Jeg havde faktisk planer for dagen i dag. Jeg havde tænkt mig at hænge ud på pladsen foran drivhuset.
Kategori: Livets gang på landet
En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Koriander-kokos salsa med sprødstegte kyllingestrimler
Dagen i dag er dukket ud af nattens uvejr så ren som en nyslået tokrone. Fuglebadene er fyldt til randen, taget er vasket rent for stære-du-ved-nok-hvad. Det er fredag, solen skinner og fuglene synger.
Fredag – fredagsmad – nippemad. Grøn og frisk, sur og sød, stærk og krydret på én gang. Koriander-kokos salsa.
Serveret sammen med kyllingestrimler – marineret i kærnemælk, paneret med knuste cornflakes og stegt sprøde i en blanding af olie og smør. Fortsæt med at læse “Koriander-kokos salsa med sprødstegte kyllingestrimler”
Nu er dagen fuld af sang igen
Sangen skærer klokkerent gennem den disede morgenluft. Et sikkert tegn på, at det igen er april. Stillitsen er kommet tilbage til haven, og den synger højt og længe fra sin post i toppen af kastanjetræet.
I går eftermiddags sad det lille, farvestrålende par og spiste solsikkekerner ad libitum i fugleslottet. Sikkert sultne efter den lange rejse hjem fra vinterresidensen sydpå.
Mens de sad der, kom en af de fastboende skovspurve forbi for at fortælle om alt det, der er sket i løbet af vinteren. Om storme, om juleneg, om sne, om katten der har siddet på lur igen og igen – helt sikker på, at dens klare orange pels slet ikke kan ses af fuglene – pip, haha, fløjt. ‘Hvor dum tror den, vi er?’, spurgte spurven retorisk. For spurve er gode til den slags retoriske spørgsmål.
Der blev snakket og spist en stund, før de tre gik videre i dagens tekst. Foråret er en travl tid, der skal jo ses på byggegrunde i træerne og hækkene, så man kan ikke hænge ud på cafeen hele dagen.
Stillits er faktisk ikke så ualmindelig en fugl her til lands. Man ser den bare sjældent, for den lever sit liv højt oppe i trætoppene. Undtagen lige nu i foråret, hvor den er sulten, og maden altså er at finde i fugleslottet. Der kommer den ned, og så får ikke bare ørerne, men også øjnene, glæde af den lille sommergæst.
Vil du gerne høre den, så du kan vide, om du også har den i haven? Så lyt her.
God mandag.
En smuk buket fra Claus Dalbys hånd
Man kan ikke købe lykke. Men man kan købe blomster, og det er praktisk taget det samme.
Jeg har altid godt kunnet lide Claus Dalbys buketter. Store, frodige og naturlige – som havebuketter. Da jeg så fandt ud af, at han ville komme ind til vores Bilka lørdag og binde buketter, var der ingen tvivl om, at jeg ville vove mig ind ad Viborgvej på en lørdag og forcere menneskehavet på tilbudsjagt. Fortsæt med at læse “En smuk buket fra Claus Dalbys hånd”
Glædelig Påskedag
Påskedag er en festlig dag. Langfredags stilhed og lørdagens travlhed og summen omkring bliver afløst af Påskesøndagen, hvor solen altså bør skinne, at den ved det.
På bordet er der i hvert fald solskin. Fortsæt med at læse “Glædelig Påskedag”
Pavillon-warming med ribs-muffins
Så skete det endelig. Vi satte os ned. I hver sin stol. I pavillonen. Med te og med nybagte muffins.
En påskekrans til døren
En krans til døren skal der til. Alle højtider fortjener en krans, ikke kun julen. På vores hoveddør har Bondemanden sat en krog op, så jeg har noget at hænge årets forskellige kranse på. Nu, hvor der kun er knap tre uger til påske, breder påskepynten sig både ude og inde, og det er blevet tid til en påskekrans.
En krans, der kan sige pænt velkommen til gæster og til os selv, når vi kommer hjem. Fortsæt med at læse “En påskekrans til døren”
Pyntesyge æg
Selv om man er et æg, kan man godt være forfængelig. Man kan have lyst til at pynte sig med fjer, smykker og blonder og stille sig an i det mest gunstige lys. Ret henkastet – sådan rent tilfældigt. ‘I har vel lagt mærke mig, ikke?’, synes ægget at sige. ‘Jeg forstår da at gøre noget ud af mig selv, det må I indrømme’.
Nu begynder påskepynten at snige sig frem
Der er nu kun lige omkring tre uger til Påske, og påskepynten kan ikke holde sig i ro i kassen længere. Som altid starter jeg i det små. Lidt ude, lidt inde. Og så får det ellers lov til at brede sig, sådan stille og roligt og efterhånden.
Ude er den lille, gamle etagere kommet til ære og værdighed igen med mos, betonæg og små potter med hornvioler.
Fortsæt med at læse “Nu begynder påskepynten at snige sig frem”
Atter vinden om til nord
Den helt usædvanlige lørdag, hvor der både var solskin og vindstille, blev hurtigt afløst af en isnende vind fra nord, der nu går til marv og ben. Det er lidt træls.
Det syntes St. St. Blicher vist også, da han skrev ‘Det er hvidt derude’ i 1838.
Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges, Fortsæt med at læse “Atter vinden om til nord”
Dalsgaard i Skivholme 