Hurtig påskepynt med ahorn og æg

På trods af nattefrosten springer de store ahorn omkring huset snart ud. Knopperne udvikler sig dag for dag i sollyset, og trætoppene er helt uldne af de tusinder af knopper.

I hegnet langs græsmarken står der enkelte yngre ahorn, hvor grenene når ned, så jeg kan nå dem. Fortsæt med at læse “Hurtig påskepynt med ahorn og æg”

Påskegule orkideer

På sofabordet er påsken flyttet ind i den store vase fra Georg Jensen, den  jeg fik i fødselsdagsgave i efteråret. Den har sit eget mikroklima, og virker næsten som et lille drivhus.

I sidste uge faldt jeg over nogle lysegule miniorkideer, og de står nu i vasen, pakket ind i mos og pyntet med et par vagtelæg. Orkideer er både kønne og praktiske, for i modsætning til minipåskeliljer holder orkideer rigtig godt og længe indendørs.

Jeg bruger en madpincet til at placere småting i vasen og til at skubbe mosset godt ned omkring planterne. Sådan en er praktisk, hvor man ikke lige kan komme til med fingrene.

Vasen står på den zinkbakke, vi bruger til årstidens pynt på sofabordet. Står der mange ting på et bord, virker det let rodet, men står tingene samlet på en bakke eller et fad, er der styr på dem. De bliver til én ting – én opstilling.

Vasen med orkideerne har selskab af lys i krystalreder og af forskellige påskeæg.

Orkideer findes snart i alle farver, og netop den gule farve havde jeg ikke set før. De passer perfekt til påskens gule pynt.

Nu mangler jeg bare at hænge æg op på en gren – ja – og så at rydde op og pynte udendørs. Men pyt – det nås nok det hele – måske endda inden selve påskedagene.

God torsdag.

Påskelopper

Når man går på loppemarked, hos Aarhusklunserne eller i genbrugsbutikker, er det smart at kigge efter ting, der ikke lige er i sæson. Prisen stiger med aktualiteten, og påskepynt i september er derfor i lav kurs.

Skålen med gæs er et loppefund, jeg fandt til 10 kroner i september sidste år, og den har stået bagerst i skabet og ventet på påske lige siden. Nu er den kommet til ære og værdighed.

Først puttede jeg minipåskeliljer i.

Det er en glimrende ide, hvis de skal stå ude. Inde bliver de ranglede og holder alt for kort.

Løsningen blev derfor en potte med pletter i luften. Pletter i luften har det også bedst ude, og efter et par dage inde, kommer gæs og plante ud. Men de får lige et par dage på spisebordet først.

Sådan en skål er totalt kitsch, men kitsch hygger, fordi det får en til at trække på smilebåndet, når man går forbi. Der skal være plads til leg.

Stilfuld påskepynt har vi skam også – men det hører slet ikke hjemme i historien om gåsegården.

God onsdag.

Påskepynt til døren

Påskekransen er på plads og hængt op på døren. På den fine, hvide og nymalede dør. Der er ikke meget, der hygger som en krans på døren, synes jeg. Den i år er lavet på samme krans som sidste år.

Sidste år havde jeg limet vagtelæg på kransen, men grådige fugle prikkede hul på æggene, så der hurtigt kun var en krans med æggeskaller tilbage. Skidt måde at behandle naboens børn på, må man vel synes…

I år skulle der derfor mere hårdfør pynt til. I en lille rede bundet af de stive stængler fra pletter i luften og foret med kokosfiber og mos, ligger der en lille ælling af keramik.

Sød og blød ser den ud, men den skal nok give æggetyve og andre rovfugle ondt i næbbet, hvis de forsøger sig.

Jeg håber, de erkender det i tide, så den får lov at hænge.

Det har været en travl weekend med masser af gøremål. Fredag var der landsbydag (mere om det ved en senere lejlighed), lørdag gik med at gøre pavillonen ren: vaske træværk, pudse vinduer og give gulvet olie. Pavillonen skal jo også gøres påskeklar. I dag er smuldret med masser af praktiske ting, der skulle gøres. Nu er det ved at være tid til en kop te, og så er den weekend brugt op. Dejligt at kunne se frem til påskeferien.

God søndag.

Af og til kan man godt bruge lidt hjælp

Der er nu mindre end to uger til Palmesøndag. Påsken er lige om hjørnet, og det er på høje tid at få fundet påskepynten frem.

Vi er lidt forsinkede i år. Det skyldes både, at jeg slog hovedet, og at vi har fået malet. Og når jeg siger ‘har fået malet’, er det lige det, jeg mener. Fortsæt med at læse “Af og til kan man godt bruge lidt hjælp”

En påskekrans til døren

En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.

Billede2

En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem. Fortsæt med at læse “En påskekrans til døren”

Pyntesyge æg

Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.

Billede3

Fortsæt med at læse “Pyntesyge æg”

Nu begynder påskepynten at snige sig frem

Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.

Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.

Billede2

Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”