Dørkransen 2020

I torsdags var jeg på kransekursus hos Margit Bruun, der er kvinden bag Bruuns Have. Det var – selvfølgelig – rigtig godt, hyggeligt og lærerigt. Jeg vil dele et par tips, jeg lærte af Margit længere nede.

Kransen blev flot, og Margits univers i det store kursuslokale/butik er noget så inspirerende at være i. Ideerne står i kø, og sådan er det jo, når det er bedst.

Margit holder i øvrigt åbent i butikken i næste weekend – begge dage fra 11-16.

Der er nok dem, der vil sige, at jeg da godt kan binde kranse, så hvorfor tage på kursus for det? Så højmåset må man bare ikke være. Man kan altid lære noget nyt. Denne krans er nemlig slet ikke bundet. Den er nålet. Alting er sat fast med nåle – det er vist romernåle, man kalder dem? Det er de der små ‘firkantede buer’ med to ben… De har dem i Billigblomst til en tier for en pose.

Metoden giver mulighed for, at man kan sætte andre materialer som for eksempel mospuder ind i kransen, og det er i det hele taget lidt nemmere at håndtere, når alting er sat godt fast undervejs. Det er også lidt lettere at reparere på den, hvis man pludselig ser, der mangler et eller andet et sted.

I kransen er der hvidt mos og pudemos, der er blød ene, gran og cypres, og til sidst er der pyntet med echeveria, kogler og de fineste, små kobberblomster.

Jeg har lige hængt kransen op på hoveddøren, hvor den afløser kastanjekransen, som er kommet ud i drivhuset. Kransen er ikke så julet, at den kun kan bruges i december – den skal hænge der hele vinteren.

Det er tiltrængt med pynt på og ved hoveddøren, når den ellers så flotte tobakspibeplante takker af for sæsonen… Der skal da vist også en lanterne derud – og en lyskæde?

Jeg siger tak til Margit for et dejligt kursus, og jeg vil glæde mig over den flotte krans, hver gang jeg går ud og ind.

God lørdag.