Der er en duft…

Et pludseligt strejf af duft, når man går ad trapperne op til baggangen. Vinden har den med ud til tørrestativet. Den mærkes i glimt i skovhaven. Og den sniger sig ind ad den åbne terrassedør. Lige ved siden af busken er den overvældende, men dejlig.

Det er selvfølgelig duftsnebollen, jeg tænker på. Lige nu er den fuld af smukke, runde blomsterskærme, der udsender den dejligste duft. Den står ved siden af den lille terrasse, og den har med årene vokset sig så stor, som den får lov at blive. Den vokser langsomt.

Den kan godt blive større, men nu står den altså i et bed, som den ikke får lov til at have for sig selv. Så den bliver holdt til. Det kan man sagtens gøre med buske, der egentlig gerne vil være større, end der er plads til. Snip, snap, og så er der plads til naboerne igen.

Blomsterskærmene er kønne – især, mens den er ved at springe ud. Knopperne er lyserøde, blomsterne hvide.

Men duften er det helt særlige. En eksotisk duft. Kraftig og sød. Flyvende med vindpust rundt i hele haven, hvor man mærker den i glimt.

En duftsnebolle er en dejlig busk at have i foråret.

God mandag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.