Inspiration til en efterårsfrokost

Ikke mere snak om storm og ødelæggelse – det er for deprimerende at høre mere om. Nej, tilbage til det, jeg egentlig ville have fortalt om i går: mad til en god efterårsfrokost.

Vildt, svampe, rodfrugter, kål. Det er sådan efteråret smager, og det var inspirationen Fortsæt med at læse “Inspiration til en efterårsfrokost”

Klimavenligt oksekød

Klimavenligt oksekød – findes det? Ja, det gør det faktisk. Den korte historie er, at permanente græsmarker binder mere co2 i rodnettet, end der udledes fra de køer, der græsser på dem.

Den lange historie med ganske interessante historiske paralleller finder du her hos Økologisk Landsforening: Justitsmord på drøvtyggerne.

Men det jeg egentlig vil frem til: Vores køer går på permanent græs. De er klimavenlige, og det er nu, du kan bestille kød til hele næste års retter med oksekød. Fortsæt med at læse “Klimavenligt oksekød”

Mad med æbler – opdateret med nye opskrifter

Nu er samlingen opdateret med flere og nye opskrifter. Hvis du har æbler i haven – eller du kender nogen, der har nok til at give væk af, så læs med.

For det er æbletid. Røde æbler, gule æbler, søde æbler, syrlige æbler – og nedfaldsæbler.

Fortsæt med at læse “Mad med æbler – opdateret med nye opskrifter”

Skindstegt ørred med ristede mandler

I Nettos spotvarefryser fandt jeg i sidste uge en hel regnbueørred til en billig penge. Den kom med i kurven – sådan et lidt spontant impulskøb. Impulskøb er jo sagens natur spontane… Og nu var det så lige, hvad jeg skulle stille op med den.

Den blev forvandlet til en ret forrygende lørdagsmiddag: Skindstegte ørredfileter med ristede bønner, dryppet med en citronkrydret smørsovs og pyntet med ristede mandler. Ren forkælelse. Fortsæt med at læse “Skindstegt ørred med ristede mandler”

Mirabeller – også en gratis råvare

Det kan stadig lade sig gøre at finde mirabeller i hegnene. Men de har ikke været så gode i år, og der har ikke været så mange. Der blev kun til seks glas mirabellemarmelade.

Det var ikke mange. Tit har det set sådan ud, når jeg var færdig:

Fortsæt med at læse “Mirabeller – også en gratis råvare”

Friske figner med bacon og chili

Friske figner med bacon, ahornsirup og chili er noget nær den bedste hapser, jeg nogensinde har smagt. De har det hele. Sødme fra frugt og ahornsirup, syre fra sherryeddike, salt og røg fra sprød bacon – og et lille pift chili fra chiliflagerne, der er drysset ud over hele herligheden.

Nu hvor det er fredag, var det måske værd at prøve? Fortsæt med at læse “Friske figner med bacon og chili”

Lammekoteletter på grill med græsk tilbehør

En af vores naboer er leveringsdygtig i det lækreste lammekød, og i weekenden endte en lille flok lammekoteletter først på vores grill og derefter på tallerkenerne.

Lammekoteletterne blev marineret og serveret med græske, citronduftende kartofler, græsk kålsalat med feta og – næsten selvfølgelig – med tzatziki. Græsk ferie derhjemme. Fortsæt med at læse “Lammekoteletter på grill med græsk tilbehør”

Hyben – en god og gratis råvare

Vores hæk af hybenroser ud mod engen har skiftet farve. Rosenhækken, der har glædet med farve og duft i månedsvis

er nu fuld af hyben. Det er blevet den orange tid…

Fortsæt med at læse “Hyben – en god og gratis råvare”

Kyllingeruller i cider med æble og brie

En lidt anderledes og utraditionel opskrift med kylling. Dem har man altid brug for, for hvor tit ender det ikke med ‘noget med kylling’?

Fyldet med æblestykker, brie og salvie er mildt, men krydret, og sovsen med den sød-syrlige æblecider er stærkt vanedannende. Fortsæt med at læse “Kyllingeruller i cider med æble og brie”

Hjemmebagte skagenslapper

Når vi en sjælden gang køber morgenbrød, er der altid skagenslapper med i posen. De hvide halvmåneformede med et tykt lag solsikkekerner under bunden og birkes på toppen.

Dem lod jeg mig inspirere af i går, hvor jeg skulle bage lidt hurtigt morgenbrød til weekendens gæster. Fortsæt med at læse “Hjemmebagte skagenslapper”