De fleste af solsikkerne var sprunget ud, da vi kom hjem fra ferie.
Jeg havde tænkt på dem af og til undervejs, når vi kørte forbi solsikkemarkerne i Frankrig – og da vi så den her detalje fra abbediet i Cluny. (Et sted, der er værd at besøge, hvis man kommer på de kanter.)
Jeg havde sået flere farver solsikker. Nogle, der skulle blive mørkt røde. Nogle, der skulle blive så lysegule, at de næsten var hvide. Og så havde jeg sået en håndfuld af fuglenes vintermad (Bare rolig – de kommer ikke til at lide nød. Vi køber en sæk mere i foderstoffen, hvis vi løber tør).
Ingen af de solsikker, der blomstrer, er meget mørke eller meget lyse. De er solgule – så gule som de kan blive, høje – over to meter – og ganske uimodståeligt livsfornøjede.
Det ser ud til, at det var fuglenes solsikker, der spirede.
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 
Jeg skal vist til at så solsikker igen. Hvor er de skønne – og spreder da af sig selv smil og glæde. God weekend.
LikeLike
Takni lige måde! Solsikker kan du jo også så ved sommerhuset. De er nemme og passer sig selv 🙂
LikeLike
Solsikker er bare de gladeste blomster lige nu. Her sår jeg også altid af sækken med solsikkekerner, for de er så fine og meget billige 🙂 De finere solsikker i farver har jeg tidligere haft, men synes ikke de er så buket egnede, og egentlig heller ikke så fine som de almindelige.
Kærlig hilsen Anette
LikeLike
Jeg har set din skønne solsikkehytte 🙂 Claus Dalby viste nogle af de lysegule, og de var flotte og stilfulde, men de rigtigt gule er nu gladere. Kh, Karen
LikeLike
Jamen, det er da egentlig også sådan en solsikke skal se ud 🙂 Jeg elsker solsikker! Og faktisk producerer du jo selv fuglefrø nu …
LikeLike
Ja, dem skal mejserne hurtigt få gjort kål på. Oppe mellem majsene i markbedet er der en hel familie fasaner, der har slået sig ned – jeg tror også, de tænker fuglefrø 🙂 Jeg prøver nok med de sartgule og de mørke næste år også – men de solgule, dem skal der være plads til.
LikeLike