Gammel kærlighed ruster aldrig, siger man. Det kan der nu være flere meninger om, men da jeg mødte en rusten flamme for nogle dage siden, var det kærlighed ved første blik.
Kategori: Haven
Inspiration til vinterhaven fra Fru Pedersens Have
Nu nærmer tiden sig, hvor vi skal til at gøre det lidt vinterpænt og hyggeligt derude i den mørke have.
I går var det nærmest mørkt hele dagen, og vintertiden – normaltiden – er begyndt. I morgen er det den første november, og så skal der lys, dekorationer og vintergrønt i haven. Ellers bliver det da for trist… Fortsæt med at læse “Inspiration til vinterhaven fra Fru Pedersens Have”
Hvorfor hedder den mon Tudselilje?
Jeg har mødt mange tudser i mit liv, men ingen af dem har været hvide med lilla prikker.
Men hvid med lilla prikker er lige det, Tudseliljen er – den, der nu blomstrer i skovhaven. Fortsæt med at læse “Hvorfor hedder den mon Tudselilje?”
Endelig: et afsluttet projekt
Uh, hvor er jeg glad. Nu er ‘projekt foran drivhuset’ færdigt.
Det er lang tid siden, jeg begyndte på projektet, men der var altså også en del, der skulle gøres, før det kom til at se sådan her ud.
Først skulle der graves buske op. Fortsæt med at læse “Endelig: et afsluttet projekt”
At ældes med ynde i haven som i livet
Det er ikke alle forundt at ældes med ynde. Hverken mennesker eller planter. Men Frøken Hortensia kan nu noget særligt, hvad det angår, for hun bliver kun smukkere og smukkere med alderen.
Humlehegn i modvind
Det blæser stadig meget her hos os. Vinden suser ind gennem ådalen og presser hårdt på humlehegnet. Hegnet har virkelig fået sin sag for i de her dage, hvor blæsten kommer fra det traditionelle uvejrshjørne: sydvest.
Humlehegnet står på grænsen mellem engen og den gamle urtehave, hvor der er sået græs som et led i kampen mod padderokkerne, der invaderede for et par år siden. Fortsæt med at læse “Humlehegn i modvind”
Nyt liv i jernkurven
Hele sommeren har den store jernkurv stået tom. På grund af tørken, der gjorde det temmelig besværligt at holde liv i noget som helst. Især noget i flade beholdere. Men nu er der kommet liv i kurven igen.
Gule pæretomater fra Monticello
Alle ved, hvor lidt man kan tage med hjem, når man rejser med fly. Det er lidt træls, for man vil jo så gerne have noget af sin rejse med hjem. Man kigger på mangt og meget, og man overvejer, hvor meget det fylder, hvor meget det vejer og så videre.
I USA fandt vi nu noget, man kunne have med hjem. Noget småt, der kunne blive til noget stort. Tomatfrø.
Besøg i Claus Dalbys sensommerhave
Ordet sensommer rummer så meget. Frydefuld sommer endnu, men også et vist vemod over, at det er den sene sommer, og at det ikke varer ved. Måske er det derfor, man glædes så meget over sensommerens blomstervæld.
For planlægger man Fortsæt med at læse “Besøg i Claus Dalbys sensommerhave”
Det bliver godt, når det er gjort
Nu sker der igen noget på matriklerne – noget med maskiner og sten – og som vi ved: Det skal være galt, før det bliver godt.
Det virker en anelse overvældende lige nu. Alt er sat i gang, men der er ikke noget af det, der er færdigt endnu. Fortsæt med at læse “Det bliver godt, når det er gjort”
Dalsgaard i Skivholme 