September opfører sig ret tvivlsomt indtil videre. September opfører sig efterårsagtigt. September er måske nok starten på efteråret – men den bør altså ikke være den slags efterår – efterår med regn og blæst og mørke dage.
September skal være som i sangen, Septembers himmel er så blå. Den sang er simpelthen mine målepinde for september. Især det tredje vers slår hovedet på sømmet.
Hver stubbet mark, vi stirrer på
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.
I år går jeg her og tror hele tiden, det er oktober.
For den blå himmel skal have fået klarheden igen efter sommeren. Den rene, blå farve med store, hvide drivende skyer.
Luften skal være frisk og klar. Græsset skal være grønnere end grønt. Røn skal stå rød, slåen blå og hylden purpursort. Det står jo i sangen.
Georginer spraglet gror… tjek – det passer da.
Og årets sidste flor? Oktobers offergave?
Den holder også. Men alt er så vådt, og gårsdagens morgenglimt af sol tørrede ikke meget på det.
Der er tid endnu til, at vi kan få nogle af de velsignet dejlige septemberdage. Jeg mister ikke modet, for september er en brydningstid, hvor to årstider strides. Kampen bølger frem og tilbage. Duggede morgener, hvor man dårligt kan se ud ad ruderne.
Regnfulde dage – og den første ild i brændeovnen. Våde hunde og blommemarmelade i køkkenet. Tankerne, der begynder at vende sig fra havelivet til indeaftener.
Men altså også de der skønne solskinsdage, hvor koen gumler i sit græs med saften om sin mule…
Hvor tomaterne modner færdigt i drivhuset, og der dufter af æbler i haven.
Og hvor man kan pynte med de dejlige efterårsplanter, der også er kønne i regnvejr.
I dag ser faktisk lovende ud? Indtil videre?
God torsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Det er så smukt det vers….. og ja sådan burde det være. Men her er sumpet og sjaskvådt og gråt. Det blev til lidt sol igår, men ikke nok til at tørre. Idag skinner solen dog… indtil videre 😉
Rigtig god weekend, og lad os drømme om en solrig en.
Knus
Lone
LikeLike
Ja, lad os det! Det ser lovende ud herfra.
Knus, Karen
LikeLike
Jeg syntes ikke det er rigtig september savner den høje himle og noget mere sol. Men kan nå at komme inu. Og så behøver jeg ikke mere regn men er også hyggeligt vi nu tænder lys og lidt varme selv om det er tidligt.
Og så får jeg mere lyst til at gå i køkkenet og lave af de opskrifter, jeg gerne vil prøve . Ha jeg ikke så meget lyst til om sommeren.
September er begyndelsen på hygge måneder syntes jeg.
LikeLike
Det er såmænd slet ikke så ringe med hyggemåneder med brændeovn, bøger og strikketøj – men først fra oktober synes jeg 🙂
LikeLike
Vi havde solskin i går formiddags, men så kom regnen, også er er det vådt nu, men solen skinner, det lufter og tørrer, så det går nok. Rigtig blå er septemberhimlen nu ikke, det er en helt særlig blå farve, der skal til, før det er rigtigt.
Kh Lisbeth
LikeLike
Det er det nemlig. Den der helt specielle meget, meget blå. Her trækker skyerne sammen og opløses igen i én uendelighed. Men vi har fået vand nok til et par dage 🙂
Kh, Karen
LikeLike
Så smukt beskrevet!! Det er en af mine yndlingssalmer, og jeg har flere gange de sidste par dage netop tænkt på den, fordi den blå himmel er udeblevet… Men mon ikke den kommer frem lige om lidt?? Vi krydser fingre! Tak for dine skønne hverdagsberetninger 🙂
LikeLiked by 1 person
Vi må ikke opgive håbet i hvert fald – og i dag ser det da nogenlunde lovende ud, selvom der igen kommer skyer nu 🙂 Tak for dine søde ord.
LikeLiked by 1 person
Vidunderligt vers. Og vidunderlige billeder, du viser til 🙂
Her og nu skinner solen, og himlen er blå. Tjek 🙂 Men i går p…… det ganske rigtigt ned.
God septemberdag.
Kh Lisbeth
LikeLike
Tak i lige måde, Lisbeth 🙂 Der er så meget smukt derude lige nu – hvis og i fald og såfremt det ikke står ned i stænger…
Kh, KAren
LikeLike