Lykken er en bøgehæk. Hele året, men især når den lige er sprunget ud og står med de lyseste grønne blade – og nu, hvor den lyser i novemberdisen med alle de farver, den kender.
Grøn, rød, brun og orange. Fortsæt med at læse “Lykken er en bøgehæk”
Lykken er en bøgehæk. Hele året, men især når den lige er sprunget ud og står med de lyseste grønne blade – og nu, hvor den lyser i novemberdisen med alle de farver, den kender.
Grøn, rød, brun og orange. Fortsæt med at læse “Lykken er en bøgehæk”
Der blev bygget i et rask tempo, og først på eftermiddagen i går blev de sidste søm skudt i, og pavillonen var færdig.
Vi har talt om at få sådan en pavillon i de sidste nok 10 år. Men det var ikke før, vi besøgte Høneballehaven i sommer, planerne begyndte at blive rigtigt konkretiseret. Nu står den der. Wow. Fortsæt med at læse “Nu med pavillon….”
Snart er pladsen her ikke længere tom.
I morges startede SH Pavilloner på at bygge. Fortsæt med at læse “Så bygger de”
De fleste af solsikkerne var sprunget ud, da vi kom hjem fra ferie.
Jeg havde tænkt på dem af og til undervejs, når vi kørte forbi solsikkemarkerne i Frankrig Fortsæt med at læse “Solsikkerne blomstrer”
Franske rundkørsler er lidt af en åbenbaring. Tænk, at rundkørsler kan være smukke? Fyldt med planter i kreative, harmoniske bede, man ville ønske, man havde magen til hjemme i egen have.
I Beaune – ikke på et turisthovedstrøg – næh, bare sådan i nærheden af gymnasiet og ved vejen ud til Le Clerc supermarkedet. Fortsæt med at læse “Jeg ved en dejlig rundkørsel, jeg siger ikke mer……”
I dag, den 23. september, er det jævndøgn. Efterårsjævndøgn. Mærkeligt at tænke på, at den mørke tid begynder i morgen? Vi er jo slet ikke færdige med sommeren. Og alligevel har vi mærket det. Det er ikke længere lyst, når vækkeuret ringer. Sommeren er vist ved at være færdig med os i denne omgang.
Ahornen smider sine blade på drivhusets duggede tag.
Der skal snart ryddes op – og ud – derinde. Fortsæt med at læse “Jævndøgnstanker”
I går, da jeg gik over kirkegården – jeg var på vej op for at ringe solen ned – fangede min næse en duft af syrener. Jeg kiggede lidt forvirret op – duft og årstid passede ikke sammen – og så dette syn.
Det er en blomstrende syren. Fortsæt med at læse “Efterårsblomstrende syrener? Findes de?”
Hvor syrenen stod, er der nu et krater.
Der bliver bundet op, klippet ned, luget og kørt væk. Fortsæt med at læse “Næsten en have-revolution…”
Syrenen i haven, der var ved at blive for stor allerede sidste år – og året før, hvis jeg skal være helt ærlig, har nu fået dødsstødet. Det var lidt med sorg, fordi den var det første tegn på have, vi fik i byggerodet dengang. Men… helt ærligt… den var blevet kolossal, og den skyggede for udsigten fra den lave terrasse. Den skyggede også for planterne i bedet ved siden af.
Nu ligger den her – toppen af den i hvert fald.
Har du rigtigt set på grøftekanterne for tiden? De er mageløst flotte lige nu. Naturen holder blomsterudstilling, og det er ganske gratis. Store flader af gederams og dueurt lyser lilla og pink mod det grønne.