Mynte og lam

Vores seneste pakke lam fra den lokale lammeavler indeholdt også hakkekød. Lammehakke er som regel temmelig fedt. Det skal krydres, så det frisker lidt på det, og det skal steges så langsomt, at det overflødige fedt smelter ud.

Her er en lækker opskrift på lammedeller med frisk mynte, hvidløg og chili.

En krydderblanding, der, når den er rørt ud i olie, også gør sig fortrinligt som grillmarinade til lammesteaks.

Rør 500 g hakket lammekød med en god håndfyld hakket mynte, 3 fed presset hvidløg, et æg, salt og 1/2 tsk sambal oelek. Form små kødboller og steg dem på en varm pande i 5 minutter på hver side. Smid det frasmeltede fedt ud.

De smager godt med mynte- og hvidløgsdip til, nye kartofler og auberginesalat.

Et måltid, der kan holde vampyrerne væk.

Hvis det da passer, at vampyrer ikke kan lide hvidløg. Jeg ved det ikke – jeg har aldrig mødt en. Men… vi spiser jo også meget hvidløg…

God onsdag.

Forårsblues og forsommerfryd

Der sker noget hver dag. Selvom man råber stop og beder naturen om at dvæle lidt ved de blomstrende slåen og kirsebær, går den ubønhørligt videre. Foråret er lige så stille gledet over i forsommer. Varmen er kommet – sikkert kun på gæstevisit, men alligevel.

Slåenkrattet er afblomstret, og gøgen kukker.

Kirsebærtræerne er afblomstrede.

Mælkebøttefrøene er ved at gøre klar til at flyve ud i verden.

Græsset er vokset så meget, at det mange steder når hunden over hovedet.

Det er ved at være tid til at tage første slæt. Lægge første læs på lager til vinteren.

Det hele gror, som om det blev betalt for det. Det er de hvide blomsters tid – hvidtjørnen, der står på spring,

og alle de hvide skærmplanter.

De lyse nætter er i gang. Vi kunne stadig se, da flaskekalven skulle have natmad i går. Og høre nattergalen i krattet.

Forsommer. Grøn, overdådig frodighed. Stadig frisk luft om morgenen og lyst og nyt løv, men noget af det hele er allerede brugt op for i år. Derfor lidt blues midt i forsommerfryden. Det er så smukt, at det gør helt ondt i hjertet – man vil holde fast i øjeblikket, men det kan man ikke.

Så hæng på og tag hele turen med – følg hvert afsnit i sommerens gang og nyd det intenst – der kommer først en genudsendelse næste år.

God tirsdag.

Oksegryde med kommen og røget paprika

Gryderetter ser mere eller mindre ens ud. Man kan ikke se smagen. Man kan ikke fotografere den.

Men forestil dig, at du har redet på den ungarske steppe hele dagen – skiftevis i sol og piskende regn – på vej med en taskefuld vigtige dokumenter. Du er øm i hele kroppen, træt og sulten. Du kommer til en rejsestald, og allerede på mange meters afstand kan du lugte kød, der simrer i en krydret sovs.  Udmattet klavrer du af hesten, overlader den til stalddrengen, så den kan få hø og vand, og vakler hjulbenet til bordet, hvor du får stillet en skudefuld gryderet med kartoffelmos foran dig. En oksegryde med peberfrugter, løg, kommen og røget paprika. På få minutter er maden væk, du får endnu en portion, som du spiser lidt langsommere, mens du mærker styrken vende tilbage til kroppen.

Sådan ser smagen ud.

Vil du prøve det samme – bare uden hest? Måske efter en hård dags arbejde i haven?

Så skal du bruge:

500 g oksekød i tern – gerne klump (og selvfølgelig gerne Dexter!)
1 stort løg i tynde både
3 fed hakket hvidløg
3 peberfrugter
1 tsk kommen
1 spsk røget paprika
1 nip chiliflager
1 spsk tomatpure
1/2 dl fløde
vand, salt og peber

Brun oksekødet, tilsæt løg, peberfrugter, hvidløg, kommen, røget paprika og chiliflager. Hæld vand på, så det dækker. Bring det i kog, lad det simre i en times tid, tilsæt tomatpure og fløde, kog igennem og smag til med salt og peber.

Spis med entusiasme og kartoffelmos eller ris.

Nu er du klar til at dejse om i halmmadrassen på rejsestaldens loft.

God mandag.

Den frygtelige Kortstråle

I haven i dag skal der sås ude, nu hvor det lunere vejr endelig er kommet med lidt diset solskin. Rødbeder, ærter og andet godt

En masse små planter fra drivhuset skal sættes i jorden, så der bliver plads til tomater, chilier, agurker og peberfrugter derinde stedet for. Og der skal sås græskar, bønner og squash – inde i stuen. Og et nyt bed oppe i hjørnet af græsmarken skal gøres klar til at blive et græskarbed – i fuld sol.

I urtehaven skal såbedene brændes først – med gasbrænderen. For forrige år fik vi en ny gæst i urtehaven – Kortstråle. Gå ind og læs om den og se billederne. En nysselig lille ukrudtsplante, i begyndelsen ganske undselig, men næsten umulig at udrydde. Den smider op til 30.000 frø pr. plante. Breder sig uhæmmet. Starter småt, men vokser sig kæmpe, kvæler andre planter og er svær at trække op, fordi den knækker. Og der hvor den knækker, skyder den tre nye stængler. En træls fætter at dele urtehave med.

Hvis du har den i din have – eller ser bare skyggen af den, så gå til kamp med det samme.

Jeg starter med at brænde såbedene. Eller rettere sagt – Bondemanden brænder såbedene for mig. Det gør, at de frø, der ligger i overfladen, mister spireevnen. Så ka’ de lære det. Men roder man i jorden, åbner man banken. Frøbanken. Den bank, der har mottoet: ‘Hvad kan vi gøre mod dig?’

Hvordan skal man kunne plante og så uden også at rode i jorden? Den har ukrudtet regnet godt ud.

Brænd, lug og bekæmp. På barrikaderne! Landet stander i våde. Hvor er Holger Danske, når man virkelig har brug for hjælp?

God søndag.

Flaskebørn på fire ben og restemad med myntedip

Det er ikke altid, naturen opfører sig ordentligt. Eller retfærdigt. Når man skal prøve at råde bod på det, kan man godt blive både afmægtig, vred, ked af det og træt – meget træt. Men lykkes det, er det det hele værd, og man kan ikke blive gladere.

Den seneste lille kalv blev afvist af sin mor. Og ikke høfligt afvist. Koen ville ikke kendes ved kalven overhovedet. Kalven blev ikke gjort ren, og da den rejste sig op på sine små, nye, vaklende ben for at få sin livsvigtige råmælk, fik den et spark og en skalle. Alle forsøg – og det var mange – på at få moderen til at passe kalven mislykkedes.

Nu har vi et flaskebarn.

En lille kviekalv på 17 kilo, som vi skal hjælpe til at overleve og blive stor. Vi varmer mælk og giver flaske fire gange i døgnet. Den lille er glad for sin mad, men hvor er det synd, at den ikke har sin mor. Og for os er det tidskrævende. Tid, som vi i forvejen altid har for lidt af, når alting skal passes.

Med al det renderi og puslen og nuslen om den lille regnede jeg ikke med, at jeg ville få tid til at lave nogetsomhelst til aftensmad – endsige at skrive om det. Men det er jo ikke kun kalven, der skal fodres med jævne mellemrum, og alle kan jo trænge til en pause.

Heldigvis har vi lageret. Jeg har før nævnt det. Lagre. Landbolivets specialbutikker. Lagre er vigtige, når man har langt til butikker og ikke meget tid. Lager i fryseren, lager i skabet.

I fryseren var der et stykke af påskens stegte lammekølle, der kunne tøs op hurtigt. Det blev lunet i ovnen, indpakket i sølvpapir, mens nogle kartoffeltern stegte med. Og en klat græsk yoghurt blev lavet til den lækreste myntedip med hvidløg. Arbejdstiden var 10 minutter – ovntiden cirka 40. Det gav lige tid til at kigge en ekstra gang til den lille og nusle den lidt.

Til myntedippen skal man bruge 2-3 dl græsk yoghurt, en god håndfuld hakket frisk mynte fra haven, hvidløg efter smag – 2 fed er fint – og et drys salt. Rør det sammen og lad det stå og trække lidt.

Sådan fik vi alligevel god aftensmad, der blev også en opskrift hertil, og alle blev mætte – ikke mindst trængte den sultne bondemand, der havde været ude og passe kalven i timevis (hvor han ellers skulle have været på bukkejagt).

Her til morgen kom kalven muntert travende for at få sin morgenflaske. Nu har den fået sine øremærker på – vi håber, alt går godt. Det ser det ud til.

Men lad os alligevel håbe, at de næste kalve bliver født af mere egnede mødre. Man kan gøre meget som menneske, men street cred i cow world får en kalv nu bedst af en ko.

God Kristi Himmelfartsdag.

Her lugter af Østrig

‘Her lugter af Østrig’, siger ungerne, når de er herude. De mener lugten af ko. Den varme, trygge lugt af ko, der især kan mærkes i fugtigt vejr. Fugtigt vejr som nu til morgen, hvor vinden har lagt sig. Fugtigt vejr, der får frø til at spire, græs til at vokse og vinterbyggen til at strække sig mod dråberne.

Fugten hænger tungt mellem træerne, og her lugter af Østrig.

Mange danske børn er kun ude på landet, når de er på ferie. Og rigtig mange danske børn holder ferie i Italien. Når man skal til Italien, kommer man gennem Østrig – det passer tit med, at det er der, man overnatter undervejs.

Og i Østrig er der køer inde i landsbyerne. Små landbrug med få køer – gårdene ligger i landsbyen og markerne udenom. Et stykke eng mellem to huse bliver afgræsset af køer, langs stien til næste landsby går der køer, rundt omkring i naturen er der køer med klokker om halsen.

De hyggelige kroer ligger lige ved siden af mælkebrug, hvor køerne bliver taget ind om natten, og man i den tidlige morgen kan høre dem brøle deres ‘kom og malk mig-muh’.

Østrig er et ko-venligt land. Det er hyggeligt. Måske ikke så produktivt som moderne danske mælkebrug, men hyggeligt.

Sådan var de gamle danske landsbyer også indtil for ikke så mange år siden. Man ser det næsten ikke mere. Undtagen måske lige her hos os, hvor køerne også går ude på græsset lige på den anden side af bygningerne. Hvor man også kan blive vækket af en ko, der kalder på sin kalv.

Og hvor der også – især i fugtigt vejr – lugter af Østrig.

Forret med rådyrmørbrad, glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær

Sikke en lang overskrift – og så skulle der faktisk have stået: Forret med rådyrmørbrad, sukker- og chiliglaserede valnødder, portvinssyltede tranebær på blandet salatbund med krydderurter fra haven.

Bukkejagten starter på onsdag, og der skal optimistisk skaffes plads i fryseren. Ikke at det betyder meget, at man tager  en rådyrmørbrad eller to ud. En rådyrmørbrad er meget, meget lille. Næsten som en lammemørbrad, som man også kan bruge til retten, hvis man ikke lige har rådyr i fryseren. Som al mørbrad er kødet mørt og mildt, når man først har fjernet senerne. Hunden stiller sig gerne til rådighed for bortskaffelse af eventuelle fraklip. Det var nærmest et samarbejdsprojekt. Jeg skar, hunden glubskede bidderne ned, og så var der jo ryddet op.

Rådyrmørbraden – beregn én pr. person – skal krydres med salt og peber, brunes godt hele vejen rundt, stege et par minutter på hver side og ligge og trække på et bræt i en 10 minutters tid.

Men først skal man lave tilbehøret. Det kan man sagtens gøre i løbet af dagen, når man har et ledigt minut.

De portvinssyltede tranebær:

1/2 dl portvin, 2 spsk sukker, 1 god håndfuld tørrede tranebær

Hæld portvin, sukker og tranebærrene i en lille gryde, bring i kog, fjern fra blusset og lad bærrene suge portvinen til sig.

Og de glaserede valnøddekerner:

50 g valnøddekerner
30 g sukker – ca. 3 spsk
25 g vand
Lidt revet citronskal og et nip chiliflager
1 spsk vand

Bland nødder, sukker, vand, citronskal og chiliflager i en lille gryde og bring det i kog. Kog for god varme under omrøring, til sukkeret bliver brunt. Stop før, det bliver sort (!) Det går hurtigt. Kom 1 spsk koldt vand i og rør hurtigt rundt en gang. Hæld nødderne over på bagepapir til afkøling og skil dem ad.  Pas på – de er ekstremt varme.

Gå så ud og pluk en håndfuld blandede krydderurter, hak dem og læg dem på tallerkenerne på en bund af salat. Dryp med lidt valnøddeolie – jeg fandt valnøddeolie fra spiZe i Rema 1000, så det var ikke så svært at finde, som jeg frygtede.

Steg mørbraden – skær den stegte mørbrad i skiver, anret den ovenpå salaten og pynt med valnødder og tranebær.

En meget fin og meget velsmagende forret, der så næsten ‘Molskro-agtig’ ud – et nyt ord i vores ordforråd. Den mætter overraskende meget, så tænk på en let hovedret – eller hold en god lang pause mellem retterne.

Det er ikke lynmad. Det er festmad. Hver ting tager faktisk ikke så lang tid at lave, der er bare mange af dem. Men det var jo lørdag. En travl lørdag, hvor meget blev nået, og det skulle fejres. Ethvert påskud gælder her i huset – der er altid en grund til at fejre et eller andet. For eksempel, at æbletræet over bænken i hegnet er ved at springe ud.

God mandag.

I dag skal der…

… bages, gøres rent her og i B&B’en, tages imod nye gæster, fodres køer, strøs i stalden, bæres brænde, vaskes tøj og meget mere. Og sidst på dagen håber vi på lige at få tid til at læse lidt – mangler to kapitler af Elsebeth Egholms den nyeste – gys.

En glad og travl lørdag er i fuld gang. Vi startede lige med en marktur i blæsten.

God weekend.

Nippemad: Muffins med ost, løg og bacon

Det er lang tid siden, jeg har lavet noget med bacon – den oversete krydderurt. Jeg indrømmer det gerne: Jeg elsker bacon. Det er utrendy. Jeg ved det godt. Man skal hellere bruge italiensk pancetta. Det er faktisk også bacon, men det er trendy bacon – og dyrt bacon. Pyt med det. Jeg ved, at jeg har mange fæller ude i verden. Både åbenlyse og skabs-baconelskere. Denne opskrift er dedikeret til alle os, der elsker bacon.

Til de utrendy muffins skal man bruge:

1 hakket løg
4 skiver bacon skåret i små tern
100 g revet ost – jeg bruger emmentaler
200 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk salt og lidt peber
1 æg
1,5 dl mælk
2 spsk rapsolie

Hak løget og skær 4 skiver bacon i små tern. Svits bacon og løg i 2 spsk rapsolie, til løgene er klare. Hæld 1,5 dl mælk over blandingen, så den køler lidt af.

Bland melet med bagepulver og salt og peber. Hæld løg og baconblandingen med mælk i, rør ægget i og til sidst osten.

Fordel dejen i en muffinform – en 12 hullers – og bag på 200 grader i 25 minutter. Tag dem ud af formen, så snart de er færdige. Det giver sprød bund.

Hvis man kan vente med at spise dem, til man ikke brænder tungen, er det en god ide. De smager allerbedst, når de er lune.

God fredag.

Krydret, frisk, sødt og sprødt – salat med æble og basilikum

Efter besøget på Molskroen i lørdags har planen været at forsøge sig frem med en salat med æble og basilikum, inspireret af deres ‘syltede æblekugler vakumeret med basilikum’. I går blev konceptet testet, og det virker. Æble og frisk basilikum er en ny blanding i min mund, men helt klart også et nyt hit. Krydret, frisk, sødt og sprødt på én gang.

Bondemanden var enig, og der blev ingen rester.

Skræl et æble og skær det i tynde skiver. Læg skiverne i salatskålen og dryp med lidt citron, så de ikke bliver brune.

Skær agurk i meget tynde skiver, en lille tomat i små både, hak lidt rødløg, skær lidt iceberg og hak en god håndfuld friske basilikumblade. Bland det hele sammen og dryp det med basilikumolie.

Basilikumolien lavede jeg ved at blende rapsolie med rigeligt basilikum. Nu skal den stå og trække i nogle dage, hvorefter den skal sies, så kun den fine grønne og duftende olie er tilbage. I går tog jeg bare et par skefulde af olien fra glasset, hvor det står og trækker. Det er ikke blevet smukt endnu, men det smager, som det skal.

Salaten blev spist til en rest lasagne og med hjemmelavede hvidløgsbrød – brød smurt med superstærkt hvidløgssmør og ristet i oven.

Nem og god mad til en onsdag, hvor vejret rettede sig, og alle var i sving ude til klokken alt for mange.

Bondemanden fræsede urtehaven. Hunden legede med sin bold, katten med en ny ven, som den senere åd. Og jeg – jeg priklede alle kålplanterne, der nu er voksne nok til at få en potte hver. Om kort tid skal der plantes til i urtehaven. Så er alt stort nok til at undgå de sultne fasaners og duers grådige næb.

Godt torsdag.