Kyllingeruller i cider med æble og brie

En lidt anderledes og utraditionel opskrift med kylling. Dem har man altid brug for, for hvor tit ender det ikke med ‘noget med kylling’?

Fyldet med æblestykker, brie og salvie er mildt, men krydret, og sovsen med den sød-syrlige æblecider er stærkt vanedannende.

Til to brystfileter (rækker så rigeligt til to) skal man bruge:
1 hakket løg
2 -3 æbler i små tern
50 g brie skåret i tern
6-8 hakkede salvieblade
1 dåse cider – jeg kunne ikke finde andet end en Somersby, og det var ok.
2 dl kyllingebouillon
Salt, peber og en smørklat til stegning

Lav et snit i kyllingebrystet på den lange led – skær næsten igennem – og bred kødet ud. Bank det lidt, så det bliver fladere endnu.

Til fyld og sovs:
Steg løgene gennemsigtige i smør og tilsæt æbler og salvie. Lad det stege et par minutter og tilsæt så 1/4 dåse cider. Lad væden simre næsten væk.

Læg et par skefulde af blandingen på hvert kødstykke, fordel brie over og rul kødet sammen. Brug en tandstikker eller en kødnål til at holde rullerne sammen.

Brun rullerne på en pande og læg dem over i et ovnfast fad. Hæld det meste af cideren over og det læg overskydende fyld ved. Bag det hele i en 200 grader varm ovn i cirka 30 minutter. Tag fadet ud, læg kyllingerullerne på en tallerken og dæk dem til, så de holder sig varme.

Skrab væden fra fadet over i en lille gryde. Det er basis for sovsen. Tilsæt den sidste sjat cider og 2 dl kyllingebouillon og lad det koge godt sammen. Smag til med salt og peber og jævn sovsen lidt med Maizena udrørt i koldt vand.

Skær rullerne i skiver og anret dem på et fad. Dryp med lidt af sovsen til pynt og server resten til. Friske grønne bønner og nye kartofler er godt tilbehør.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Kyllingeruller i cider med æble og brie”

  1. Det ser dejligt ud. Jeg må lige fortælle om min sejr over børnebørnenes kræsenhed i går. De spiser de samme 5-7 retter, og jeg har haft mange forsøg på at udfordre med anderledes mad -med føje held. Selv stegt kylling har de vraget..
    Men i går lavede jeg din nakkefilet -langtidsbraiseret med italiensk influens (fra 2015)til dem. Og jeg skal hilse og sige, at det var et hit! 3 skolebørn, deres far og jeg spiste næsten 2 kg filet!
    Han var ret imponeret og mente, at den ret vist skulle indlemmes i repertoiret..
    Måske skulle jeg prøve denne, selv om brie (ost = addr) plejer at være no go. Hvor meget sanser man det? Hvis den bare putter sig mellem det øvrige, kunne det være besværet værd.

    Like

    1. Det var da herligt, at ungerne kunne lide det. Det kan vi også, og selvom opskriften er gammel, er den god 🙂 Man mærker ikke osten som andet end en del af fyldet. Den er med til at holde det lidt sammen. Men er du meget ked af ost, så spring det da over. Fyld af æbler og løg – og med den samme sovs – vil da også smage godt.

      Like

      1. Altså selv elsker jeg ost -i alle afskygninger; men ungerne og deres mor må ikke få den mindste mistanke om denne ingrediens. For så skubbes tallerkenen ind mod midten af bordet med alle tegn på væmmelse og jeg bliver skuffet.

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.