Lugten af gammelt hus

Når man kommer ind i en gammel kirke, mærker man altid den særlige lugt, der hører til en gammel bygning. Lidt af fugt, lidt af kalk – måske endda lidt af historie og et strejf af 500 år gammel røgelse. Det samme gør sig slet ikke gældende i en ny kirke. Den lugter ikke rigtig af noget. Den er isoleret, har anlæg til at sørge for frisk luftgennemstrømning og så videre.

Den gamle madonna i Skivholme Kirke

Sådan er det også med huse. Gamle, uisolerede huse har en særlig lugt. Lidt af fugt og lidt af ganske almindelig ælde fra gulve, lofter og vægge. Nye huse lugter ikke af noget – og alligevel.

Fortsæt med at læse “Lugten af gammelt hus”

Tågebanker og sol på en tirsdag

Rimtågen har bølget ind over bakkerne hele dagen. Skiftevis har den lagt sig på blade og grene og er blevet fordrevet igen af solen, når dens stråler har gennembrudt bankerne. Temperaturen har ligget på lige en enkelt frostgrad. Vintervejr. Smukt vintervejr.

Fortsæt med at læse “Tågebanker og sol på en tirsdag”

Vinterhygge ude

Det gælder om at udnytte det, når der endelig kommer lidt sne. Da det pludselig begyndte at vælte ned, vækkede jeg de to sødt slumrende hunde og spurgte, om vi ikke skulle ud og lege? Maggie var helt med på ideen. De frække snefnug skulle fanges, skulle de.

Fortsæt med at læse “Vinterhygge ude”

Farvel til køerne

I dag sagde vi farvel til årets køer. Der er ikke meget næring i græsset længere, så det var blevet tid. De skulle to forskellige steder hen, så de blev hentet i to omgange. Begge omgange i dag – første gang i nat klokken lidt over tre.

Det føltes uvirkeligt at være derude i den dybeste nat med mørket oplyst af lastbilens lygter og projektører.

Fortsæt med at læse “Farvel til køerne”

Jagthunde i den våde tid

Efteråret er den våde tid. Luften er tung af enten tåge eller regn, og er det tørvejr, er der stadig så meget dug i græsset, at det først tørrer sidst på dagen – hvis det overhovedet når at blive tørt.

Det er hundenes bedste tid på året.

Fortsæt med at læse “Jagthunde i den våde tid”

Udskåret af en trærod

Tanken om, at hele træet bliver brugt, når det nu engang er fældet, kan jeg godt lide. Den store skål her er udskåret af roden fra et teaktræ. Lige tilpas rustik – og stor nok til en pænt stor dekoration.

Fortsæt med at læse “Udskåret af en trærod”

Det bliver efterår

Det drysser med blade. Trindt fordelt ligger der nu blade alle vegne – mest i skovhaven under de høje træer, og det ser egentlig lidt hyggeligt ud.

Lidt melankoli er der altid forbundet med efteråret, men mest af alt er efteråret faktisk – også – en rigtig smuk tid. Fortsæt med at læse “Det bliver efterår”