Pizza med fyld af stegt squash, rødløg og små hvidløgsskiver.
Fortsæt med at læse “Pizza fra haven med squash, rødløg og to slags ost”Tag: squash
Små pandekager med squash
Endnu en ny opskrift med squash: små, lækre pandekager i brunchstørrelse med revet squash og løg.
Fortsæt med at læse “Små pandekager med squash”Sprøde squashdeller med basilikum og hvidløg
Squashdellerne er en af de retter vi vender tilbage til igen og igen i sæsonen. De er krydret med frisk basilikum og hvidløg.
Fortsæt med at læse “Sprøde squashdeller med basilikum og hvidløg”Squashfad med tomater og sprød oste/urtetop
Endnu en opskrift med squash.
En ovnret med squash og tomater, cremefraiche og hvidløg, toppet med en sprød blanding af revet parmesan, rasp og krydderurter. Fortsæt med at læse “Squashfad med tomater og sprød oste/urtetop”
Saftige madmuffins med squash, ost og timian
Madmuffins er lige så lækre som kagemuffins, og de her muffins med squash, ost og timian er ekstra lækre.
Fortsæt med at læse “Saftige madmuffins med squash, ost og timian”Opskrifter med squash
Når man har squash i haven, har man lige pludselig mange squash i haven. Og vender man ryggen til, er de pludselig meget store.
Så er det godt at have lidt forskellige opskrifter på lager. Fortsæt med at læse “Opskrifter med squash”
Squash i fad med hvidløg, olivenolie og parmesan
De første af de runde squash – dem, der har undgået at blive ædt af de elendige snegle – fik vi i går til aftensmad, og de blev behandlet med andægtighed.
Skåret i skiver, lagt i fad, drysset med friskpresset hvidløg, lidt salt og peber, og dryppet med olivenolie. Fortsæt med at læse “Squash i fad med hvidløg, olivenolie og parmesan”
Mere wokket have: kylling, squash og bønner med chili og østerssauce.
‘Noget med squash og bønner’ er det, vi spiser på den her tid af året. Eftersommermad fra haven.
Bønnerne har været længe om det i år, men nu er de der til overflod. Buskbønner og stangbønner. Stangbønnerne har mere fred for sneglene, så dem vil jeg satse mere på næste år.
Vi plukker bønner hver anden dag – spiser, hvad vi kan, og blancherer og fryser resten til vinterforråd.
En af de faste retter på sidst i august-repertoiret er wokket kyllingeinderfilet med squash, bønner, løg og hvidløg. Krydret med chilier fra drivhuset (djævelsk stærke), soya og østerssauce. Ikke en kompliceret ret overhovedet, men den smager rigtig godt.
Man skal bruge:
300 g kyllingeinderfilet skåret i bidder (kom lige til at tænke på, hvor vigtigt det er, at man skriver kyllingeinderfilet og ikke bare inderfilet – for godt nok er der mange indere, men derfor må man alligevel ikke spise dem….)
1 lille squash i tern
1 god håndfuld grønne bønner skåret i mundrette stykker
3-4 fed hvidløg i skiver
1 hakket løg
1 lille stærk og hakket chili eller sambal oelek efter smag
2 spsk soya
2-3 spsk østerssauce
1 glas vand
Brun først kyllingestykkerne i wokken, tilsæt grøntsagerne og rør rundt i et par minutter.
Rør soya og østerssauce ud i et glas vand og hæld det ved.
Wok widere for god warme, til grøntsagerne er møre men ikke uden bid. Det tager en 5-7 minutter.
Smag til og spis med ris.
God onsdag. Morgentågen er ved at lette – det bliver en smuk, smuk dag.
Sprøde Squashfritter med parmesanrasp og dip
En opskrift, der udgør en alvorlig trussel mod squashbestanden i haven – sprøde ovnstegte squashfritter med krydret parmesanrasp.
Man skal bruge:
1 Squash
1 æg
3 spsk rasp – gerne pankorasp, der giver ekstra sprødhed
3 spsk fintrevet parmesan/grana
Bland rasp og revet parmesan med krydderierne. Pisk ægget godt med en gaffel.
Skær squash i ca. 10 cm lange både – fjern kernerne, hvis det er en stor squash.
Vend bådene først i æg og så i raspblandingen og sæt bådene på en bageplade med bagepapir. (Brug en gaffel, ellers sætter det meste af raspen sig på dine fingre…)
Bag fritterne i den øverste halvdel af ovnen ved 200 grader, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Det tager 20-30 minutter.
De kan spises som nippemad eller som tilbehør – og dyppes i dip efter lyst og smag. Man kan lave flere forskellige slags dip, så der er lidt at vælge imellem. Den hotte hvidløgsdip er god til, men man kan altid bruge sin egen yndlingsdip – en med tomat – en sennepsdip.
God weekend.
PS: I august 2021 lavede vi en skøn dip med chipotle i adobe – den bør du unde dig selv at prøve.
Zucchini Frittata sandwich
Zucchini, squash, courgetter – hvad end man kalder dem, så gror de som vilde. Og man mangler altid opskrifter til fornyelse af repertoiret. Man får øje på en lillebitte squash i bedet, kigger væk, og når man kigger igen, ligger der et kæmpe monster fra det ydre rum.
En af vores yndlingsopskrifter med squash er sandwich med squashomelet. Det fine italienske navn? Zucchini Frittata? Det lyder godt, men det er såmænd bare det, en squashomelet hedder, der hvor den kommer fra: sandwichbaren på hjørnet overfor San Marco klostret i Firenze, hvor der ligger en kaffe/sandwichbar med et kæmpeudvalg af lækre sandwiches. Vi valgte squashomelet i en blød, lidt sød bolle, og en klassiker var født.
Til omeletten skal man bruge:
1 ikke for stor squash skåret i tynde skiver – fjern evt. kernerne, hvis squashen er stor
1 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
3-4 æg
2 spsk vand pr. æg
1 spsk friskrevet parmesan
Olivenolie
Salt og peber
Svits squash, løg og hvidløg på en pande i olivenolie, til det bliver blødt.
Pisk æg, vand og parmesan sammen og hæld det over i panden. Fordel fyldet jævnt, skru ned og læg et stykke sølvpapir over panden. Lad omeletten stivne langsomt.
Svampene var friske, lækre markchampignon, vi fandt i engen – i tide, inden ormene tog dem, eller køerne trådte på dem. De skal bare svitses i smør med lidt hvidløg i skiver som en ekstra delikatesse.
Læg stykker af omelet i en bolle – her en hjemmebagt, blød burgerbolle – og guf så løs. Det er rigtig god frokostmad til at nyde ude – på Restaurant Flimmerskyggen, Cafe den lille Terrasse, Femøren eller et andet godt sted i haven, hvor vind- og solforhold passer.
Det var så én squash. Nu må vi finde på noget til de 80 andre.
God mandag.












