Den næste opskrift fra fødselsdagsfrokosten er en indbagt postej med and, fars, valnødder, æbler og salvie. Sådan en indbagt postej har lige lidt wow-effekt. Det ser nu engang bare ret godt ud, og det er heller ikke noget, man får alle vegne.
Opskriften er baseret på den opskrift, jeg lavede for nogle år siden, da vi havde en rest andekød tilbage fra julen: Andepostej på engelsk vis. Fortsæt med at læse “Indbagt postej med and, valnødder, æbler og salvie”
Den første opskrift til efterårsfrokosten er vanillegravad laks. Men laks og vanille? Kan man det?
Det kan man. Med stort held. Vanillen giver et ubestemmeligt, lækkert strejf af duft og smag, der står godt til laksen.
Når det bare er til os selv, plejer jeg at lave gravad laks af en eller to lakseportioner. Nu var vi 12, og jeg brugte en hel, fersk lakseside – laks, vanillesukker, salt – og 24 timer i køleskabet. Fortsæt med at læse “Vanillegravad laks”
Ikke mere snak om storm og ødelæggelse – det er for deprimerende at høre mere om. Nej, tilbage til det, jeg egentlig ville have fortalt om i går: mad til en god efterårsfrokost.
Vildt, svampe, rodfrugter, kål. Det er sådan efteråret smager, og det var inspirationen Fortsæt med at læse “Inspiration til en efterårsfrokost”
Det har været en vild nat. Ikke sådan i bymæssig forstand med tjekkede klubber, høje hæle og shots. Heldigvis da. Det er vejret, jeg tænker på. Nattens stormvejr og skybrud.
Helt pænt ser det ikke ud her til morgen. En stor gren knækkede af et af de store egetræer langs vejen. Den spærrede vejen helt. Godt, det er efterårsferie, så skolebussen ikke skulle forbi. Lige nu er husbonden i gang med motorsaven. Fortsæt med at læse “Stormvejr og skader”
Min tandlæge holder til ikke så langt fra Plantorama. Så med snurrende kæbe og let snøvlen måtte jeg lige ind og kigge lidt på vejen hjem. Og ja – lidt… man kigger ikke lidt i den slags butikker.
Jeg var glad for, jeg var alene. For havde jeg haft husbonden med, kunne denne grumme skæbne være overgået ham:
Mon de har en tilsvarende i byggemarkedet, hvor der står Glemt Hustru?
Rigtig god onsdag.
Klimavenligt oksekød – findes det? Ja, det gør det faktisk. Den korte historie er, at permanente græsmarker binder mere co2 i rodnettet, end der udledes fra de køer, der græsser på dem.
Den lange historie med ganske interessante historiske paralleller finder du her hos Økologisk Landsforening: Justitsmord på drøvtyggerne.
Men det jeg egentlig vil frem til: Vores køer går på permanent græs. De er klimavenlige, og det er nu, du kan bestille kød til hele næste års retter med oksekød. Fortsæt med at læse “Klimavenligt oksekød”
I går blev der gjort rent til den store guldmedalje. Der blev også bagt kager, og det vender jeg tilbage til på et senere tidspunkt. Til allersidst gik jeg forbi vores hoveddør, og jeg så, at der manglede noget.
Den obligatoriske krans. En dør som vores, skal have en krans. Fortsæt med at læse “Lidt hurtig pynt til døren”
Lige nu kan jeg høre en dyb snorken nede fra køkkenet. Det er Rosie, der endelig kan få lidt søndagsro, efter vores vilde faren omkring med støvsuger og mopper her i formiddags. Maggie ligger i sin egen kurv ved siden af. Hun snorker ikke, men grynter lidt i søvne i ny og næ. Fred.
Og fred er netop det, vi har fået i huset med de to. Fortsæt med at læse “Så godt går det med hundene”
Morgenfreden, hvor der er stille i Skivholme, og hvor solen begynder at bryde gennem morgentågen er et lille poetisk øjeblik.
Landskabet dukker ud af disen og får farverne igen. Fortsæt med at læse “Et lille poetisk øjeblik”
Måske husker du, at jeg besøgte Staudeblomsten til Haveselskabets Havefestival for en månedstid siden?
Ud over at være fascineret af ideen med at forme en have som en blomst var jeg også betaget af havens enorme mængde forskellige stauder. Det gav et anfald af akut havesyge… Fortsæt med at læse “Staudesalg hos Staudeblomsten”
Dalsgaard i Skivholme 