En botanisk have i 1700 meters højde

Kan en botanisk have ligge smukkere?

Det er svært at beskrive den botaniske have ved Valnontey i Aostadalen med ord. Så kig med til en gang blomsterspam (og alpespam).

Vi tilbragte en eftermiddag i haven i vores ferie, og jeg var ikke til at trække væk fra den igen. Tænker stadig på, om de måske mangler en lugekone? Eller en dansk- og engelsktalende guide?

Haven ligger i 1700 meters højde og indeholder et rigt udvalg af de planter, der vokser og trives i alperne – over 1000 forskellige. Følger man skiltene, kan man lære om alle former for vækster fra de forskellige højder. Fra mos og lav på de højeste, bareste og ugæstfri steder…

via pionerplanterne – dem, der dukker op først, når småsten og organisk materiale giver dem bare det mindste fodfæste –

til frodigheden skabt af alle de planter, vi kender som både vilde planter og haveplanter herhjemme, længere nede ad skråningerne.

Haven er uendeligt smukt indrettet op langs bjergsiden. Det store vandfald, der fosser ned ad klipperne,

løber ud i floden nær haven, og lidt af vandet bliver ført gennem haven og danner en række små strømme, vandfald og søer.


En del af haven er dedikeret til planter, der især tiltrækker sommerfugle.

Og der var selvfølgelig også en dusk Edelweiss.

Gæt lige, hvem der gik i Sound of Music mode? Nu blev det jo ikke ringere af, at vejret var tørt og klart. Det var varmt i solen, behageligt i skyggen, og overalt i haven kunne øjnene vandre fra bittesmå detaljer

og op mod de mægtige alper.

En rigtig stor oplevelse. Det koster 3 Euro at komme ind i haven – et fund til den pris. Kommer du den vej en dag, så husk billederne her og tag hen og oplev det selv. Det er et sted, der gør godt i hjertet.

God fredag.

Stop op og se på småt og stort

Når man bor, som vi gør, og har så mange projekter i gang hele tiden, må man prøve at lære, at man aldrig bliver færdig, og at man – hvis man også skal have glæde af det hele – er nødt til at stoppe op og kigge på blomsterne undervejs.

Man tænker nok, at ‘når vi er færdige, så…’

Men færdig er man aldrig. Så tvangsstop skal der til. Og så skal man selvfølgelig også kigge og nyde både udsigt og blomster, mens man graver og går med trillebøren.

I dag har vi samlet og fyldt højbede. Og jeg har nydt synet af de små blomstrende stenbedsplanter hver gang, jeg er gået forbi pavillonen. Stenbedsplanterne fra Den Alpine Have i Herskind.

Langt mindre en planteskiltet er den. Måske kun 5 centimeter med blomst. Men dens blomstrende krone fanger blikket. Mon ikke den blomstrende del går ud efter blomstring? Det plejer de jo, den slags. Men der er nye små sideskud, og så er det jo bare deres tur til at tage over.

Små skønheder som den lille floks, Miss Daisy hedder den, og den lille sedum glæder faktisk øjet lige så meget, som de store skønheder gør. De seks smukke og store damer har fulgt vores arbejde på sikker afstand hele dagen. Det er da hyggeligt.

God Kristi Himmelfarts aften.

 

At leve på en sten…

Når man taler om, at nogen kan leve på en sten, mener man det sjældent bogstaveligt. I dag mener jeg det helt bogstaveligt. Det handler om planter – alpine planter.

Alpine planter tåler slet ikke at stå i det, vi ellers forstår ved god jord. De vil have det hårdt. Nøjsomt og asketisk. Leve af lidt og udsættes for vejr og vind. De trives i klippespalter eller bare i et lille hul i en sten. Fascinerende og langt fra det ‘sædvanlige’ billede af en frodig have.

Billede2

Vi mødte det spændende, alpine univers, da vi besøgte Den Alpine Have i Herskind, da der var åbne haver i august, og der kom ideen om at sætte nogle af de små nøjsomme og asketiske planter i stenområdet omkring vores pavillon.

Kirsten – Fru Alpin Have – har været på besøg hos os og er kommet med en række forslag til planter, der kan vokse i grus og sten på en bund af stabilgrus. Det er overraskende mange, men vi valgte nu at starte med nogle få i første omgang for at se, hvordan det går.

Vi valgte blandt andet dem her:

billede9
Genista sp coll Pirin – en lille krybende gyvel.

billede8En floks ved navn Miss Daisy – er den ikke yndig?

billede10En pudedannende sag med små stjerneblomster, Minuartia Stellate. Det må betyde ‘bittesmå stjerner’ på latin sådan direkte oversat.

billede12Og vi valgte en fascinerende Origanum Rotundifolium. Billederne af de blomstrende planter er Kirstens billeder – jeg har ikke set dem i blomst endnu.

Nu har vi fået planterne hjem, og hvor er de dog bittesmå og yndige.

billede4

Lige nu står de i læ i drivhuset og venter, men de kommer ud og bliver plantet i denne uge. De er bare så små, at man næsten ikke kan nænne det. Jeg er bange for, at de blive kvalt af nedfaldne blade og jeg skal finde på noget til at holde bladene væk fra dem, så jeg kan rive udenom. En omvendt si over hver? Mon de har nogle gamle sier hos Klunserne?

De skal i hvert fald plantes, for inde i drivhuset er der slet ikke barsk nok til de små asketer.

billede5

Hvis du har fået lyst til at se flere planter – og måske lave dig dit eget lille eller store alpine bed, har Kirsten plantesalg af hjemmeavlede planter, og der er utroligt mange slags at vælge imellem.

Gå ind på Den Alpine Have i Herskind og se dig om. Der finder du også Kirstens planteliste.

God mandag.

Besøg i Den Alpine Have i Herskind

Det andet sted, vi besøgte til Havefestivalen i søndags, var Den Alpine Have i Herskind, hvor Kirsten og Lars i mange år har samlet sten og alpine planter. En stor kontrast til Aagesens Haves grønne frodighed tidligere på dagen, men på sin vis lige så fascinerende.

Billede5

Fortsæt med at læse “Besøg i Den Alpine Have i Herskind”