En krans af Mariebær

Søndag gik Rosie og jeg en lille tur op til hækken af multiflora roser og plukkede Mariebær til en krans. Det vil sige, jeg plukkede, og Rosie undersøgte græstuerne for fasaner i skjul. Man skal jo koncentrere sig om det, man er bedst til ikke?

Der skal uendeligt mange bær til sådan en krans. Jeg plukkede en hel balje fuld, og det passede lige. Der var kun nogle enkelte stilke tilbage i baljen, da jeg var færdig.

Kransen er bundet på en halmkrans, og det tog ret lang tid. Man skal være meget forsigtig med vindseltråden for ikke at mase de små hyben. Jeg samlede små buketter og bandt dem på kransen. Mange, mange små buketter.

Jeg har længe gerne villet lave sådan en krans, men jeg har rystet lidt på hånden, for hvad nu, hvis den ikke blev pæn, og jeg så havde spildt alle de Mariebær? Der er jo først flere næste år.

Søndag skulle det være, for der var Rosie og jeg alene hjemme og havde masser af tid til at nørde. Mens jeg stod der og bandt små buketter, holdt Rosie godt øje med mig. Den slags ting som binderi foregår ved køkkenbordet, og derfra kommer der normalt mange lækre sager, en hund kan håbe, man ‘taber’ lidt af.

Husbonden og Maggie var til markprøve (og ja, Maggie bestod – hun er en rigtig dygtig lille hund, og hendes fører er nu heller ikke så ringe).

Billede fra markprøven – Maggie bærer en fasan hjem.

Jeg bestod også min selvudnævnte binderiprøve, og jeg er ret godt tilfreds med resultatet. Nu ligger kransen på et fad i stuen, hvor den skal ligge og tørre. Kranse af den slags kan holde i årevis, hvis man har et sted at opbevare dem udenfor sæsonen. Det skal jeg nu nok finde…

Hvor er jeg glad for, vi plantede den rosenhæk.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

8 kommentarer til “En krans af Mariebær”

  1. Nøj, hvor er det en smuk krans! Jeg elsker Mariebær, men har desværre ikke selv plads i haven til dem. Indtil nu har jeg været heldig hvert år at få et bundt af mine forældre.
    Tillykke med markprøven – hvor er det flot af så ung en hund at bestå i første forsøg.

    Like

    1. Tak fra Maggie og Husbonden. Ja, hun er en superdygtig lille hund – og så sød, at man smelter 🙂
      Godt, du har forældre med plads til multiflora roser. De fylder godt og kræver næsten en landhave – i hvert fald en stor have.

      Like

    1. Tak, Charlotte 🙂 En markprøve er en jagtprøve, hvor hunden og føreren bliver testet i jagtdiscipliner. Blandt andet skal hunden jage fuglevildtet op og omgående sætte sig på måsen i stedet for at løbe efter de flaksende, skråkkende fasaner. Dernæst skyder skytten fuglen, og hunden skal apportere vildtet, når den bliver sendt afsted efter det – ikke før. Derudover er der en lang række discipliner – det tager flere år, før en god jagthund er færdiguddannet. Markprøven – Field Trial – er vel nærmest en kandidatgrad, hvor Working Test, som Maggie bestod tidligere på året er studentereksamen 🙂 PhD’en napper de, når de kommer i det, man kalder vinderklassen.

      Like

    1. Tak, Lisbeth. Jeg håber, den holder lææææænge, for det tog et par timer at binde den 🙂 Tak fra Maggie og Husbonden. Jeg synes, det er flot at bestå, når det nu var den første markprøve. Men nu satser de vist på vinderklasse næste gang 🙂
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: