Nippemad: Kikærtebrød med rosmarin, salt og chiliflager

En utraditionel snack – igen fra Italien: fladt kikærtebrød drysset med rosmarin, salt og chiliflager. Jeg har længe haft en pose kikærtemel stående i skabet for at eksperimentere med at lave de lækre italienske snack/madbrød (de er faktisk temmelig mættende), og nu skulle det være.

Jeg har prøvet mig frem et par gange og fundet frem til en opskrift, der virker:

250 g kikærtemel – jeg har købt mit i  basaren
5 dl vand
1 tsk salt
Olivenolie
Rosmarin, chiliflager og groft salt til drys

Pisk kikærtemel og vand sammen med salt og lad det hvile i en times tid.

Hæld en tre-fire spiseskefulde olie en en lille bradepande og fordel det godt – smør også godt op ad siderne. Det forhindrer dejen i at brænde fast, og det giver en lækker sprød bund. Hæld dejen over i bradepanden og drys med hakket rosmarin, groft salt og chiliflager. Bag med varmluft ved 225 grader i en 20 minutters tid.

Skær i hapsere og spis dem lune til et glas vin på terrassen. Et hundevenligt tip: Drys ikke mere chili på, end at du stadig kan finde en bid eller to uden chilidrys – det vil blive påskønnet.

God tirsdag.

Pandekager med hyben og nye rødløg

Tiden fra rose til hyben er kort. Den ene dag står man med næsen i hybenroserne fulde af sommerduft

– den næste dag plukker man hyben – sådan føles det i hvert fald.

De er lidt besværlige at rense, de hyben. Men der er så mange af dem, og det er næsten synd at lade fuglene få dem allesammen, når de nu er så lækre. Ikke kun til hybenmarmelade og i desserter – også i ‘rigtig mad’. Så med yndlingsmusikken på bliver der hvert år renset og renset og renset.

De er gode svitset i smør sammen med forårsløg som tilbehør til kylling eller som her i pandekager.

Lad et hakket rødløg og et par håndfulde rensede hyben simre på en pande i lidt smør, til de er bløde, men ikke brune.

Lad dem køle lidt af, mens du laver en pandekagedej af

150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
2,5 dl mælk
1 æg

Bland mel, salt og bagepulver. Rør mælken i og til sidst ægget. Pisk det sammen, til det er en jævn dej uden klumper. Bland løg og hyben i dejen.

Lav små runde pandekager – tag dejen op med en dyb ske, så du får fyldet med. Steg pandekagerne i smør på en pande – på en stor pande er der plads til fire ad gangen.

Lækker nippemad i hybentiden eller som tilbehør.

Hyben kan fryses med stort held. Halver dem, rens dem og frys dem i portionsposer. Midt i den mørke vinter er det dejligt at kunne tage ekstra c-vitaminer med sommersmag op fra fryseren.

God onsdag.

Krydrede og hotte lammepirogger med mynte

Luksusnippemad, der kræver lidt mere tid. Men som er så rigeligt ulejligheden værd. Laver man nok, er der også til frokost dagen efter. Hvis vejret arter sig, kunne det måske blive til en frokost under et skyggefuldt træ?

Fortsæt med at læse “Krydrede og hotte lammepirogger med mynte”

Nippemad: Iranske pandekageruller med mynte og valnødder

Frisk mynte og koriander, hakkede valnødder, feta og Philadelphia flødeost. Det er ingredienserne til fyldet i de lækre iranske ruller. En fantastisk god blanding med overraskende, spændende og friske smagsindtryk.

Jeg har været til reception. Til reception for et dygtigt ungt menneske, der netop havde fået sin PhD grad. Han stammer fra Iran, og hans søde og dygtige kone (der selv står overfor at få sin egen PhD næste år) havde lavet maden – blandt andet rullerne, som jeg heldigvis fik opskriften på.

Kan man få de der store fladbrød, som man blandt andet bruger til kebabruller, er det godt. Ellers må almindelige tortillapandekager gøre det.

Rør blød feta sammen med flødeosten – ca. 1/3 feta og 2/3 Philadelphia – og smør pandekagerne med det. Hak valnødder og drys dem ud over pandekagen, og læg så hele mynte- og korianderblade over.

Rul dem sammen – stramt – pak dem ind i film og læg dem på køl i nogle timer. De kan også med fordel laves dagen før.

Til servering skæres de i skiver og anrettes med agurkeskiver. Frisk sommermad – og en god måde at få has på den mynte, der truer med at overtage herredømmet over krydderurtebedene.

God fredag –  håber, at regnen bliver inde i skyerne.

Nippemad: Fyldte æg med kørvel og rejer

Fredag igen. Hvor blev ugen af? Om fem minutter er det sikkert mandag igen. Er der nogen, der vil være venlig at skrue lidt ned for jordens omdrejningstempo?

Så vi kan få lidt mere tid til at lege allesammen?

Men fredag er det, og det er tid til nippemad og fredagsaftenhygge. Det er i grunden heller ikke så ringe. I dag bliver det fyldte æg med kørvel. Af tre gode grunde. Fortsæt med at læse “Nippemad: Fyldte æg med kørvel og rejer”

Forårspizza med asparges, cherrytomater, mozzarella og hvidløgsolie

En frisk og lækker forårspizza med asparges, cherrytomater, frisk mozzarella, frisk basilikum og en lækker hvidløgsolie. Rigtig forårsmad.

Fortsæt med at læse “Forårspizza med asparges, cherrytomater, mozzarella og hvidløgsolie”

Fru Grøns Fænomenale Knækbrød

Fru Grøn og jeg har kendt hinanden i rigtig mange år. Vi arbejdede sammen i begyndelsen af dette årtusind, og har været venner lige siden. Det var i København. Så flyttede vi tilbage hertil, og nu er Hr. og Fru Grøn også flyttet til Jylland. Udover at kunne jonglere med hestehold, hund, kat og job, er Fru Grøn rigtig god til at bage. Det er fra hende jeg har opskriften, der er blevet døbt Fru Grøns Fænomenale Knækbrød.

billede13

Den opskrift får du her. Fortsæt med at læse “Fru Grøns Fænomenale Knækbrød”