Naturen omkring os er smuk året rundt.
Den del af vinteren, der føles længst, er den sidste. Den, der varer hele februar og også ofte en god bid ind i marts. Den del, hvor lyset kommer igen, men foråret lader vente på sig. Alligevel kan det sagtens være en dejlig tid – hvis der bare er sne. Træls at køre i? Ja da. Men smukt at se på.
Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.
Der er stadig en 14 dages tid til Kyndelmisse, men ellers passer det på en prik.
Det er hvidt udenfor – og det er koldt. Rigtig koldt. Minus 14 i nat. Gulspurvekrattet er hvidt – pudret tykt står træ i skoven…
Dyrene har hver deres måde at tackle kulden på.
Køerne holder sig tæt på foderhækken, der skal fyldes hele tiden. Der skal meget til, når man skal holde varmen.
Den lille buskhalede fyr her, som blev fotograferet igennem vinduet, snupper fuglenes mad. Fuglehuset skal også fyldes hele tiden.
Hunden snuser efter haren (den, der tisser orange), men finder den aldrig, så der er altid en god grund til endnu en hegnstur.
Katten sover vinteren væk.
Nej, det er ikke det samme billede som for et par dage siden. Han har skam vendt sig et par gange siden, det hyperaktive dyr.
God onsdag.
Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt,
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt.
nu kommer lyset og den lange dag tilbage.
Solhverv. Den længste nat i året – og dermed den korteste dag. Fortsæt med at læse “Solhverv”
I nat var det rigtig koldt – minus 14 inde i haven. Her til morgen er der kommet skyer ind, og temperaturen er steget til hele minus 7. Den smukke sne, der kom i søndags, ligger stadig tykt på jorden, selvom vinden har blæst det meste ned fra de tynde grene.
Sneflokke kom vrimlende i nat, og det her var, hvad vi vågnede til i dag.
Et eventyrlandskab. Fortsæt med at læse “Det er hvidt derude…”
Søndag eftermiddag blev det solskin.
Det gjorde helt ondt i de halvmørke-tilvænnede øjne. Men det gjorde godt for alt andet. Fortsæt med at læse “Og så brød solen frem”
Temperaturer ned til omkring frysepunktet? Allerede – i nat?? Jamen, jeg er jo ikke klar… og det har slet ikke været rigtig sommer endnu, og… Panikken breder sig ved radioavisens afsluttende ord, og jeg træder endnu hårdere på speederen for at komme hjem.
Hjem for at redde de sidste afgrøder fra frostens klamme hånd.
Fortsæt med at læse “Og temperaturer ned til omkring frysepunktet…”
En lækker og frisk rødbedesalat, jeg fik første gang i kantinen, da jeg arbejde hos Oracle. Det er mange år siden, men salaten husker jeg. Nu har jeg lavet den selv, og her får du opskriften.
Man skal bruge:
1 kg rødbeder
1 finthakket lille løg
2 spsk kapers – hak dem lidt, så smagen slipper ud
Revet peberrod efter smag
Sennepsdressing:
2 spsk æbleeddike
1 tsk flydende honning
1 tsk Dijon sennep
3 spsk olivenolie
Kog rødbederne i en halv times tid med skal på. Tag dem af blusset, hæld vandet fra, og hæld straks iskoldt vand på og lad dem stå lidt. Det sprænger rødbederne, så de bliver møre. Gnub ‘frakken’ af dem og skær dem i tern. Bland dem med de øvrige ingredienser og lad salaten trække lidt.
Salaten smager godt til al slags kød. Vi spiste salaten sammen med en T-bone steak, nogle af de sidste kartofler og bønner fra haven og de absolut sidste hestebønner.
Så kan det vel ikke blive meget bedre.
God mandag.
Vinden har revet masser af æbler ned fra det vilde æbletræ i hegnet. De ligger spredt på jorden, hvor de bliver til føde for de mange, der færdes deroppe i hegnet. Fugle, ræven, grævlingen – og ikke mindst hunden.
At spise æbler som en hund er en kunstart i sig selv – en øvelse i nærvær. Fortsæt med at læse “At spise æbler”
De sidste fire dage har Bondemanden og jeg tilbragt langt fra matriklerne. I det allersydligste Frankrig – så langt nede, at det næsten blev Spanien. I området omkring Carcassonne og Pyrenæerne.
Dalsgaard i Skivholme 