De gamle, indiske murstenforme er anvendelige til mange formål. Man ser dem over alt for tiden. Med eddike og olieflasker i køkkenet, med snor og dimser i drivhuset og med blomster og pynt.
Kategori: Dekorationer og indretning
Herunder ser du de seneste indlæg om dekorationer og indretning. Vælg sæson i menuen til højre.
Fra blank, lilla potte til dæmpet, hvid romantik
Inde på mit arbejde stod der en høj, lilla potte med en halvvissen plante i. Den snuppede jeg med hjem og tog under kærlig behandling.
Kalkmaling, voks, et billede fundet på nettet, en blonde og en gammel kinesisk lykkemønt var lige det, den trængte til.
For at den skulle se lidt rustik ud, brugte jeg en grov Fortsæt med at læse “Fra blank, lilla potte til dæmpet, hvid romantik”
Fra uskøn ramme til fin lille bakke
Lørdag formiddag besøgte jeg Bonderosen, i den fine, nye, omend midlertidige strøgbutik i Kjellerup – for at se butikken og for at købe kalkmaling. Det er ikke noget, man skal løbe tør for…
Jeg kiggede længe på alle de skønne ting i den romantiske og rustikke stil, og jeg sugede inspiration til mig. Pliiing sagde det i idebanken Fortsæt med at læse “Fra uskøn ramme til fin lille bakke”
Værtindegaver: Pyntekugler fra haven
Da jeg i sidste uge var til åbningen af CPH Garden i Valbyparken fik jeg en ide til en god gave. Ideen fik jeg af blomsterkunstneren Aase Hviid. Hun havde lavet disse fine kugler beklædt med judaspenge. Sådan nogle måtte man da selv kunne lave uden den store ståhej?
Jeg var vild med dem, og jeg tænkte, at de nok ikke var så svære at lave. Fortsæt med at læse “Værtindegaver: Pyntekugler fra haven”
Værtindegaver: Kassevis af blomster til værtinden
Vi har været hele vejen rundt, og nu har jeg igen stafetten i hånden. Det er min tur til at komme med et bud på en hjemmelavet værtindegave.
Vi skal i blomsterafdelingen. Gaver, jeg kan stå og nusse med i drivhuset, er ren terapi.
Fortsæt med at læse “Værtindegaver: Kassevis af blomster til værtinden”
Havehuse og andet skønt i Fru Pedersens Have
En ting, der virkelig adskiller Fru Pedersens Have fra andre skønne haver, er de dekorative og hyggelige havehuse. De er noget helt særligt. Man kan bruge timer på at kigge ind i dem, nyde den kønne og hyggelige indretning og drømme om, hvad man selv vil gøre i haven, drivhuset og pavillonen, når man kommer hjem igen. Ideerne står i kø for at komme til.
Der er ‘Torvet 1’ – det lillebitte, hyggelige havehus under træerne.
Der er ‘skurvognene’ – og jeg sætter med vilje ordet skurvogn i anførselstegn, Fortsæt med at læse “Havehuse og andet skønt i Fru Pedersens Have”
Værtindegaver: Noget med noget i
I sidste uge skrev jeg om det nye blogsamarbejde, jeg er med i sammen med Mit Landliv, Aargang 73, og Fifty Fabulous, og jeg fortalte om den stafet, der skal køre over de næste 12 fredage. 12 indlæg skrevet efter tur af en af os fire.
Det første tema vi har valgt til Stafetten er temaet Værtindegaver – den lille ‘i stedet for en blomst’, man har med til værtinden for at vise, man er glad for at se værtsfolkene og glad for at være inviteret.
En værtindegave fra mig er oftest mere eller mindre hjemmelavet. Og tit er det ‘noget med noget i’. En køn dåse med småkager, et glas syltetøj lavet af bær fra haven, en udendørs dekoration i en kurv eller en køn skål med en blomst i.
Normalt finder jeg det ‘noget’, der skal ‘noget’ i undervejs. Samler til huse. På loppemarkeder, hos Søstrene Grene, hos Tigeren eller andre steder, hvor jeg lige falder over det. Patentglas, glasvaser, potter – aldrig noget særlig dyrt, men ting, der med en lille indsats kan blive til noget særligt.
Her en gammel tekande uden låg fra et loppemarked. Den er perfekt til pletter i luften og en god gave til en romantisk sjæl.
Gamle kagedåser får et lag kalkmaling og lidt decoupage, før der kommer småkager i.
Potter og skåle kan nogle gange bruges, som de er, men ellers får de også lidt kalkmaling. Glas får en køn stofhætte på og en sløjfe af havesnor eller blonde.
Sidst jeg var hos klunserne faldt jeg over et godt glas. Men… det havde en bred, rød gummiring om maven, hvor der med store bogstaver stod Bodum. Ikke særlig dekorativt.
Til gengæld havde glasset fine proportioner, og det var tætlukkende. Det fik en tur i opvaskemaskinen, og det brede, røde gummibånd blev erstattet af et blondebånd og en lille helgenmedaljon. Fra funktionel retromode til nostalgisk romantik i en håndevending.
Nu er glasset klar til næste gang, vi skal i byen. Det er blevet til ‘noget’, der skal ‘noget’ i.
Og hvad skal det så være? Syltetøj med jordbær og ribs? Små fine citronmarengs? Alteabolsjer? Chokolade? Hæfteplaster med blomster på? Små frøposer med frø fra haven? Eller noget helt andet? Indholdet kommer helt an på, hvem der får glasset. For en gave skal jo passe til den, der får den.
Værtinden skal jo nødig stå og tænke over, hvornår genbrugspladsen åbner, mens hun jævner sovsen, vel?
God fredag.
Det var det første indlæg i stafetten om værtindegaver. Jeg glæder mig til at se, hvad de andre finder på, til at læse med og blive inspireret, og jeg giver stafetten videre til Malin, der har bloggen Aargang 73. Læs med i næste uge.
Påskepynt til døren
Påskekransen er på plads og hængt op på døren. På den fine, hvide og nymalede dør. Der er ikke meget, der hygger som en krans på døren, synes jeg. Den i år er lavet på samme krans som sidste år.
Sidste år havde jeg limet vagtelæg på kransen, men grådige fugle prikkede hul på æggene, så der hurtigt kun var en krans med æggeskaller tilbage. Skidt måde at behandle naboens børn på, må man vel synes…
I år skulle der derfor mere hårdfør pynt til. I en lille rede bundet af de stive stængler fra pletter i luften og foret med kokosfiber og mos, ligger der en lille ælling af keramik.
Sød og blød ser den ud, men den skal nok give æggetyve og andre rovfugle ondt i næbbet, hvis de forsøger sig.
Jeg håber, de erkender det i tide, så den får lov at hænge.
Det har været en travl weekend med masser af gøremål. Fredag var der landsbydag (mere om det ved en senere lejlighed), lørdag gik med at gøre pavillonen ren: vaske træværk, pudse vinduer og give gulvet olie. Pavillonen skal jo også gøres påskeklar. I dag er smuldret med masser af praktiske ting, der skulle gøres. Nu er det ved at være tid til en kop te, og så er den weekend brugt op. Dejligt at kunne se frem til påskeferien.
God søndag.
Hvid romantik og hvide damer
I kælderen stod der to kagedåser, jeg har brugt som ‘reservedåser’. De var fra færdigkøbte småkager, og de var alt andet end kønne. Nu er de kommet til ære og værdighed efter en omgang kalkmaling og decoupage.
Barn Jesus i en vase lå…
I vindueskarmen i spisestuen, mellem englen, der skriver dagbog, og juledekorationen i jernpokalen står en stor vase. Det er den, jeg fik i fødselsdagsgave af min søster – den vase, der før var fyldt med små orkideer.
Går man tættere på, kan man se, at der er et farligt leben derinde. Engle, hyrder, køer og får, tre vise mænd, en jomfru, en tømrer og selveste det lille Jesusbarn – alle i læ under palmer og cypresser. Fortsæt med at læse “Barn Jesus i en vase lå…”














