De ‘Hvide Damer’, som vi kalder vores fire charolais kvier, går rundt i græs til knæene. De ligger i skyggen under træerne og tygger drøv, når solen brænder, og de løber om kap i de kølige, duggede morgener.
Og de kommer for at hilse på, når man går tur på marken.
Fortsæt med at læse “Det er nu lidt hyggeligt med køer”Det blev Sankt Hans uden bål hos os. Alligevel var vi nogen, der syntes, det var en rigtig spændende aften med eminent underholdning.
Høet blev nemlig presset på græsmarkerne. TV-køkken for køer. Fortsæt med at læse “En spændende Sankt Hans”
Paul McCartney and Stevie Wonder i 1982:
Ebony and Ivory live together in perfect harmony
side by side on my piano keyboard… etc.
Bakkerne udenfor Skivholme i maj 2016:
Forleden spurgte Sanne i kommentarerne, om vi da slet ikke havde fået kalve i år. Jo da – det har vi. Indtil videre render der tre små kviekalve rundt i engen, og der er flere i vente.
De er altså ikke ret store – især ikke, når de putter sig i græsset. Og det gør de meget, for de er jo babyer, og selvom de kan løbe som vinden, skal de først og fremmest sove og spise og vokse. Helt ligesom alle andre babyer.
Det skal jo ske en gang. De bliver store. De kan klare sig selv. De skal ud i verden. Heldig og 41 (kvien Heidi, der ligesom aldrig er kommet til at hedde andet end 41) er flyttet hjemmefra. Til Bjerringbro.
Græsmarken skal ikke klippes mere i år. Den første nattefrost har været der i nat, og nu vokser det kun minimalt. Men fra sidste klipning er den vokset så meget, at der er en hel del lækker ko-mad på den. Det har køerne fået lov til at komme ind og gnave af, og det er de ikke kede af.
Nogle vil nok sige, at de danser af fryd. Men faktisk minder de mere om bissende bisonokser på prærien. Fortsæt med at læse “Bissende bisser?”
Nogle af vores køer er taget til Tyskland. Ikke for at købe billigt hø med tysk moms, men solgt til levebrug, som det hedder, for at blive stammødre til en ny besætning af naturplejere syd for grænsen.
Hvem siger, at man ikke kan holde fest uden alkohol? Se bare et par billeder fra vores daglige ungdyrfest – med fri bar.
Velkomstkomiteen er på plads.
Alle står ved leddet og venter, mens bilen med den store trailer bakkes ind. De ved, der skal ske noget spændende, og de er på pletten.
Tyren kommer. Årets kalve skal for første gang møde deres far. Han er kommet tilbage for at give dem små brødre og søstre til næste år. Siger vi. Tyren selv siger, at han skal ud til de der lækre damer, han besøgte sidste år, leve af kærlighed og kildevand og adskillige tons græs, sove i smørblomsterne og tygge drøv i skyggen. Sommerlykke.
Han genkender helt klart stedet og tøserne – og de genkender ham. Da han kom her første gang sidste år, blev han høfligt vist rundt i området af førerkoen og inviteret på en lille kop vand ved drikkestedet. I går var der ikke den slags formaliteter. Efter en hurtig snuserunde blev alle dyrene enige om, at det var en god aften til en løbetur. Og så drønede de ud over stepperne – over mod skoven, hvor de foretrækker at sove for tiden.
Der var nu også ved at være uro i flokken. Kalvene er kommet til verden og er temmelig selvhjulpne nu, og køerne slås hele tiden – bare sådan for at få tiden til at gå. Når tyren kommer, bliver der ro. Det er ikke sådan, at han nu bestemmer. Nixen. Førerkoen bestemmer suverænt. Men han er et fokuspunkt for dem alle sammen både store og små, og han soler sig i opmærksomheden. De næste tre måneder står i Amors tegn.
God torsdag.
Det er ikke altid, der er stille ude på landet. Her i den første rigtigt lune forårsweekend brummer det af traktorer, der slæber tunge læs. Solen glimter i blankslidte plovskær.
Køerne tager solbad.
Det er endnu ikke for varmt for dem, så de nyder det. I træerne langs bækken synger myriader af fugle. Der bliver brændt bål, vasket drivhuse, forårsklargjort i haverne – og også inde er foråret kommet.
De små liljeløg, jeg fik af min mor i februar, er begyndt at blomstre. De står i fuld sol i vindueskarmen og elsker det, ser det ud til.
Og nu vil jeg gerne spørge alle jer plantekyndige derude: Hvad er der for en fin og køn lilje, jeg har fået? Hvad hedder den? Jeg har prøvet at Google den – men indtil videre uden held. Det er en gammel en – stammoderen til utallige liljeløg stod i min mormors stue. Det kunne da være sjovt at vide, hvad den hedder, så man kan titulere sådan en skønhed korrekt.
Jeg må ud igen. Kun en tåbe frygter ikke haven, som man siger, og der er meget, der skal nås. Det har varet alt for længe. Vi er bagefter på grund af de lange kolde forår. Men nu sker det. Så jeg ordner i haven med rive, greb og trillebør, mens de store maskiner brummer på markerne omkring mig. Nu er verden endelig i lave igen. Og i morgen er der nok ømme muskler.
God søndag.
Dalsgaard i Skivholme 