fra året, der gik. Gensyn og minder. Billeder, der gjorde hjertet glad, og opskrifter, der gjorde maven glad.

Så ikke mere snak, lad os starte i januar 2020 – dengang corona var noget, de vist nok havde i Kina.
Fortsæt med at læse “De bedste opskrifter og billeder fra 2020 – del 1”Først i dag starter det nye år rigtigt for mig. Første januar er sådan en dag, jeg mest tilbringer i hi. Bortset fra en tur over til skoven med hundene for at vifte nytårstågerne fra champagne efter midnat ud af hovedet. Vi havde endda fået lidt sne nytårsaften, og det var frisk og lækkert at gå derude.

Nu står træet klar til at blive pyntet, der er lavet sild til julefrokosten og kogt risengrød til Risalamande.

Juledekorationerne er blevet frisket op, og der er skiftet lys i stagerne. Det har endda været lyst nok til, at man kunne få støvsuget lidt hundehår væk. Vi er klar.
Fortsæt med at læse “Rigtig glædelig jul”Så er den sidste indkøbsseddel før jul skrevet, julemaden er taget op af fryseren, og om lidt er der afgang til det eneste nye punkt på julelisten: En coronatest.

Før vi skal være sammen med andre i julen, vil vi lige have vished for, at vi ikke slæber rundt på en ekstra julegave, vi ikke har opdaget. Jeg håber, det er et punkt, der kan stryges fra julelisten igen til næste år.
Fortsæt med at læse “Corona på julelisten”