En mærkedag

I dag er det 30 år siden, jeg tog til frisør om formiddagen, mens Husbonden strøg skjorte og foldede lommetørklædet til smokingen. Det 30 år siden, at vi lidt nervøst ventede på, at klokken skulle blive så mange, at vi skulle afsted til kirken. Og dermed 30 år siden, vi blev gift. 30 års bryllupsdag.

Det er mange år, og det føles helt uvirkeligt, at der er gået så mange af dem. 30 år. Men årene går – en dag ad gangen. Og alligevel står alle begivenhederne den dag for 30 år siden – og dagene før og efter – lyslevende i hukommelsen.

Vi holdt brylluppet på Prins Ferdinand ved Den gamle By i Aarhus. Den restaurant eksisterer ikke længere, men der er mødelokaler i bygningerne, og der var jeg faktisk til møde for et par måneder siden. Det var lidt sjovt at være i rummene igen.

Mange fejrer den dag med en fest af en slags. Vi har valgt at tage ud og spise frokost.

På Svostrup Kro, hvor vi kan gå en tur ved Gudenåen bagefter.

Bare os og så hjem til hundene. 30 år er jo en mærkedag, fordi den er rund, men det hverken sølv eller guld, og der er flere store fester på vej i familien indenfor den nærmeste fremtid. Deriblandt et bryllup i Italien. Meget mere romantisk end en 30 års bryllupsdag.

For os er det lidt stort, men for verden meget småt. Så nu vil jeg gå op og finde lidt pænt tøj, der passer til gummistøvler, for det ser virkelig ud til mere regn.

Mere velsignet regn til den tørre have, de tørre marker og den tørre natur.

Rigtig god mandag – en lidt særlig en af slagsen.