Så kom dagen, hvor der var kursus med Else-Marie Andersen hos Bruuns Have. Jeg havde fået kurset i fødselsdagsgave af min rare Bondemand, og jeg havde glædet mig helt vildt. Vi lærte da også rigtig meget, og vi hyggede os fantastisk med blomster og blomstersnak.
En vigtig del af Else-Marie Andersens dekorationer er jernstativerne, tingene bindes op på. Dem kan man købe på Else-Marie Andersens webshop. Godt at vide, for med et godt stativ, ting fra haven og naturen kan selv de mest fummelfingrede sagtens lave noget, de vil blive tilfredse med at have stående i stuen.
Vi lavede blandt andet kransen her af de spidse og prikne slåen, bundet på netop sådan et jernstativ, og selvom det tog lang tid, var det ikke særlig svært.
Undervejs i forløbet var der en, der nævnte, at kransen mindede om en Kristi tornekrone – og så kunne jeg pludselig slet ikke lide den mere. Jeg mener – jeg havde lige stukket mig et par gange på tornene, så hvordan måtte det ikke være at få sådan en presset ned over hovedet? Og blive myrdet tillige? Lige skrapt nok.
På selve kurset nåede vi kun at binde kransen – pynten måtte vente, til vi kom hjem, for der var mange andre ting, vi skulle lære undervejs. Jeg har skyndt mig at pynte den, så den ikke længere ligner en tornekrone. Nu minder den bare om Gulspurvekrattet – der hvor de tornede grene stammer fra.
Et trygt og godt sted for små fugle at gemme sig.
Når vi kommer længere frem mod jul, vil der snige sig lidt mere julet pynt ind i den, og der vil blive stillet lys i midten. Så er det slet ikke en tornekrone længere. Det skal I nok få at se, for det bliver godt.
Vi lærte også at lave buketter bundet på en base af grene bundet sammen i en trekant. Buketten er lavet af blomster, vi fik på kurset, og af ting og sager, vi selv havde med. Det var nok det sværeste – både at få det hele til at ligge rigtigt, men også at passe de ret formelle købe-blomster sammen med det naturlige fra haven.
Det skal prøves hjemme, for der skal øvelse til, før man (som Else-Marie) kan lave sådan en buket på fem minutter… meget øvelse. Faktisk rigtig meget øvelse.
Else-Marie har lige udgivet en ny bog, som vi selvfølgelig måtte eje alle sammen. Den er fuld af de skønneste billeder og vejledninger.
Mere i morgen – det er tid til hundeluftning, siger Christie. Solen skinner derude efter nattens regn og blæst, og der er blade på græsplænen, der trænger til at blive rullet flade af en hund.
God mandag.
Tak for sidst Karen, håber at du har fået lavet vasen, jeg har fået lavet tre, viser dem senere, de er så flotte med blomster i. Glad for at du hyggede dig, det gjorde jeg også rigtig meget. Jeg har travlt, læste lige at du håbede at kunne smugkigge nede ved mig på kursuset, det skulle du da bare have gjort, nå det må blive en anden gang :-). Håber iøvrigt du er kommet hjem ;-), nåh jo, du har lagt noget på bloggen, nu skal jeg nok lade være med at drille mere :-), kh Margit
LikeLike
Arh – jeg fik da smugkigget lidt på dine flotte opstillinger i gården 🙂 Det bliver en overdådig julehave – igen. Jeg har lavet den lille vase færdig, men den bliver altså en ‘one and only’, som du kan se i dagens indlæg. Jeg har ikke sjæl til så store doser pillearbejde 🙂 Og jo – hjem-radaren virker altid, selvom gps’en dør 😀 kh, Karen
LikeLike
Hej
Det ser spændende. Skønt med et kursus en efterårsdag. Hav en super mandag aften!
LikeLike
Det er altid skønt med et kursus, hvor man lærer nyt – det elsker jeg! God tirsdag til dig 🙂
LikeLike
Inspirerende og smukke dekorationer! Fantastisk, hvad du har nået på et enkelt kursus.
Ellen
LikeLike
Tak 🙂 Vi havde skam også travlt, men det var rigtig sjovt.
LikeLike
Hvor er det fine ting du har lavet – er vild med slåenkransen.
LikeLike
Den tog ret lang tid at lave, men så holder den også 🙂
LikeLike