Danmark, nu blunder…

Danmark, nu blunder den lyse nat
bagved din seng, når du sover…

Billede1

De lyse nætter topper. Nattergalen synger nede ved bækken, og ved halv tolv tiden i nat var himlen endnu rosa efter solnedgangen. Eller var det rosa før solopgangen? Knap nogle timer skiller de to. Fortsæt med at læse “Danmark, nu blunder…”

Et kig ind i staudehaven

Jeg har skrevet så meget om andre folks haver i år, at der sikkert er nogen, der har fået den lumske mistanke, at vores egen er tudegrim. Det er den ikke, siger jeg med slet skjult stolthed. Prøv at kigge med ind i staudehaven – haven inde mellem bygningerne.

En frodig oase med blomstrende stauder og buske.

Billede7

Med kig til marken ‘Østrig’ over hækken. Fortsæt med at læse “Et kig ind i staudehaven”

Lynvisit hos Anettes Flora

Op ad motorvejen til Randers og til højre. Så til højre igen – og én gang til. Så er man hjemme hos Anette, Anettes Flora, hvor hun også har sin hyggelige lille butik med nyt og gammelt i skøn forening. Jeg fulgtes med Anette op til Mors, hvor vi besøgte Tante Grøn, og der blev lige tid til et lynkig.

Anette har den skønneste forhave.

Billede23

Bag lågen gemmer der sig en hjemmelavet stensti, der snor sig gennem et væld af blomstrende stauder. Rigtig engelsk cottage stil. Fortsæt med at læse “Lynvisit hos Anettes Flora”

Besøg i Bruuns Have

I dag, hvor det regner og sjasker, og man næsten kan se planterne gro, er det vel på sin plads at vise solskinsbilleder fra søndagens havetur til Bruuns Have.

Et besøg i Bruuns have er at besøge mange haver på én gang. Udsigtshave, krukkehave, skovhave, solhave og blomsterkunstnerens have. Små hyggelige huler og pladser afløses af vidstrakte syn, og alle vegne er der skønne detaljer, som fanger øjet.

Vi starter udenfor Margit Bruuns lækre galleri, hvor denne underskønne syrenbuket byder velkommen.

Billede1

Fortsæt med at læse “Besøg i Bruuns Have”

Nu blomstrer æbletræet

Det enorme, gamle vildæbletræ i hegnet blomstrer. Hvert år er det et fantastisk syn. Millioner af hvide blomster, der får træet til at svæve som en sky over marken.

Billede1

Træet er meget gammelt og har flere stammer. Det er sikkert sået af en fugl engang og har anbragt sig med naturens vanlige sans for kreativt design. Fortsæt med at læse “Nu blomstrer æbletræet”

En enkelt rød tulipan

Sidste år kørte jeg forbi et sted, hvor der midt på en græsgrøn skråning stod en enkelt rød tulipan. Den lyste og så meget stolt og selvsikker ud, som den stod der. Som om den vidste, at den var blikfanget, og at man kun lagde mærke til skråningen, fordi den stod der og lyste rødt mod det grønne.

Billede1

Fortsæt med at læse “En enkelt rød tulipan”

Fuldmåne-kulde og forårstegn

Der var frost i græsset her til morgen. Det er fuldmåne på fredag. I fuldmånetiden bliver det som regel klart vejr, og klart vejr i april betyder frost om  natten. Let frost på denne årstid ganske vist, men frost alligevel. Det er ikke gammel overtro: månefaserne har stor betydning for, hvordan vejret arter sig.

Billede4

Når fuldmånetiden er overstået, kommer der lunere vejr. Tro mig. Fortsæt med at læse “Fuldmåne-kulde og forårstegn”

Nu er dagen fuld af sang igen

Sangen skærer klokkerent gennem den disede morgenluft. Et sikkert tegn på, at det igen er april. Stillitsen er kommet tilbage til haven, og den synger højt og længe fra sin post i toppen af kastanjetræet.

I går eftermiddags sad det lille, farvestrålende par og spiste solsikkekerner ad libitum i fugleslottet. Sikkert sultne efter den lange rejse hjem fra vinterresidensen sydpå.

Billede6

Mens de sad der, kom en af de fastboende skovspurve forbi for at fortælle om alt det, der er sket i løbet af vinteren. Om storme, om juleneg, om sne, om katten der har siddet på lur igen og igen – helt sikker på, at dens klare orange pels slet ikke kan ses af fuglene – pip, haha, fløjt. ‘Hvor dum tror den, vi er?’, spurgte spurven retorisk. For spurve er gode til den slags retoriske spørgsmål.

Billede7

Der blev snakket og spist en stund, før de tre gik videre i dagens tekst. Foråret er en travl tid, der skal jo ses på byggegrunde i træerne og hækkene, så man kan ikke hænge ud på cafeen hele dagen.

Stillits er faktisk ikke så ualmindelig en fugl her til lands. Man ser den bare sjældent, for den lever sit liv højt oppe i trætoppene. Undtagen lige nu i foråret, hvor den er sulten, og maden altså er at finde i fugleslottet. Der kommer den ned, og så får ikke bare ørerne, men også øjnene, glæde af den lille sommergæst.

Billede18

Vil du gerne høre den, så du kan vide, om du også har den i haven? Så lyt her.

God mandag.

Nu begynder påskepynten at snige sig frem

Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.

Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.

Billede2

Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”