Hvidtjørnen blomstrer. Det gør rønnebærtræerne også, og vejkanterne lyser af hvide skærmplanter. Hvidt og grønt.
Det er især hvidtjørnen, der præger landskabet lige nu.
Langs med landevejen,
i hegn mellem marker,
i hække og i haver.
Alle vegne står tjørnen pakket ind i tusinder og atter tusinder af blomster.
Det er den næstsidste af forårets hvide bølger og nok også den mest spektakulære. Den første, mirabellerne, lægger man så meget mærke til, fordi alt andet er bart.
Den anden, slåen og fuglekirsebær, frydes man over, fordi foråret nu er rigtigt i gang.
Og nu er det så hvidtjørnen og alle de hvide skærmplanter, der lyser mod det grønne både dag og nat.
Man ser faktisk de hvide buske allermest i gråvejr. Så benyt endelig den her grå formiddag til at smutte en tur ud og se på – og dufte til – hvidtjørnen.
God lørdag.
Det er bare min yndlings årstid. Smukt, Hvidt og grønt, og så alle de vidunderlige dufte. Dejligt indlæg.
Tak for det Karen.
Knus
Lone
LikeLike
Den passer jo også lige til dine farver, Lone 🙂 Du må kigge med igen i dag, for jeg har været ude og tage billeder af kastanjetræet.
Knus, Karen
LikeLike
Her hvor jeg bor står der en stor hvidtjørn foran mit køkken vindue og hver år går jeg og venter på den. Den er så smuk og dufter så dejlig syntes duften minder lidt om sæbe.
Så en glæde at den springer ud.
LikeLike
Det er nemlig rigtigt, at hvidtjørnen dufter sådan lidt af sæbe – det er skønt for både øjne og næse 🙂
LikeLike
Yep smukt er et
synet og duften er noget som kan få humøret til stige
det er ikke for ingenting jeg kalder maj for den smukkeste måned
God weekend
Til alle i og omkring Skivholme
LikeLike
Tak i lige måde Hansi – ja, maj er den skønneste måned, hvor alt er frisk og lysegrønt endnu. Og så i dag, hvor det drypper lidt, er det bare så dejligt.
LikeLike
Yep og Fidde Kryds har Føsdesdesdag
LikeLike
Tillykke 🙂
LikeLike