Ude i græsmarken er græsset nu vokset hundene over hovedet.
Kun på den trampede sti over marken kan de se fremad. Det bekymrer dem nu ikke. De løber bare – og springer op med flagrende ører for at orientere sig en gang imellem. Man kan følge deres vej på bølgerne i græsset.
Græsmarken er fuld af liv. Der vokser mange slags græs – blandt andet rødsvingel,
hvis røde aks står så fint til kløverblomsterne.
Sådan en græsmark er en hel verden. Lærker, insekter og et utal af mus holder til i den. Marken er skjul, og den er mad. Græsfrø ser musene som den fineste buffet. Køerne ser græsset som den fineste buffet – krydret med lidt småtræer og mælkebøtter i engen.
Køernes efterladenskaber ser gødningsfluerne som den fineste buffet. Og fluerne – og fluelarverne – er fuglenes buffet. Over marken svæver musvågen – for den udgør de mange mus den fineste buffet. Sådan har ræven det også, når den går på musejagt for at fodre ræveungerne. Liv, død, drama og fred.
Og midt i alt det liv og død og drama og fred går vi bare tur, hundene og jeg. Vi er nemlig på den rigtige side af spisekortet…
God torsdag.
fabelagtigt skrevet ….
LikeLike
🙂 Tak. Det er måske en lidt anden måde at se på sådan en mark – men det er jo den skinbarlige sandhed…
LikeLike
Der er så smukt.
Vi er heldige, at være øverst i fødekæden 😉 med mindre, naturligvis, man regner lille coronavirus for over os.
Kh Lisbeth
LikeLike
Sådan en lille grimling uden eget stofskifte regner jeg for meget under mig 😀 Men som Shakespeare sagde det i King Lear: En hund bliver adlydt, for den har skarpe tænder…
Kh, Karen
LikeLike