Duehale på besøg

Det er flere år siden, vi sidst har haft besøg af Duehalen, den lille, kompakte sommerfugl, der sådan ligner en kolibri.

Sidst vi så den, var det også i floksene. De dufter da også dejligt, og de tiltrækker sommerfugle fra nær og fjern.

I det hele taget er der mange insekter i år – både ønskede og uønskede. Duehalen er ønsket, og det er fantastisk at se den svæve som en kolibri over de nektarrige blomster. Men hvepsene er ret uønskede. De der sære, grønne fluer kunne jeg også godt være foruden. Men sådan må man vist ikke synes for tiden.

Nogle biolognørder priser tørken i avisen og hævder, den gavner biodiversiteten. Jeg har nu tit tænkt, at biodiversitet i sig selv ikke er noget mål. For eksempel kan jeg ikke se, hvorfor det er godt, at der er sære fluer, mens pindsvin og mus dør af tørst.

Det er nok bare mig, der er usofistikeret. Det kan jeg nu godt leve med at være… og så vil jeg glæde mig over, at Duehalen er på besøg i haven for tiden – og ellers stille vand frem til småkræene og vande Hr. Tudse, der er flyttet permanet ind i drivhuset.

God onsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Hvis du vil vide mere - så læs min blog.

6 kommentarer til “Duehale på besøg”

  1. Duehalen er ret så fantastisk at se svirre rundt i haven. Det er næsten ikke til at forstå at den “kun” er et insekt. Vi har ikke se meget til hvepsene endnu, men mon ikke det kommer når æblerne bliver modne…

    Like

      1. Jeg havde den også i kaprifolien den anden aften. Jeg var ikke klar over at den hed duehale, men da jeg skulle forklare min mand hvad jeg havde set kaldte jeg den for en mikrokolibri 🙂

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.