Fuldmåne-kulde og forårstegn

Der var frost i græsset her til morgen. Det er fuldmåne på fredag. I fuldmånetiden bliver det som regel klart vejr, og klart vejr i april betyder frost om  natten. Let frost på denne årstid ganske vist, men frost alligevel. Det er ikke gammel overtro: månefaserne har stor betydning for, hvordan vejret arter sig.

Billede4

Når fuldmånetiden er overstået, kommer der lunere vejr. Tro mig. Fortsæt med at læse “Fuldmåne-kulde og forårstegn”

Atter vinden om til nord

Den helt usædvanlige lørdag, hvor der både var solskin og vindstille, blev hurtigt afløst af en isnende vind fra nord, der nu går til marv og ben. Det er lidt træls.

Billede3

Det syntes St. St. Blicher vist også, da han skrev ‘Det er hvidt derude’ i 1838.

Inderlig jeg længes
efter vår, men vintren strænges, Fortsæt med at læse “Atter vinden om til nord”

Mellem bygerne

Himlen skifter mellem sort og blå. Det ene øjeblik regner det med store, tunge dråber. Det næste øjeblik skinner solen, og himlen er uskyldigt blå.

Det gælder om at nå, hvad man kan mellem bygerne.

En tur over til skoven, hvor bøgenes nye blade begynder at danne et lysegrønt tag.

Billede3

Fortsæt med at læse “Mellem bygerne”

Familieforøgelse

I nat har vi fået to små, nye kalve. Eller små og små – de var flotte og store – et par og tyve kilo. Nummer 8 og nummer 12 er nedkommet med henholdsvis nummer 62 og 63. Rutinerede damer, der kan det der med at kælve.

Billede2

Kalvetiden er over os, og damerne vælger som sædvanlig at kælve i de fjerneste hjørner af engen eller græsmarken.  Fortsæt med at læse “Familieforøgelse”

Lyden af forår

Fuglene synger nu. Synger rigtigt altså. Solsorten sidder på taget og synger sin forårssang, lærken svæver syngende højt over marken, gulspurvene synger deres tællesang (1-2-3-4-5-6-syyyyyyv) og spætten akkompagnerer det hele med vilde trommesoloer oppe fra de høje træer.

Stæren er kommet. Det er lyden af forår.

Alle vegne er der små klynger af vintergækker og erantis.

Billede3

Fortsæt med at læse “Lyden af forår”

Til Pinse når skoven bli’r rigtig grøn

I weekenden er det pinse. Pinsesolen skal danse, hvis den da ellers får lov for regnen, og skoven skal blive rigtig grøn. For til pinse skal skoven nemlig være rigtig grøn.

Til pinse, når skoven bli’r rigtig grøn,
så skal vi derud hver en gårdmandssøn,
og så er det skikken nu her til lands
at svinge de piger i lystig dans.
Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!

Den er ved at være der.

Billede1

Bøgen er sprunget ud og lyser lysegrønt over fuglekirsebærrene, der kun så småt er begyndt at blomstre. Snart står de som en hvid sky mod de grønne blade.

Gulspurvekrattets slåen blomstrer – der bor vist nogen derinde, der lugter en del af ræv.

Billede4

På marken ovenfor skoven kan en lille kalv få sig en lur tæt op ad sin store mor. Lykken er.

Billede2

Postbudets søn – den lille brune – er blevet en stor, flot fyr, som går sammen med de andre kalve fra sidste år og nipper græs og gør, hvad sådan nogle nu ellers går og gør. Tygger drøv og den slags meningsfyldt ko-beskæftigelse.

Billede3

Lydsporet til det hele er fuglesang – pip og fløjt fra buske og træer, lærkens triller højt oppe og ikke mindst gøgens kukken, der sammen med mælkebøtterne fortæller os, at det altså er maj. Om natten kan vi høre nattergalen nede fra Elverpigernes eng.

Så skidt med, at det regner lidt, for det hele emmer af frodighed, liv og vækst. Endnu en herlig morgen i Skivholme.

Trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la,
trala-la, la-la, la-la, la-la,
trala-la-la, la-la-la, la-la-la!

Og så kan I også nynne på den resten af dagen.

God onsdag.