Hver dag går jeg ind i drivhuset og nusler lidt – bare sådan lidt meditationsagtigt. Pusler et par planter, sætter nye sammen og så videre. Ren wellness. Der står tre potter med vibeæg, og jeg tror faktisk ikke, der findes en forårsblomst, der er mere yndefuld end vibeæg.
Ikke et ord om sygdom, pandemi eller noget som helst af den slags i dag. For se. Snepryd blomstrer rundt omkring i haven, og det er sådan en glad lille blomst. Den er tidlig, og den er hårdfør. Vi har den rundt omkring i små grupper.
Jeg kan faktisk ikke huske, jeg nogensinde har lagt løg til dem. De er kommet med planter, jeg har fået, og så har de stille og roligt bredt sig fra et enkelt løg til sådan en lille flok hist og her. De er rigtig gode til at selvså. Fortsæt med at læse “Snepryd – som en forårshimmel”
Det sidste fra besøget hos Gartneriet Pedersen i denne omgang. Men jeg blev altså ikke helt færdig med at fortælle i går, så nu går det løs. Vær forberedt på mange billeder:
Hvis der var noget, jeg fik med hjem fra besøget hos Gartneriet Pedersen, var det ideer. Ideer til forårspynt i stuen og ude i drivhuset og haven. For hvor skal der egentlig lidt til. En sund farvesans, nogle potter med forårsblomster, lidt hø og måske et par æg, fjer eller kviste.
Her kommer nogle af de nemme ideer, der er lige til at gå til, så frem med sylteglassene. Fortsæt med at læse “Ideer til forårspynt fra gartneriet”
Teknisk set er marts den første forårsmåned, og nu skal der altså styr på det udendørs. Sådan tænkt jeg i morges. Men så begyndte regnen at drive i plader ind over engen. Vinden ruskede og overdøvede helt bækken, som man ellers kan høre bruse og klukke både nat og dag lige nu, hvor den er så overfyldt af måneder med regn.
Fortsæt med at læse “Den første dag i den første forårsmåned”
Hvidtjørnen blomstrer. Det gør rønnebærtræerne også, og vejkanterne lyser af hvide skærmplanter. Hvidt og grønt.
Fortsæt med at læse “Forårets tredje hvide bølge”Hvis man hører til de opmærksomme, vil man se, at skovkanten og hegnene mellem markerne blomstrer i den ene hvide bølge efter den anden hen over foråret. Det er slet ikke de samme træer og buske, der står hvide hele foråret.
Fortsæt med at læse “Forårets anden hvide bølge”Alt bliver grønnere og grønnere derude, og med gøgens kukken i baggrunden er der i weekenden skabt nogenlunde orden i haven.
Det gør ret ondt i ryg, hænder, arme, skuldre, ben – øh, er der noget, jeg ikke har nævnt? Der gør det sikkert også ondt. Det har været en af de weekender, som kiropraktorerne glæder sig over. Fortsæt med at læse “En travl forårsweekend”
Man kan godt opleve noget stort, når man går ud efter avisen en tidlig lørdag morgen. Klokken var knap syv, men der var allerede en smal stribe lys mod øst oppe over bakken.
Sikke en dejlig søndag. Vasketøjet har tørret ude på snoren i vinden, der som bibeskæftigelse har skubbet høje, hvide skyer over himlen hele dagen. Græsset er slået, og der er blevet fjernet uanede mængder af ukrudt (hvor kommer det dog fra???)
Mens man sådan går og pusler i haven, med lugegreben i hånden og rumpen i vejret, skal man huske at stoppe op, kigge og suge synsindtryk ind. En dag sidste år var jeg så optaget af at luge, at jeg helt glemte at se på den blomstrende azalea lige ved siden af mig. Jeg fokuserede på ukrudtet. Tåbeligt, ikke? Jo. I alle livets forhold.
Jeg har lovet mig selv altid at kigge op og ud – og så pyt med, om et enkelt lille træ ikke bliver luget væk. Det bliver det næste gang.
Der er jo da nok at se på, og det går så hurtigt, at man skal være vaks for at nå at få det hele med.
Mælkebøtterne er allerede ved at afblomstre – det var da i går, marken var helt gul af dem, var det ikke? Til gengæld er bonderoserne i haven ved at springe ud. Først den her, jeg fik en knold af for mange år siden. Den er efterhånden blevet stor.
Hver blomst holder så uendeligt kort, så den skal nydes, mens den er der.
Også de hvide tulipaner, som jeg længe gik og ventede på, er fuldt udsprungne. Snart overtager noget andet også der.
Maj måned burde kunne bremses, så man kunne nyde hver dag i mindst tre dage. Det er såmænd bare min ydmyge mening. Men mon ikke, der er mange, der er fuldstændigt enige?
God søndag aften.
Dalsgaard i Skivholme 