Inde på mit arbejde stod der en høj, lilla potte med en halvvissen plante i. Den snuppede jeg med hjem og tog under kærlig behandling.
Kalkmaling, voks, et billede fundet på nettet, en blonde og en gammel kinesisk lykkemønt var lige det, den trængte til.
For at den skulle se lidt rustik ud, brugte jeg en grov pensel til malingen. En af dem, der trækker striber.
Billedet fandt jeg via en Google søgning på ‘Victorian flower language’. Den søgning giver masser af smukke billeder fra de gamle bøger om blomsternes sprog.
Jeg har plantet et spøgelsestræ – en corokia – i potten. De er så kønne med deres spinkle grene og grågrønne løv.
Nu er potten klar til at komme med tilbage på arbejdet. Denne gang skal den nu stå på mit kontor.
Kontor og kontor. Jeg har mit eget kontor på arbejdet. Et kontor af den slags, der normalt sidder to personer i. Til gengæld deler jeg det med postbakkerne, en printer, kontorartiklerne og en hel væg med kasser fyldt med sære elektroniske dimser og ledninger.
Men jeg har mit skrivebord, min vindueskarm og væggen over mit skrivebord. Derfra min arbejdsverden går. Det er min kontrolpult, hvorfra jeg styrer slagets gang, og der har jeg mit lille feminine hjørne i en ellers hovedsageligt maskulin geofysikerverden.
God fredag.
Hvor er potten blevet fin. Dejligt at du har din egen feminine krog.
Rigtig god weekend.
Kærlig hilsen Anette
LikeLike
Hvor er den blevet flot kære Karen
Det er et mega sødt motiv du har sat på. Jeg er også vild med det rustikke look hvor penslen trækker striber.
Jeg kan lige se for mig, dit feminine hjørne på kontoret 😉
Rigtig god weekend
Kærlig hilsen
Lone
LikeLike
Tak i lige måde, Lone. Ja, man må jo lave sine små hyggekroge, hvor man kan 🙂
Kærlig hilsen, Karen
LikeLike