Novemberkrans af Annabelle hortensia

Annabelle er den hortensia, jeg er allermest glad for i haven. Dens blomsterstande er store – næsten enorme af og til, mens de enkelte blomster er små og fine. Nu står den vissen derude, men også de visne blomsterstande kan bruges.

I går bandt jeg en krans af de visne blomster, en rigtig novemberkrans.

Den bløde brune farve siger november, og de små blomster ser så bløde og fine ud. Den ligger nu på en bakke med et lys i stuen og minder om sommeren, der gik.

Når november er ved at være omme, vil jeg give kransen et sprøjt lak og give den et sparsomt drys guldglimmer. Så bliver den til en julekrans, der kan glimte stille i lysenes skær.

Har du selv en Annabelle i haven, og har du lyst til at lave sådan en krans, får du et lille tip: Hent blomsterne ind og bind kransen, mens blomsterstandene er let fugtige. Lad dem ikke ligge og tørre et par dage, for så knækker de spinkle stængler alt for let. De bliver meget sprøde. Vent med at plukke, til du er klar til at binde.

Når vinteren er ovre, vil jeg klippe busken ned til 30 cm over jorden. Det gjorde jeg i år, og den blev større og flottere end nogensinde.

Det er så dejligt, når man kan få glæde af sine blomster og planter i hele deres livsforløb.

En af mine kolleger sagde engang, at han ikke kunne forstå, hvorfor der var så mange, der læste med på bloggen her. Der var jo bare billeder af nogle efterårsblade, sagde han. Jeg syntes måske nok, at det var den supersimple version, og jeg ved, han læser opskrifterne… Men i dag er der visne blomster på menuen, og det er da ikke så ringe endda, er det?

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

10 kommentarer til “Novemberkrans af Annabelle hortensia”

  1. Hej Karen.
    I dag skal det være, at jeg giver mig til kende som læser af din blog, for jeg er blevet så glad for at følge den og se, hvad du finder på hver dag. Den er så alsidig, og som en læser skrev ovenfor, så svinder det i bloggere, desværre. Forleden dag, da du skrev om de mange blade i driver og dynger, følte jeg stor samhørighed med dig, for sådan er det også i vores have. Hvor har vi revet og samlet utrolig mange blade op i år, og vi er ikke færdige endnu!
    Kransen du viser i dag, er så flot, og det er en fantastisk ide at bruge af de ting, som man har i haven, også selv om den synger på sidste vers.
    Jeg håber, at du også vil inspirere med idéer til at julepynte, når den tid kommer. Og så håber jeg, at du vil holde fast i at blogge, for det giver altså meget mere end instagram. Jeg ser frem til nye, spændende indlæg.
    Hav en god dag.
    Venlig hilsen Bodil Riis.

    Like

    1. Hej Bodil,
      Tak for de søde ord. Jeg er helt enig med dig om Instagram. Det er et godt supplement, men det er ikke fyldestgørende nok for mig.
      Åh, de blade. Vores nabo har købt en bladpuster, og først kunne jeg ikke rigtigt se pointen, for den flytter jo bare bladene. Men så gik jeg i gang med at rive blade væk fra småstenene i indkørslen, og NU forstår jeg pointen 🙂
      Rigtig god dag til dig også!
      vh/Karen

      Like

  2. Den er virkelig fin. Jeg har en kasse tørrede hortensiablomster i kælderen, som egentlig er falmet lige rigeligt, men dine visne Annabelleblomster gør det så godt, at jeg måske skulle finde min kasse og noget guldglimmer frem.

    Like

    1. Det var da en rigtig god ide 🙂 Hvis du vil binde med dem, kan du stille dem udenfor nogle timer, så de bliver blødere. Du kan også spraye dem med vand i en sprayflaske og lade dem stå en times tid. Hvis de skal stikkes i oasis, er det fint, de er tørre 🙂

      Like

  3. Nej de visne blomster er så flotte. Guldglimmer er da en glimrende idé. Jeg har også prøvet at sprøjte med hvid maling, det blev altså også ret flot.
    Det er så dejligt, du stadig skriver blogindslag. Det svinder I dem.
    God juleforberedelesestid.
    Mvh

    Like

    1. Ja, der er flere og flere, der går over til Instagram udelukkende. Instagram kan være et udmærket supplement til en blog, men alene er det for to-dimensionelt for min smag.
      Hvid spraymaling lyder faktisk som en rigtig god ide. En hvid vinterkrans kunne være rigtig fin.
      vh/Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.