Hjemmelavet havebord af beton

Så lykkedes det endelig. Der var meget, der skulle falde på plads inden. Først skulle det holde op med at være nattefrost. Og jeg skulle finde et symaskinebord som stel. Så skulle bordpladen støbes og hærde af i 14 dage. Og så var der lige det, at muren skulle kalkes, før jeg ville stille noget tungt foran den. Noget tungt, som skulle flyttes tre gange frem og tilbage mellem hver ny omgang kalkning. Men nu. Nu er det der.

Billede2

Mit nye havebord. Støbt af beton i en af de fine skobakker af gummi med mønster i bunden. Jeg har brugt et stykke rionet som armering, så pladen ikke knækker. 2 cm beton – rionet i – 2 cm beton – og så bare veeeeente i 14 dage.

De nykalkede mure var ikke engang helt tørre endnu, før det blev sat op. Nu håber jeg virkelig, væggen ikke behøver et lag kalk til? Først i morgen eller overmorgen, når kalken er rigtig tør, kan vi se, om muren har fået nok. Men jeg kunne altså ikke vente bare en dag mere. Nu skal bordet stå ude og anskaffe sig lidt patina. Sådan er det jo med beton; det bliver pænere, når det har stået ude en tid.

Billede3

Opstillingen står mellem det store hjørnevindue i B&B’en og døren. På den måde får gæsterne noget pænt at se på, når de kommer og går – og det gør vi også.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

13 thoughts on “Hjemmelavet havebord af beton”

  1. Hvor er det da bare blevet FLOT de symaskine/beton bord…. Er da lidt misundelig… (Jeg har fået lovning på et “understel” – så jeg venter med tålmodighed !!!!! )

    Like

  2. det er bareor lækkert det Bord…Er dyb misundelig på det flotte Mønster Skobakken har givet Bordpladen.Ja der er stoooor forskel på Jydelandet og Djævleøen,selv Varesortimentet i Aldri Ghetto og Lidl Silvan mm er forskelligt.vi har kun Skobakker med afrundede Kanter og Røvtriste Striber(pardon my french)
    hav en forrygende Dag
    Hansi

    Like

  3. Tak for alle de søde kommentarer. Jeg skylder nok at fortælle, at det altså slet ikke er mig, der har fundet på det med skobakkerne. Vi er rigtig mange, der enten har lavet dem som bordplader eller som fliser. Inspirationen fandt jeg i Facebook gruppen Kreativ Beton – der er rigtig mange sjove og spændende ting derinde.
    Kh, Karen

    Like

  4. Det bord er da bare blevet for lækkert – og skønt med nykalket mur! Her er der endnu ikke kalket, men der blev købt ind til det i går, så mon ikke snart kalkkosten bliver svunget?

    Like

  5. Jeg kan da godt forstå at du ikke kunne vente til kalken var tør, jeg havde absolut gjort det samme :-). Det hele ser fantastisk ud, godt gået Karen, kh Margit

    Like

  6. Hej Karen. Tilslutter mig koret af de øvrige begejstrede læsere. Og hvor får man lige idéen til at bruge en skobakke som form – imponerende. Dejlig at følge alle dine spændende opstillinger.

    Like

  7. Hvor er det bare blevet flot (y) og sikke en smuk opstilling ❤
    Kom til at tænke på den anden dag – har I slet ikke fået kalve i sommer ?
    Eller har jeg misset noget i min flyttetravlhed?

    Like

Der er lukket for kommentarer.