Efter regnen i går og i nat drypper det stadig fra blade og blomster.
Og fuglene synger ekstra højt i den disede, våde luft. Fortsæt med at læse “Efter regnen”
Efter regnen i går og i nat drypper det stadig fra blade og blomster.
Og fuglene synger ekstra højt i den disede, våde luft. Fortsæt med at læse “Efter regnen”
Et pludseligt strejf af duft, når man går ad trapperne op til baggangen. Vinden har den med ud til tørrestativet. Den mærkes i glimt i skovhaven. Og den sniger sig ind ad den åbne terrassedør. Lige ved siden af busken er den overvældende, men dejlig.
Det er selvfølgelig duftsnebollen, jeg tænker på. Fortsæt med at læse “Der er en duft…”
En af forårets kønneste løgplanter er sommerhvidblomme.
Høje, spinkle stængler med flere klokker på hver. Klokkerne hænger i en nærmest umuligt spinkel tråd, og den giver en vidunderlig lethed i bedet, der føles som forår i øjnene. Den minder om Dorothealiljen. Men det er ikke en Dorothealilje. Fortsæt med at læse “Sommerhvidblomme”
Nu er vi midt i november. I haven er der ikke flere blomster tilbage. Kun et par halvvisne rosenknopper. Til gengæld står efterårets bær og frøstande så fint lige nu.
Fortsæt med at læse “Novemberglimt, frøstande, bær og silhoutter”
Gammel kærlighed ruster aldrig, siger man. Det kan der nu være flere meninger om, men da jeg mødte en rusten flamme for nogle dage siden, var det kærlighed ved første blik.
Jeg har mødt mange tudser i mit liv, men ingen af dem har været hvide med lilla prikker.
Men hvid med lilla prikker er lige det, Tudseliljen er – den, der nu blomstrer i skovhaven. Fortsæt med at læse “Hvorfor hedder den mon Tudselilje?”
Uh, hvor er jeg glad. Nu er ‘projekt foran drivhuset’ færdigt.
Det er lang tid siden, jeg begyndte på projektet, men der var altså også en del, der skulle gøres, før det kom til at se sådan her ud.
Først skulle der graves buske op. Fortsæt med at læse “Endelig: et afsluttet projekt”
Det er ikke alle forundt at ældes med ynde. Hverken mennesker eller planter. Men Frøken Hortensia kan nu noget særligt, hvad det angår, for hun bliver kun smukkere og smukkere med alderen.
Det blæser stadig meget her hos os. Vinden suser ind gennem ådalen og presser hårdt på humlehegnet. Hegnet har virkelig fået sin sag for i de her dage, hvor blæsten kommer fra det traditionelle uvejrshjørne: sydvest.
Humlehegnet står på grænsen mellem engen og den gamle urtehave, hvor der er sået græs som et led i kampen mod padderokkerne, der invaderede for et par år siden. Fortsæt med at læse “Humlehegn i modvind”
Efterhånden er tobakspibeplanten ved hoveddøren blevet til en grøn og frodig portal, man kan kigge ind gennem
og ud gennem. Fortsæt med at læse “En grøn og frodig indgang”