Karen Engell Dalsgaard

Forunderlige floks og fyrige fredløs

Stauder i august. Dem er der mange af. En farverig vrimmel af solhatte og andre ‘solblomster’ i et festfyrværkeri af stærke gule og orange farver.

I den blidere ende af farveskalaen finder vi de forundelige floks, høstfloks, phlox paniculata, og de vildtvoksende hvide fredløs, lysimachia clethroides (sådan et smukt navn) – der lyser op og dufter i augusthaven. Lige nu er blomstringen på sit højeste.

Begge er nemme at få til at gro. Kræver ikke noget særligt. Holder sig selv oprejst. Nærmest besværlige at begrænse. Man er nødt til at gå hårdt til dem med spaden en gang i mellem – men så bliver der jo bare flere planter til andre steder i haven.

De klæder hinanden så godt – i bedet og i buketter.

Og begge er nektarrige – sommerfuglene elsker dem.

Den hvide fredløs købte jeg på grønttorvet i Aarhus for nogle år siden. Der er en dame der, der sælger stauder. Prisen er fornuftig, og de er særdeles levedygtige.

Floks fås i mange farver – hele skalaen fra helt hvid over lyserød til pink og lilla. Den lyserøde floks med den helt ustyrligt dejlige duft købte jeg for en fem års tid siden i en plasticboble i Bilka. Tænk, at den lille rodklump til en tier kunne blive til så meget.

Mangler du blomster til augusthaven og augustvaserne, er både høstfloks og fredløs værd at overveje. Og det er nok ikke svært at finde en glad giver, for snart er det tid til, at der skal graves op og flyttes, rodes og regeres. Lad os håbe på et langt, lunt og havevenligt efterår – men lad det bare vente til først i oktober.

God torsdag.

Heldig igennem 3 måneder

I dag er Heldig blevet 3 måneder gammel. Heldig, vores klappekalv, som moderen ikke ville have, og som vi har fodret op. Hende, der var så lille, og som de fleste sagde havde dårlige chancer for at overleve. Og hvis hun gjorde, ville hun nok blive lidt skravlet.

Hun er nok tre gange så stor som dengang og følger fint med de andre kalve i udvikling. Hun følges med flokken, og hun leger med de andre kalve. Heldig…vis har de fleste ikke altid ret.

Hun er stadig en kælebasse. Hvis hun kan komme til det, nupper hun en af vores fingre og sutter på den, selvom hun nu, hvor hun ikke får mælk mere, egentlig burde være ‘for gammel’ til det pjat.

Men hun finder tryghed, når hun står der med lukkede øjne og læner sig – efterhånden tungt – ind mod en af os og sutter af hjertens lyst, mens vi klør hende på halsen. Babyer får en narresut – Heldig får en finger. For det er jo i bund og grund det samme. Vores tre måneders baby vejer bare tæt på de 60 kilo – og træder lidt hårdt med sine spidse klove, når hun vil så tæt på, at hun tramper os over tæerne.

At man kunne komme så nær på vores kønne, frække og charmerende, men halvvilde kalve, havde vi end ikke drømt om. Når Heldig ser os, muher hun højt og kommer drønende. Hun er helt klart lykkelig over at se os – også når vi ikke har mad med. Og vi smelter totalt, når vi ser hendes klovnede kalvenumre og ubændige livsglæde. Det er skønt at være Heldig, og det er vi vist allesammen.

God torsdag.

Lam grillmad… helstegt lammebov

Nu hvor vejret har rettet sig (på tide! er vi nogle, der synes), kan man igen få gang i grillen og gøre naboerne sultne i miles omkreds med duften af brasende lammebov på grill.

På grill bliver lam så godt, som det overhovedet kan blive.

Min yndlingsmarinade til lammekød laver man af 1/2 dl olivenolie, masser af finthakket rosmarin og timian, et skvæt æbleeddike og 3 fed knust hvidløg.

Smør kødet godt ind i marinaden, læg det i en plasticpose og lad det marinere nogle timer. På grillen skal det stege ca. 50 minutter pr. kilo.

Og tilbehøret? For tiden vælger vi tilbehør efter, hvad der nu er klar i køkkenhaven. Hestebønner – dampede i et par minutter, dryppet med olivenolie og drysset med parmesanflager.

Pluksalat med tahinedressing – den nemme: 1 spsk tahine, 2 spsk vand, saften fra 1/2 citron, et fed knust hvidløg og lidt salt.

Og kartofler, selvfølgelig. Selvfølgelig gravede vi også nogle kartofler op – for uden kartofler bliver en rigtig bondemand ikke mæt. Sådan er det bare. Mad uden kartofler er pigemad – og det samme gælder frokost uden rugbrød. Mandemaver er anderledes indrettet – og bondemandemaver er indrettet med ekstra plads indvendigt.

Heldigvis er der overflod i køkkenhaven – og vi er jo nok alle enige om at foretrække overflod fremfor syndflod.

God onsdag.

Nippemad: Kikærtebrød med rosmarin, salt og chiliflager

En utraditionel snack – igen fra Italien: fladt kikærtebrød drysset med rosmarin, salt og chiliflager. Jeg har længe haft en pose kikærtemel stående i skabet for at eksperimentere med at lave de lækre italienske snack/madbrød (de er faktisk temmelig mættende), og nu skulle det være.

Jeg har prøvet mig frem et par gange og fundet frem til en opskrift, der virker:

250 g kikærtemel – jeg har købt mit i basaren
5 dl vand
1 tsk salt
Olivenolie
Rosmarin, chiliflager og groft salt til drys

Pisk kikærtemel og vand sammen med salt og lad det hvile i en times tid.

Hæld en tre-fire spiseskefulde olie en en lille bradepande og fordel det godt – smør også godt op ad siderne. Det forhindrer dejen i at brænde fast, og det giver en lækker sprød bund. Hæld dejen over i bradepanden og drys med hakket rosmarin, groft salt og chiliflager. Bag med varmluft ved 225 grader i en 20 minutters tid.

Skær i hapsere og spis dem lune til et glas vin på terrassen. Et hundevenligt tip: Drys ikke mere chili på, end at du stadig kan finde en bid eller to uden chilidrys – det vil blive påskønnet.

God tirsdag.

Zucchini Frittata sandwich

Zucchini, squash, courgetter – hvad end man kalder dem, så gror de som vilde. Og man mangler altid opskrifter til fornyelse af repertoiret. Man får øje på en lillebitte squash i bedet, kigger væk, og når man kigger igen, ligger der et kæmpe monster fra det ydre rum.

En af vores yndlingsopskrifter med squash er sandwich med squashomelet. Det fine italienske navn? Zucchini Frittata? Det lyder godt, men det er såmænd bare det, en squashomelet hedder, der hvor den kommer fra: sandwichbaren på hjørnet overfor San Marco klostret i Firenze, hvor der ligger en kaffe/sandwichbar med et kæmpeudvalg af lækre sandwiches. Vi valgte squashomelet i en blød, lidt sød bolle, og en klassiker var født.

Til omeletten skal man bruge:

1 ikke for stor squash skåret i tynde skiver – fjern evt. kernerne, hvis squashen er stor
1 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
3-4 æg
2 spsk vand pr. æg
1 spsk friskrevet parmesan
Olivenolie
Salt og peber

Svits squash, løg og hvidløg på en pande i olivenolie, til det bliver blødt.

Pisk æg, vand og parmesan sammen og hæld det over i panden. Fordel fyldet jævnt, skru ned og læg et stykke sølvpapir over panden. Lad omeletten stivne langsomt.

Svampene var friske, lækre markchampignon, vi fandt i engen – i tide, inden ormene tog dem, eller køerne trådte på dem. De skal bare svitses i smør med lidt hvidløg i skiver som en ekstra delikatesse.

Læg stykker af omelet i en bolle – her en hjemmebagt, blød burgerbolle – og guf så løs. Det er rigtig god frokostmad til at nyde ude – på Restaurant Flimmerskyggen, Cafe den lille Terrasse, Femøren eller et andet godt sted i haven, hvor vind- og solforhold passer.

Det var så én squash. Nu må vi finde på noget til de 80 andre.

God mandag.

Det er en lørdag morgen…

Lørdag morgen.

Solen skinner på flok måger, der lyser mod en grå nattesky på vej væk.

Vejret lover godt for strandhunde og landmænd – vi er jo i den sidste kategori, så stranden må klare sig uden os – selvom en driverlørdag med en is ved stranden måske slet ikke var så ringe endda.

Men græsset, der var blevet langt igen,

blev slået i forgårs, det blev vendt i går, og i dag skal det presses og wrappes til køerne til vinter.

Der skal laves mad til gæsterne, vi skal i haven, der skal vaskes og bages, og der skal findes noget lækkert i fryseren og i køkkenhaven til lørdagsmiddagen. Lidt rengøring må vi nok også hellere passe ind. Og der skal plukkes blomster, så vi får et kønt bord til aften.

Naboen skal sikkert høste – hans rug ser modent ud.

Alle har et program for dagen her i deltidslandmandsland. Også hunden.

Så først skal vi gå tur. For det gælder om at gøre det vigtigste først. Og så må resten komme efter.

God weekend.

Haps, haps, haps – Prikbladet Perikon

I går fandt jeg Prikbladet Perikon

oppe ovenfor skoven i det lille stykke, vi har lagt an som vildtremise. Der har ellers ikke været meget af det i år, men der var nok. Nok til et lille glas snapsekoncentrat. Perikonsnaps smager forrygende. Og så får det sådan en flot rød farve.

Det er allerhelst de halvt udsprungne blomsterknopper, man skal bruge. Men en blanding af blomster og halvt udsprungne knopper kan også gøre det.

Fyld et glas med blomster og knopper, hæld neutral snaps som Brøndum over, sæt låg på og lad det trække. Den røde farve kommer næsten med det samme – smagen udvikles over tid. Lad det trække mindst 14 dage og meget gerne længere.

Efter trækketiden kan koncentratet fortyndes med mere snaps efter smag. Man skal prøvesmage. Nogle gange. Før man får den rigtige blanding, skal der flere smagsprøver til. Så vent, til du er sikker på, at du ikke skal køre mere den dag.

For ikke at opfordre til umådeholdenhed skal der lige indskydes – efter man har fortyndet brygget, har det godt at at stå og lagre – så længe man nu har tålmodighed til – men en glemt flaske bagerst i skabet smager allerbedst – når man finder den.

God fredag.

Dexter højrebssteg med sommerligt tilbehør

En højrebssteg på ben

og noget af alt det spiselige fra haven lige nu. Til sammen et måltid, der får de små, madglade engle til at synge med mad i munden. Det hele er så lækkert, så friskt og så nyt.

Hestebønner. Bittesmå squash. Pluksalat med bladselleri, tahinedressing og ristet sesam.

Rosmarinkartofler – og en lille klat skysovs. Det ville da være synd at spilde den gode kraftsky fra stegen. (Skysovs er meget let at lave: hæld stegeskyen fra fadet, skum fedtet af, kog op, tilsæt en sjat fløde, lad koge lidt og jævn det så med en smule maizena udrørt i koldt vand – giv det evt. en klat kulør.)

Stegen blev stegt efter helt den sædvanlige metode. Stor eller lille steg – det gør ingen forskel: Gnid stegen med et overskåret hvidløgsfed og derefter med salt og peber. Læg lidt hvidløg under stegen, og sæt fadet ind i ovnen på 225 grader i et kvarter. Skru ned til 160 og vent, til kernetemperaturen er 60 grader for rødt kød, 63 for medium. Tag stegen ud og lad den trække i 20 minutter, før du skærer den.

Hestebønnerne, der blev sået i foråret, er blevet store. Bønnerne, som egentlig er en slags ærter, ligger smukt på rad i bælgen, der er foret med et tykt, hvidt, fløjlsagtigt for – nærmest som i et smykkeskrin. De skal bare tages ud af bælgen og dampes i et par minutter.

De små squash skal behandles med den ære, som årets første af alle slags fortjener. Her blev de skåret i skiver, blandet med hvidløg i tynde skiver, et drys salt, et drys chiliflager og vendt i olivenolie. 10-15 minutter i ovnen på 200, mens stegen trækker.

Rosmarinkartofler er resten af de kogte kartofler, man fik kogt for mange af dagen før. De skæres i tern, dryppes med olivenolie, der drysses friskhakket rosmarin ud over, og så kan de følges med squashene i ovnen, når stegen er taget ud. En slags ovnbrasekartofler.

Tahinedressingen er lavet af et par spiseskefulde tahine (sesampasta – bedst fra indvandrerbutikker – eller af og til fra Rema1000) rørt med vand til en ‘dressingagtig’ konsistens, tilsat to fed knust hvidløg, lidt salt og saften fra en halv citron.

Herude på landet lever vi nemlig som grever og baroner, gør vi så. Med den forskel, at vi selv både har dyrket og lavet maden, og det er en følelse i særklasse. Greverne og baronerne er nok ligeglade med, hvem der har dyrket og lavet maden, bare det er veltillavet af gode varer og smager godt. Og det kan du jo også være, hvis du må ty til grønttorvet efter de lækre sager. Jeg har i øvrigt set hestebønner på grønttorvet i Aarhus og i Bazar Vest.

God mandag.

Kær blomst har spøjse navne

Når jeg går tur – og med en glad hund i huset, sker det temmelig tit – er det ikke altid den vide udsigt, der fanger min opmærksomhed mest. Jeg går og kigger ned. Blomster, sten, græsser, spøjse frøstande, rådyrspor, grævlingens efterladenskaber og meget mere. Lige nu er der masser af de vilde blomster, der har spøjse navne.

Torskemund.

Galtetand.

Og hanekro.

Der er også gederams, hareurt, stenbræk og mange andre. Navnene er sikkert afledt af, hvad man engang syntes, de lignede – begreber, man måske dårligt kender i dag. Hvis man gerne vil lære dem at kende, er Fugle og Natur et godt sted at kigge. Og vil man gerne vide, hvorfra navnene kommer – hvad de betyder, og hvad planterne eventuelt har været brugt til som mad eller medicin, er der masser af hjælp at hente på Google og i Gyldendals Åbne Encyklopædi på nettet.

Når man er færdig med at finde ud af, hvad de planter, man har plukket, er for nogle, kan man – eventuelt sammen med et par blomster fra haven – lave sig en lille halvvild buket af sine fund. Så er der også noget kønt at kigge på inde.

God weekend.

Elverpigernes eng

I det inderste hjørne af engen, omkranset af elletræer, der hvor bækken breder sig ud i brede bugtninger,

der hvor de vilde blomster gror,

hvor mosekonen brygger, og hvor elverpigerne helt sikkert danser en sommernat, der går køerne nu og græsser.

De kan først komme ind og græsse der i juli. Indtil da er bunden for våd.

Jamen, kan man spørge – ødelægger de kofødder ikke engen, når den er våd, og tramper de ikke de vilde blomster ned eller æder dem, så de ikke kan vokse der mere?

Svaret er: Lige modsat. Hvis engen skal forblive eng og ikke springe i skov, hvis der stadig skal gro vilde blomster, hvis det stadig skal være rådyrenes fristed med lysåbne og alligevel beskyttede pladser, så skal det afgræsses. Og heldigvis er køerne helt med på den. De kender deres ansvar – de guffer alt i sig. Græsserne, de siv, der breder sig fra bækkens bred, de store skovkvan og de små træer, der spirer fra frø og vokser op.

Mange naturtyper i Danmark er afhængige af græsning for at kunne bevares. Alle former for overdrev og enge vil lynhurtigt blive forvandlet til skov, hvis ikke kvæget græsser der, som de har gjort det i århundreder.