En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Den første, meget blæsende, feriedags oprydning i grønsagsskuffen afslørede en halv pose nye kartofler, der ikke var helt så nye mere. Det er jo, hvad der sker med nye kartofler – flygtig ungdom og så videre.
De blev lavet til en grov kartoffelmos med groftrevet parmesan og friterede salvieblade.
Det blev så godt, at jeg godt kunne finde på at ‘glemme’ nogle kartofler i skuffen en anden gang Fortsæt med at læse “Nye kartofler – grov mos med parmesan og frittet salvie”
Hedebølgen er overstået for denne gang. Den satte gang i en hel masse i haven. Jasminbuskene sprang ud i fuldt flor. Duften af jasmin bølgede i den varme, fugtige luft og blandede sig med duften fra de mange hyldetræer.
Man kunne blive helt ør i hovedet af bare duft. Og få lykkelige øjne af at kigge. Fortsæt med at læse “Et hvidt og duftende flor”
I går kom sommeren for alvor til Skivholme. Bierne summer i snebærbuskene på skrænten, fuglene synger, så det runger under løvtaget i skyggehaven, og køerne ligger dovne og tygger drøv i græsset ovenfor skoven.
Hylden er sprunget ud, og den søde, krydrede duft driver ind gennem åbne døre og vinduer. Fortsæt med at læse “Sommer i Skivholme”
Sankt Hans aftens dag dukkede ud af morgentågen. Klar, lun og solrig.
I haven et blomstervæld.
Det var så det valg. Hvis de fire umage legekammerater ikke bliver enige, skal vi nok snart til det igen, men for nu handles der i porten, og der bages sikkert også en hel pladefuld rævekager ovre på Christiansborg i alle ender af salen. Vi nøjes med rævesovsen. Den klassiske dildsovs, som smager så godt til gravad laks.
Fortsæt med at læse “Rævesovs til rævekagerne – eller til gravad laks”
Tit hører man denne her blive kaldt kornblomst. Også af blomsterhandlere.
Det er ikke en kornblomst. Det er en Bjergknopurt. Fortsæt med at læse “Dette er ikke en kornblomst”
Forleden spurgte Sanne i kommentarerne, om vi da slet ikke havde fået kalve i år. Jo da – det har vi. Indtil videre render der tre små kviekalve rundt i engen, og der er flere i vente.
De er altså ikke ret store – især ikke, når de putter sig i græsset. Og det gør de meget, for de er jo babyer, og selvom de kan løbe som vinden, skal de først og fremmest sove og spise og vokse. Helt ligesom alle andre babyer.
Så lykkedes det endelig. Der var meget, der skulle falde på plads inden. Først skulle det holde op med at være nattefrost. Og jeg skulle finde et symaskinebord som stel. Så skulle bordpladen støbes og hærde af i 14 dage. Og så var der lige det, at muren skulle kalkes, før jeg ville stille noget tungt foran den. Noget tungt, som skulle flyttes tre gange frem og tilbage mellem hver ny omgang kalkning. Men nu. Nu er det der.
Mit nye havebord. Støbt af beton i en af de fine skobakker af gummi med mønster i bunden. Fortsæt med at læse “Hjemmelavet havebord af beton”
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted’ ej det mindste blad
at sætte på en nælde.
Udsigten fra terrassen foran B&B’en i dag. Fortsæt med at læse “De mægted’ ej det mindste blad”
Sig månen langsomt hæver,
den gyldne stjerne svæver
på himlen klar og blid;
vor skov er tavs og stille,
og hvide tåger spille
på engen rundt ved aftenstid.
Det er nymåne, og månen står som en babynegl på himlen, mens det sidste genskin fra solen – nu sent, sent om aftenen – stadig farver horisonten rød. Fortsæt med at læse “Sig månen langsomt hæver…”
Dalsgaard i Skivholme 