Store Bededag blev indført i 1686 som en ekstraordinær, almindelig bededag for hele riget. En bods og bededag, som de fleste af os nu tilbringer i haven. Alligevel vil vi gerne have traditionerne på plads. Der skal spises varme hveder til Store Bededag, sådan er det bare.
Traditionen opstod, da bagerne ligesom alle andre ikke måtte arbejde efter kl. 18 dagen før Store Bededag. De bagte derfor en særlig slags brød torsdag, som man kunne riste. Hvedeknopper blev de kaldt. Efterhånden blev hvederne en fast skik, der bredte sig til hele landet, og selvfølgelig skal vi da have hveder til Store Bededag.
Der er ikke stor mystik i at lave hvederne selv, og der er endnu mindre mystik i at riste dem på brødristeren hen over de næste par dage. Opskriften her er hurtig og driftsikker. Det kan bare ikke gå galt.
Man skal bruge:
60 g smør
600 g hvedemel
3,5 dl vand
1 pk gær
1 spsk sukker
1 tsk med top kardemomme
1 tsk salt
Rør gæren ud vandet. Bland melet med sukker, salt og kardemomme. Smelt smørret. Ælt det hele sammen til en blød dej og lad den hæve en time. Slå dejen ned og form 12 boller, som du lægger i en lille bradepande.
Lad dem efterhæve en time. Nu ser de sådan ud:
Bag dem nederst i ovnen i 15-20 minutter på 200 grader og vend dem over på en rist til afkøling. Er bunden stadig lidt blød, kan du løfte dem ud af bradepanden ved at holde i bagepapiret og sætte dem ind i ovnen igen uden form i et par minutter. Stadig nederst i ovnen.
Det var det. Nu skal de bare flækkes, ristes og spises med smør på.
Du kan læse mere om den spøjse historie bag Store Bededag her, hvor jeg i serien om årets mærkedage er kommet til netop Store Bededag.
God tirsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Ha, ha! Jeg får tit et smil på læben, når du udfolder dig i skrift her på bloggen! Tak for det!
Ja, da også for opskriften på hvederne og lidt om den historiske baggrund.
Stor hilsen
Bodil.
LikeLike
Lidt sjov må man jo have 🙂 Og hvederne er gode. Hvis du ikke sætter dem i formen, bliver de til krydderboller.
Mange hilsener, Karen
LikeLike
Kan de mon laves som langtidshævede ?
LikeLike
Det kan de vel – men så må du ikke bruge ret meget gær.
LikeLike
Tak👍
LikeLike
Du er ufatteligt flittig Karen 🙂 Og de smager garanteret bedre end de købte, som vi tyr til.
Kh Lisbeth
LikeLike
De er da så hurtige at lave, at det tager længere tid at køre i Brugsen 🙂
Kh, Karen
LikeLike
Du har en pointe, og dog… Vi har kun 800 meter derop 🙂
LikeLike
🙂 Vi har kun et par kilometer – dernede, hvor du tankede. Men først skal man lige vaske hænder og skifte fra havejakke til en, der ikke drysser jord i bilen. Så skal man finde bilnøglerne. Man skal tjekke beholdningen af mundbind, gå ud i maskinhuset og hente bilen og køre. I Brugsen møder man garanteret nogen, man kender, og så går der lige lidt tid med snak om motorvejen. Der er tilbud på et eller andet, og så køber man også det. Og nu, man er der, er der ikke så langt op til klunserne, og så må man lige se, om der er noget spændende.
Nej, med mel, gær og rindende vand i huset, går det virkelig hurtigere 🙂
Kh, Karen
LikeLike