Naturen – Side 26 – Dalsgaard i Skivholme

Henrivende høstanemoner, solide sankthansurt og pyntelige pileurt

I haven i begyndelsen af september er der stadig knald på farverne i blomster og løv.

Høstanemonernes blomster svæver yndefuldt over de mørkegrønne blade.

Fortsæt med at læse “Henrivende høstanemoner, solide sankthansurt og pyntelige pileurt”

Haps, haps, haps – Prikbladet Perikon

I går fandt jeg Prikbladet Perikon

oppe ovenfor skoven i det lille stykke, vi har lagt an som vildtremise. Der har ellers ikke været meget af det i år, men der var nok. Nok til et lille glas snapsekoncentrat. Perikonsnaps smager forrygende. Og så får det sådan en flot rød farve.

Det er allerhelst de halvt udsprungne blomsterknopper, man skal bruge. Men en blanding af blomster og halvt udsprungne knopper kan også gøre det.

Fyld et glas med blomster og knopper, hæld neutral snaps som Brøndum over, sæt låg på og lad det trække. Den røde farve kommer næsten med det samme – smagen udvikles over tid. Lad det trække mindst 14 dage og meget gerne længere.

Efter trækketiden kan koncentratet fortyndes med mere snaps efter smag. Man skal prøvesmage. Nogle gange. Før man får den rigtige blanding, skal der flere smagsprøver til. Så vent, til du er sikker på, at du ikke skal køre mere den dag.

For ikke at opfordre til umådeholdenhed skal der lige indskydes – efter man har fortyndet brygget, har det godt at at stå og lagre – så længe man nu har tålmodighed til – men en glemt flaske bagerst i skabet smager allerbedst – når man finder den.

God fredag.

Kær blomst har spøjse navne

Når jeg går tur – og med en glad hund i huset, sker det temmelig tit – er det ikke altid den vide udsigt, der fanger min opmærksomhed mest. Jeg går og kigger ned. Blomster, sten, græsser, spøjse frøstande, rådyrspor, grævlingens efterladenskaber og meget mere. Lige nu er der masser af de vilde blomster, der har spøjse navne.

Torskemund.

Galtetand.

Og hanekro.

Der er også gederams, hareurt, stenbræk og mange andre. Navnene er sikkert afledt af, hvad man engang syntes, de lignede – begreber, man måske dårligt kender i dag. Hvis man gerne vil lære dem at kende, er Fugle og Natur et godt sted at kigge. Og vil man gerne vide, hvorfra navnene kommer – hvad de betyder, og hvad planterne eventuelt har været brugt til som mad eller medicin, er der masser af hjælp at hente på Google og i Gyldendals Åbne Encyklopædi på nettet.

Når man er færdig med at finde ud af, hvad de planter, man har plukket, er for nogle, kan man – eventuelt sammen med et par blomster fra haven – lave sig en lille halvvild buket af sine fund. Så er der også noget kønt at kigge på inde.

God weekend.

Elverpigernes eng

I det inderste hjørne af engen, omkranset af elletræer, der hvor bækken breder sig ud i brede bugtninger,

der hvor de vilde blomster gror,

hvor mosekonen brygger, og hvor elverpigerne helt sikkert danser en sommernat, der går køerne nu og græsser.

De kan først komme ind og græsse der i juli. Indtil da er bunden for våd.

Jamen, kan man spørge – ødelægger de kofødder ikke engen, når den er våd, og tramper de ikke de vilde blomster ned eller æder dem, så de ikke kan vokse der mere?

Svaret er: Lige modsat. Hvis engen skal forblive eng og ikke springe i skov, hvis der stadig skal gro vilde blomster, hvis det stadig skal være rådyrenes fristed med lysåbne og alligevel beskyttede pladser, så skal det afgræsses. Og heldigvis er køerne helt med på den. De kender deres ansvar – de guffer alt i sig. Græsserne, de siv, der breder sig fra bækkens bred, de store skovkvan og de små træer, der spirer fra frø og vokser op.

Mange naturtyper i Danmark er afhængige af græsning for at kunne bevares. Alle former for overdrev og enge vil lynhurtigt blive forvandlet til skov, hvis ikke kvæget græsser der, som de har gjort det i århundreder.

Og sprang det hele i skov, hvor skulle elverpigerne så danse?

God tirsdag.

Vinterbyggen er i hus

I går på årets varmeste dag – måske endda på flere års varmeste dag – fik vi høstet vores mark med vinterbyg.

Den store mark, som vi kalder den. En herregårdsmark ville nok fnise over, at vi kalder små 7 hektar for den store mark. Men helt lille er den da heller ikke. Og udsigten derfra er fantastisk. Den ligger højt, og der er udsigt til Borum Eshøj til den ene side og helt ind til Aarhus til den anden.

Der er noget særligt over at få høsten i hus. At bære frugterne af ens arbejde hjem. Det er en – en – en fuldmoden følelse af stille tilfredshed. Man er træt, støvet, snavset, varm og glad.

Nu her til morgen er de ved at grabbe kornet over i en kæmpe lastbil med vogn. Der kan falde ro over os – i hvert fald med hensyn til kornet. Der er masser af andre ting, der skal høstes, plukkes, passes og høstes senere. Men kornet er ok. Check.

God torsdag.

Pluk kamille til vinterens småskavanker

Langs med de dybe traktorspor og i græsmarkens udkant gror der rigtig meget kamille. Man kan dufte det på lang afstand, når man nærmer sig. Det er Skivekamille, og blomsterne kan tørres til te.

Kamillete er godt for meget. Mod forkølelse og ondt i halsen, mod betændelsestilstande generelt, mod urolig mave og for at sikre en dyb og rolig søvn. Og så er den god at vande med, hvis ens planter har fået noget svampestads. Den ægte kamille gror kun vildt meget få steder i Danmark – på kalkholdig jord. Men Skivekamille er heldigvis lige så god. Og den vokser som det rene ukrudt. Den er enårig, og man kan finde den rigtig mange steder – gerne hvor jorden er lidt mishandlet, som der hvor traktoren har kørt og wrap maskinen har stået.

Pluk den, når den blomstrer – den har ingen hvide kronblade, kun de små gulgrønne toppe. Klip blomsterne af og tør dem inde på en bakke. Har man plukket mange, skal man rode lidt i dem en gang i mellem. Når de er helt tørre, kan de gemmes i en lufttæt dåse.

Det er mest for sjov, man selv tørrer kamille – kamillete er jo billig i indkøb. Men der er nu noget ved at bruge af de ting, man finder i naturen eller dyrker i haven. Det giver en særlig glæde – og de gratis glæder har man altid råd til.

God weekend.

Smukke Fingerbøl

Fingerbøl, Digitalis Purpurea, Foxglove – rævehandske – på engelsk, Fingerhut på tysk, er en af mine yndlingsblomster.

Planten er toårig – første år kommer der kun en bladroset, og næste år skyder blomsterstængelen op i al sin pragt. Der er tusindvis af frø i hver plante. Men de spirer helst på bar jord. Jeg ville ellers gerne have dem til at så sig selv i massevis i det lille vildnis mellem haven og engen og hele vejen op ad skrænten. Men skal de vokse der, skal de plantes ud. Det er heldigvis enkelt. Man graver bare småplanter op fra der, hvor man ikke vil have dem, og planter dem der, hvor man gerne vil.

Digitalis bruges til hjertemedicin – kunstigt fremstillet nu til dags, så man lettere kan styre styrken og effekten. Den er meget giftig. Faktisk så giftig, at den bliver brugt som mordvåben i en Agatha Christie krimi. Portionsanrettet digitalis… mon den hed Mord på Menuen?

Men giftig eller ej – den er smuk, og humlebierne er vilde med den. De fine pletter i blomsterne markerer humlebiernes ‘landingsbane’, og det er kun humlerne, der er store og stærke nok til at kunne kravle helt ind i de lange blomster og finde frem til pollenlageret. Derfor er det kun humler, der kan bestøve digitalis.

Vil man så digitalis, kan man gøre det nu i såbakker og plante småplanterne ud i efteråret. Så kommer der digitalis i haven næste sommer.

God torsdag.

Tirsdag morgen 06.20

Solskin, vådt græs, fuglesang.

Det er tidligt, og der er ikke mange andre lyde end fuglene. Et øredøvende kor fra elletræerne langs bækken, der gør det svært at skelne de enkelte stemmer.

Bondemanden er på vej med mælk og kalvemüsli til Heldig, der er vokset vældigt.

På marken oven for skoven ligger køerne. Nogle småsover, nogle tygger drøv, nogle er i gang med morgentoilettet.

Hunden og jeg går tur. Op forbi madpakkerne, langs med hegnet og over til den lille vildtskov, vi plantede for nogle år siden. Det våde græs giver våde bukseben over gummistøvlerne.

Og våde ører.

Heldig er færdig med sin morgenmad. Spanden skal lige have en ekstra tur.

Vi går gennem haven og kigger på blomsterne. Riddersporerne, Black Knight, blomstrer.

Rundt om huset

og ind i køkkenet for at lave morgenmad.

Snart er der travlt igen og hundreder af ting, der skal ordnes. Men om morgenen, tidligt, er der et lille frikvarter for dyr og mennesker.

En dejlig måde at starte dagen på.

God tirsdag.

Det må være postbudet?

Vi var helt sikre på, at der ikke kom flere kalve i år. Ko nr. 13 – Elisabeth – havde ganske vist ikke kælvet. Hun var nok ikke blevet med kalv sidste år, mente vi snusfornuftigt. Men køer kan også gå over tiden.

I går morges – klokken umanerligt tidligt – gik bondemanden sin runde med hunden, før kalven Heldig skulle have sin morgenmælk med kalvemüsli. Og det syn, der mødte ham på marken ovenfor skoven, fik ham til at studse noget. For sammen med 13 gik en kalv. En ny kalv. En lysebrun kalv.