Rimtågen bølger igen frem og tilbage over bakkerne. Og koldt er det. Men smukt.
Rimen prikker i næsen som peberrod, og øjnene løber i vand, når man kommer ud på marken. Det knaser under støvlerne. Der kom selvfølgelig lidt billeder med hjem fra formiddagens hundetur. For hvordan kan man lade være med at prøve at fastholde indtrykkene? Intet er så forgængeligt som rimfrost, og kun på billeder holder det sprøde lag.
Den ene tågebølge afløser den anden. Udsigten forsvinder og dukker frem igen med blå himmel og endnu et lille lag rimnåle.
En ting er, at frosten sætter sig på de hårdføre planter og på sidste års staudetoppe. Men når den også sætter sig på den store rosmarin? Mon den klarer endnu en vinter? Forhåbentlig. Hvis ikke, må der plantes en ny. Værre er det ikke.
Hellere udskifte et par planter end at nøjes med vådt sjask hele vinteren.
God og kold mandag – dagen før Kyndelmisse.
Dalsgaard i Skivholme 
Som du skriver, er sådan efemerisk skønhed bemærkelsesværdig. Det er godt, at du har taget fotos.
Jeg har det altid en kende stramt med vinter efter at have oplevet dem på 7-8 måneder. Men det modvirker nedtryktheden at se rimfrosten, den klare luft og træernes mønstre uden løv. Det er heller ikke ueffent at betragte to træer forskudt fra hverandre med et overlap .
Vinterblomsterne dukker op derude nu samt alle de spirende forårsblomster. Inden længe kan jeg drage et lettelsens suk. Håber jeg.
LikeLike
Det kan du helt sikkert, Susanne. For det bliver forår igen 🙂 Men smukt er det nu i dag, også selvom det er koldt. Og man kan se ude om natten, fordi sneen lyser. Det er rart at kunne gå ud uden pandelampe 🙂
LikeLike
Der er meget smukt, hvor du bor, Karen 🙂
LikeLike
Sådan lidt bakker og store træer pynter jo 🙂
LikeLike