Blomsterglæde er kodeordet i de næste dage. For i går var jeg inviteret på besøg hos Gartneriet Pedersen, og det var en overvældende og dejlig oplevelse. Kender du ikke gartneriet, gør du det faktisk alligevel. For du har helt sikkert købt noget, der er dyrket i de store drivhuse ved Hørning.
Gartneriet Pedersen laver nemlig forårsblomster. Alle de skønne primula vi elsker at fylde krukker, potter, skåle og bede med. Gartneriet laver også stauder og meget andet godt, men her i marts er fokus på forårsblomsterne.
Jeg skal skynde mig en hel del her til morgen, så det bliver ikke den lange fortælling. Ikke i dag. Men hen over weekenden vil jeg fortælle mere, vise flere billeder af de skønne opstillinger
og vise nogle af alle de mange ideer, vi blev præsenteret for – ideer, der er lige til at gå til derhjemme.
Et glimt ind i gartneriets maskinrum bliver det også til – men først og fremmest kommer det til at handle om farver, om blomster og om, hvordan man med ret få midler kan pynte sit hjem op til forår for fuld skrue.
Jeg er stadig helt høj af stemning, farver og blomsterglæde, og jeg håber, billederne smitter lidt af her på den første, disede forårsfredag.
Jeg lover det. Der kommer flere billeder, ideer og blomsterguf i weekenden.
God fredag.
Det er dejligt med alle de søde forårs blomster og så koster de jo ikke så meget så der er råd til at skifte dem. Når man falder for en ny farve.
LikeLike
De fleste af dem kan genbruges i haven, så det er ren win-win 🙂
LikeLike
Tak for i går.
Helt fantastisk og har det som dig. Forstår ikke jer er 159.
Føler jeg når op til trækronerne.
Klem
Charlotte
LikeLike
Selv tak, Charlotte. Det var så dejlig en dag, så sådan har jeg det også – selvom jeg er 164 😀
Knus, Karen
LikeLike