Oppe i hegnet gror der gråpil. Pilen har gæslinger lige nu, og jeg har klippet nogle grene til at lave en påskekrans til hoveddøren.
Gæslingerne på gråpil er grå og ikke hvide, som de er på gæslingepil – den man normalt møder i dekorationer og kranse. Men de bløde, grå gæslinger er nu også kønne. Deres farve minder om svaneungernes grå dun. Gråpil er en af biernes første fødekilder. Gæslingerne springer snart ud og bliver til de yndigste duske, fyldt med pollen, som bierne kan mæske sig med, når temperaturen når over otte grader.

Kransen er bundet med vindseltråd, trukket i facon og pyntet med træuld, vagtelæg og fjer.

Fjerene er fasanfjer. Når husbonden hjembringer fasaner i jagtsæsonen, står jeg klar med saksen.

En dør som vores kalder næsten på en krans. Lige nu ser det lidt trist ud med de bare stængler på tobakspibeplanten.

Det bliver godt, når den igen springer ud.

Men en køn krans hjælper. Nu håber jeg bare, at de skidte skader holder deres næbbede næb fra æggene.

God mandag.