Zucchini Frittata sandwich

Zucchini, squash, courgetter – hvad end man kalder dem, så gror de som vilde. Og man mangler altid opskrifter til fornyelse af repertoiret. Man får øje på en lillebitte squash i bedet, kigger væk, og når man kigger igen, ligger der et kæmpe monster fra det ydre rum.

En af vores yndlingsopskrifter med squash er sandwich med squashomelet. Det fine italienske navn? Zucchini Frittata? Det lyder godt, men det er såmænd bare det, en squashomelet hedder, der hvor den kommer fra: sandwichbaren på hjørnet overfor San Marco klostret i Firenze, hvor der ligger en kaffe/sandwichbar med et kæmpeudvalg af lækre sandwiches. Vi valgte squashomelet i en blød, lidt sød bolle, og en klassiker var født.

Til omeletten skal man bruge:

1 ikke for stor squash skåret i tynde skiver – fjern evt. kernerne, hvis squashen er stor
1 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
3-4 æg
2 spsk vand pr. æg
1 spsk friskrevet parmesan
Olivenolie
Salt og peber

Svits squash, løg og hvidløg på en pande i olivenolie, til det bliver blødt.

Pisk æg, vand og parmesan sammen og hæld det over i panden. Fordel fyldet jævnt, skru ned og læg et stykke sølvpapir over panden. Lad omeletten stivne langsomt.

Svampene var friske, lækre markchampignon, vi fandt i engen – i tide, inden ormene tog dem, eller køerne trådte på dem. De skal bare svitses i smør med lidt hvidløg i skiver som en ekstra delikatesse.

Læg stykker af omelet i en bolle – her en hjemmebagt, blød burgerbolle – og guf så løs. Det er rigtig god frokostmad til at nyde ude – på Restaurant Flimmerskyggen, Cafe den lille Terrasse, Femøren eller et andet godt sted i haven, hvor vind- og solforhold passer.

Det var så én squash. Nu må vi finde på noget til de 80 andre.

God mandag.

Pandekager med hyben og nye rødløg

Tiden fra rose til hyben er kort. Den ene dag står man med næsen i hybenroserne fulde af sommerduft

– den næste dag plukker man hyben – sådan føles det i hvert fald.

De er lidt besværlige at rense, de hyben. Men der er så mange af dem, og det er næsten synd at lade fuglene få dem allesammen, når de nu er så lækre. Ikke kun til hybenmarmelade og i desserter – også i ‘rigtig mad’. Så med yndlingsmusikken på bliver der hvert år renset og renset og renset.

De er gode svitset i smør sammen med forårsløg som tilbehør til kylling eller som her i pandekager.

Lad et hakket rødløg og et par håndfulde rensede hyben simre på en pande i lidt smør, til de er bløde, men ikke brune.

Lad dem køle lidt af, mens du laver en pandekagedej af

150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
2,5 dl mælk
1 æg

Bland mel, salt og bagepulver. Rør mælken i og til sidst ægget. Pisk det sammen, til det er en jævn dej uden klumper. Bland løg og hyben i dejen.

Lav små runde pandekager – tag dejen op med en dyb ske, så du får fyldet med. Steg pandekagerne i smør på en pande – på en stor pande er der plads til fire ad gangen.

Lækker nippemad i hybentiden eller som tilbehør.

Hyben kan fryses med stort held. Halver dem, rens dem og frys dem i portionsposer. Midt i den mørke vinter er det dejligt at kunne tage ekstra c-vitaminer med sommersmag op fra fryseren.

God onsdag.

Dexter højrebssteg med sommerligt tilbehør

En højrebssteg på ben

og noget af alt det spiselige fra haven lige nu. Til sammen et måltid, der får de små, madglade engle til at synge med mad i munden. Det hele er så lækkert, så friskt og så nyt.

Hestebønner. Bittesmå squash. Pluksalat med bladselleri, tahinedressing og ristet sesam.

Rosmarinkartofler – og en lille klat skysovs. Det ville da være synd at spilde den gode kraftsky fra stegen. (Skysovs er meget let at lave: hæld stegeskyen fra fadet, skum fedtet af, kog op, tilsæt en sjat fløde, lad koge lidt og jævn det så med en smule maizena udrørt i koldt vand – giv det evt. en klat kulør.)

Stegen blev stegt efter helt den sædvanlige metode.  Stor eller lille steg – det gør ingen forskel: Gnid stegen med et overskåret hvidløgsfed og derefter med salt og peber. Læg lidt hvidløg under stegen, og sæt fadet ind i ovnen på 225 grader i et kvarter. Skru ned til 160 og vent, til kernetemperaturen er 60 grader for rødt kød, 63 for medium. Tag stegen ud og lad den trække i 20 minutter, før du skærer den.

Hestebønnerne, der blev sået i foråret, er blevet store. Bønnerne, som egentlig er en slags ærter, ligger smukt på rad i bælgen, der er foret med et tykt, hvidt, fløjlsagtigt for – nærmest som i et smykkeskrin. De skal bare tages ud af bælgen og dampes i et par minutter.

De små squash skal behandles med den ære, som årets første af alle slags fortjener. Her blev de skåret i skiver, blandet med hvidløg i tynde skiver, et drys salt, et drys chiliflager og vendt i olivenolie. 10-15 minutter i ovnen på 200, mens stegen trækker.

Rosmarinkartofler er resten af de kogte kartofler, man fik kogt for mange af dagen før. De skæres i tern, dryppes med olivenolie, der drysses friskhakket rosmarin ud over, og så kan de følges med squashene i ovnen, når stegen er taget ud. En slags ovnbrasekartofler.

Tahinedressingen er lavet af et par spiseskefulde tahine (sesampasta – bedst fra indvandrerbutikker – eller af og til fra Rema1000) rørt med vand til en ‘dressingagtig’ konsistens, tilsat to fed knust hvidløg, lidt salt og saften fra en halv citron.

Herude på landet lever vi nemlig som grever og baroner, gør vi så. Med den forskel, at vi selv både har dyrket og lavet maden, og det er en følelse i særklasse. Greverne og baronerne er nok ligeglade med, hvem der har dyrket og lavet maden, bare det er veltillavet af gode varer og smager godt. Og det kan du jo også være, hvis du må ty til grønttorvet efter de lækre sager. Jeg har i øvrigt set hestebønner på grønttorvet i Aarhus og i Bazar Vest.

God mandag.

Kær blomst har spøjse navne

Når jeg går tur – og med en glad hund i huset, sker det temmelig tit – er det ikke altid den vide udsigt, der fanger min opmærksomhed mest. Jeg går og kigger ned. Blomster, sten, græsser, spøjse frøstande, rådyrspor, grævlingens efterladenskaber og meget mere.  Lige nu er der masser af de vilde blomster, der har spøjse navne.

Torskemund.

Galtetand.

Og hanekro.

Der er også gederams, hareurt, stenbræk og mange andre. Navnene er sikkert afledt af, hvad man engang syntes, de lignede – begreber, man måske dårligt kender i dag. Hvis man gerne vil lære dem at kende, er Fugle og Natur et godt sted at kigge. Og vil man gerne vide, hvorfra navnene kommer – hvad de betyder, og hvad planterne eventuelt har været brugt til som mad eller medicin, er der masser af hjælp at hente på Google og i Gyldendals Åbne Encyklopædi på nettet.

Når man er færdig med at finde ud af, hvad de planter, man har plukket, er for nogle, kan man – eventuelt sammen med et par blomster fra haven – lave sig en lille halvvild buket af sine fund. Så er der også noget kønt at kigge på inde.

God weekend.

Solbær til surt og sødt – og snaps

I slutningen af juli er solbærrene modne. Smukke, skinnende, mørke, krydrede bær med smag af sommer og solskin.

Det tager sin tid at plukke dem, men der er nu noget meditativt over at plukke bær. Fortsæt med at læse “Solbær til surt og sødt – og snaps”

Dyreryg fra sommerbuk

Vildtretter kan let gå hen og blive lidt vinterlige. Men der er jo også noget, der hedder en sommerbuk. Bukkejagten går fra 16. maj til 15. juli, og til sådan en sommerbuk skal tilbehøret være lettere og mere sommerligt end til rådyrstegen midt i den mørke vinter.

Lørdagens gæstemiddag stod på dyreryg. Et af de lækreste stykker, som man gemmer til en speciel lejlighed.

Og sommertilbehøret? Bortset fra, at den klassiske vildtsovs var et must, er der mange muligheder med alle de nye grøntsager, der er lige nu. Med haven fyldt med nye kartofler var vi kommet et godt skridt hen ad vejen. Og ny salat – også fra haven – pluksalat og rucola drysset med glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær  – to klassikere, der kan bruges ved enhver lejlighed, når der er vildt på bordet.

En dyreryg er ikke så svær at stege. Man fjerner senerne helt ind til kødet, gnider med salt og peber og lægger nogle smørklatter på, for at det ikke skal blive tørt. Det er den største risiko ved vildtkød. Der er praktisk talt intet fedt i det, så noget må tilføjes for at holde på kødsaften. Smørret får kødet til hurtigt at brune, så saften bliver inde. Det smelter af og kan skummes af stegeskyen, inden man laver sovsen. Man kan tænke på smørret som en slags indpakning.

Varm ovnen op til 225 grader og sæt kødet ind til bruning i et kvarter. Skru så ned til 150 grader og lad det stå en halv times tid. Mål kernetemperaturen. For dyreryg er 65 grader fint. Lad stegen trække på et bræt på køkkenbordet i en 20 minutters tid, før du skærer kødet fra benene.

Rigtig gæstemad. Og det var jo godt, for der var gæster hele vejen fra Sjælland. Hr. og Fru Grøn (Fru Grøn er den berømte skaber af det fænomenale knækbrød) og deres smukke hund, Albert. De to hunde kunne bestemt også godt lide de stykker dyreryg, der fandt deres vej. De kan tigge i tandem – fire bedende hundeøjne på én gang. Og hvilket hjerte er hårdt nok til at modstå det?

God tirsdag.

Krydrede og hotte lammepirogger med mynte

Luksusnippemad, der kræver lidt mere tid. Men som er så rigeligt ulejligheden værd. Laver man nok, er der også til frokost dagen efter. Hvis vejret arter sig, kunne det måske blive til en frokost under et skyggefuldt træ?

Fortsæt med at læse “Krydrede og hotte lammepirogger med mynte”

Magisk Marinade til Præriegrill

Aftenen falder på. Kun en mumlen fra kvæget, en præriefugls fløjt og en guitars sagte toner bryder stilheden. Det lyder bemærkelseværdigt som Mark Knopflers nyeste.

En lang dag med at drive kvæget – en frygtindgydende, bissende flok Dexter No-horns – igennem det ubønhørlige, solsvedne landskab er til ende.

Colorado Kate og Rancherman har slået lejr for natten i en udtørret floddal,

Fortsæt med at læse “Magisk Marinade til Præriegrill”

Blomkål på tilbud = Søndagssuppe

Hvad sagde jeg? Det er mandag igen. Og kig tilbage – er der gået mere end fem minutter, siden det var fredag? Nej, vel?

Det er to hold B&B gæster, en masse havearbejde, rengøring, vask og bagning, almindelig madlavning, hundemadsproduktion og adskillige gryder varm mælk til kalven siden. Tiden fløj.

Det blev også til et smut i Rema1000 efter danske blomkål – 5 kr. pr stk. Vanvittig pris. Stakkels blomkålsavlere. At have passet og plejet sine blomkål, beskyttet dem mod fæle larver, fulgt deres vækst og så være nødt til at sælge dem for max. en krone stykket. Det er næppe supermarkedet, der sætter penge til.

En runde i køkkenhaven viste (udover, at der trængte til en grundig lugning), at de før så små bladselleri var ved at være store nok til at afgive en stængel eller to.

Søndagssuppen blev en sommersky-hvid blomkålssuppe med løg, hvidløg og bladselleri fra haven.

1/2 stort eller 1 lille blomkålshovede
1 stort hakket løg
3 fed hakket hvidløg
3 små nye stængler bladselleri – eller en enkelt stor – i skiver
1 dl madlavningsfløde
1 liter suppe
Salt og peber

Svits løg og hvidløg, tilsæt selleri og rør rundt, tilsæt blomkål og rør rundt. Hæld suppen over, bring det i kog og lad det koge, til blomkålen er mør.

Giv det hele en tur med stavblenderen, hæld fløden i, giv det et opkog og smag til med salt og peber. Spises med velbehag.

God mandag – husk, det er snart fredag.

Nippemad: Fyldte æg med kørvel og rejer

Fredag igen. Hvor blev ugen af? Om fem minutter er det sikkert mandag igen. Er der nogen, der vil være venlig at skrue lidt ned for jordens omdrejningstempo?

Så vi kan få lidt mere tid til at lege allesammen?

Men fredag er det, og det er tid til nippemad og fredagsaftenhygge. Det er i grunden heller ikke så ringe. I dag bliver det fyldte æg med kørvel. Af tre gode grunde. Fortsæt med at læse “Nippemad: Fyldte æg med kørvel og rejer”