Baggang eller hoveddør?

Duften af nysavet træ. Duften af maling. Et nyt projekt. Baggangen – den lille tilbygning ud for køkkenet, der også går under navnet ‘våbenhuset’, er ved at blive renoveret. Nye vægbrædder der, hvor de gamle er i stykker eller skæve. Mere rockwool. Nye kantlister. Frisk maling. Det er Bondemanden, den dygtige handyman, der arbejder.

Billede3

Næste punkt bliver nye klinker på gulvet. De gamle er ensfarvet mørke, og de viser hver en mudret hunde-,  katte- og menneskepote, der betræder dem. Det er mange. Men der skal – som altid – lige spares sammen først.

Mit arbejde starter først, når Bondemandens slutter. Nyindretning. Hvor skal hattehylden sættes op? Hvordan opbevarer vi regntøj, oilskin og fleecejakker mest praktisk på mindst mulig plads? Og alle vores gummistøvler? Og hvor skal vi stille kurven med grøntsager – og spanden med fuglemad? Er der noget, der skal smides ud? Det er der sikkert. Mit arbejde er helt klart i den lettere ende denne gang. Det gør ikke noget. Så kan jeg rydde op i drivhuset. Vi har fri torsdag og fredag – efterårsferie i et par dage.

Billede2

Det bliver dejligt, når det bliver færdigt, for selvom vi har en hoveddør, er der faktisk aldrig nogen, der bruger den. Det gælder også B&B gæsterne, og det er jo ikke en gammel slidt baggang, man gerne vil have som visitkort. Den gamle baggang har altid set mildest talt miserabel ud, og projektet har stået på listen i flere år – men, det var jo bare baggangen, sagde vi, selvom det i praksis var hovedindgangen. Der var andet, der havde højere prioritet.

Nu bliver det til noget – så velkommen i vores kurfyrstelige baggang – når vi er færdige. Indtil da – bare velkommen i baggangen.

Billede4

God torsdag.

Den smukkeste dag i 100 år

Den smukkeste dag i 100 år var i går. Det er ganske vist. Lige fra solen gik op (noget sent, hvis man absolut skal klage over noget), disen lettede, og sollyset glimtede i dugdråber og spindelvæv.

Billede1

Og til aftenen faldt på (noget tidligt, hvis man absolut skal klage over noget) med en solnedgang, der satte himlen i brand.

Billede3

Det var en dag, hvor det var en forbrydelse at være inde. En dag skabt til skovture, hvor man kunne tage ud og beundre løvets mange farver.

Billede2

På afstand.

Billede3

Og tæt på.

Vi var ude, så meget som hverdag og arbejde tillod det.

Billede5

Så hvis du sidder og venter på en opskrift på kage med det sidste af hokkaidoen, må jeg skuffe dig. Det bliver først i weekenden. Den kan også sagtens holde sig. For det var virkelig ikke til at stå inde i køkkenet, når hele verden var udenfor. Nogle gange er hele verden indenfor. Og så er det dejligt at være i køkkenet og hygge sig i stuen. Men ikke i går.

Billede4

God fredag.

Efteråret er andet end orange

‘Nu haster skyerne forbi,
og modne æbler falder i
oktobermørke haver.’

Det er den tid. Det bliver tidligt mørkt nu. Æblerne drysser ned fra det høje æbletræ, og man ved aldrig, hvornår frosten tager de sidste dahlia. Det plejer altid at være her omkring efterårsferien. Så nu gælder om at plukke det sidste af alting. De sidste roser, de sidste dahlia og de sidste – ja – alting.

Ikke alt i efteråret er orange som en hokkaido. I dag holder jeg orange-fri dag og kigger lidt på lilla, rødt og lyserødt i stedet for. Det er der nemlig også masser af.

Af de mange dahlia og af, hvad man ellers finder, kan man lave en køn dekoration, der kan lyse op på  bordet. Faktisk kom jeg til at lave to. Det er svært at stoppe, når man først er i gang.

Billede1

Man skal bruge:

En køn skål
Oasis – ca. 10 x 10 cm, skær til, så det står godt i skålen
Blomster, blade og frøstande

Læg oasisklumpen i en skål vand og lad den trække (den er klar, når den synker til bunds i skålen), mens du går på blomsterjagt. Tag en kurv med og pluk lystigt af alt det, du får kig på, som du tror kan bruges. Blomsterne behøver ikke at have lange stængler, som de gerne skal have til buketter, og det gør det nemmere.

Sæt oasisklumpen i skålen og anbring først den blomst/de blomster, der skal være centrum i dekorationen. Sæt blade i kanten af oasisklumpen, så de går ud over skålens kant – de små blade fra midten af en kæmpestenbræk, efeu eller andre blade. Og fyld så op med alle de andre dejlige blomster og blade, du har fundet. Det tager 10 minutter – og det pynter i en uge.

Billede2

Har du ikke en blomstrende have, så køb et bundt  billig-blomster, 10 roser for 15, og gå en tur. Når man først begynder at se sig omkring, er der masser af ting, man kan finde – nemmest i naturen, men også i en by.

Lidt efeu ved busstoppestedet, et par røde blade, der er faldet af en kongevin på et hegn. Aarhus Universitet er plastret til med røde vinblade lige nu, og det er fortovene i hele området også. Kastanjer, bog eller agern på et fortov eller i en park, smågrene og kviste, der er blæst ned… gå ud og kig – med åbne øjne og åbent sind. Der er altid noget at kigge efter. Det kan ikke gå galt, og man bliver så glad, når man har en køn skål med blomster at kigge på.

God torsdag.

Mikado, humle og græskar

Det er så dejligt at have nok af de ting, man gerne vil have nok af. Og hvad vil man egentlig ikke gerne have nok af? Er det ting, man ikke synes særlig godt om – ja, så er ingenting af den slags jo helt nok. Så nok er nok noget, vi allesammen nok gerne vil have.

Jeg har pyntegræskar nok i år. Også så mange, at jeg glad deler ud til familie, venner og bekendte. Og så får de også nok. Nok er nemlig delsomt, når der er nok af nok.

Og spøg til side – det er dejligt at have nok at pynte med. Især når det er så nemt som med pyntegræskar. De skal bare lægges i små eller større grupper hist og her, hvor der trænger til en farveklat udenfor.

Billede4

Eller de skal lægges i et fad sammen med en blomst eller to, der passer til dem.

Billede2

I år har vores humlehegn blomstret overdådigt.

Billede6

Den sarte lysegrønne farve i humlekopperne

Billede7

passer helt fantastisk stukket ind mellem lysegrønne pyntegræskar.

Billede5

For at give højde i dekorationen, har jeg stillet en Mikado-plante i midten. En superenkel og dekorativ dekoration, der holder  mindst måneden ud.

Billede8

Mikado-planten er en spøjs, men meget dekorativ plante. Egentlig er den en sumpplante, der hører hjemme i Brasilien, så det kan godt være svært at efterligne dens bedste livsbetingelser her. Den vil gerne have fugtig, men ikke våd jord, og så vil den gerne vandes fra bunden. Den vil også gerne have fugtig og varm luft – det vil vi nødig, så Mikadoen er nok mest at betragte som en tidsbegrænset fornøjelse – den slags potteplante, man kalder en ‘buket i en potte’. Men køn, det er den – også sat sammen med andre planter fra nordligere himmelstrøg.

God onsdag.

Så småt ved at blive efterår

I sidste uge begyndte svalerne at samle sig i små flokke på elhegnets tråde. Snart er de væk. Smuttet. Afsted til de varme lande. Der mangler ligesom noget i billedet, når de er væk. Deres kvidren og fabelagtige flyvekunst tager de med sig.

Man kan lugte efteråret. Våd jord, skarp luft, blade på jorden, nedfaldsfrugt  – og en lille smule komøg.

Billede1

Farverne er ved at skifte. Gule, orange og røde farver dominerer sammen med mørk, mørk grøn, og i nat sneg temperaturen sig helt ned på tre grader.

Picture3

Det er ved at være på tide at få høstet færdig i køkkenhaven. De sidste bønner, squash, græskar, sommerkål og fennikel skal ind nu.

Picture1

Man skal bare plukke løs af georginerne – for bliver det bare den mindste smule frost, er de færdige for i år.

Billede1

Det er lidt vemodigt. Og alligevel gør det ikke så meget. For det er jo sådan, det skal være, og nu kommer tiden med bøger, stearinlys, brændeovn, indehygge og en kat, der endelig har tid til at sove igennem.

Billede2

God fredag.

Fuldmåne, frost og fødselsdag

Det var en smuk weekend. Fuldmåne, frost og  fødselsdag, gæster, gaver og god mad.

Frosten fik kastanjen til at tabe alle sine blade på én gang, og de skal rives sammen i dag og smides ind til køerne. De synes nemlig, at kastanjeblade er en lækkerbidsken. Og så skal de da også have dem, mens de stadig har bid og smag.

Det er mandag igen. Det regner igen. Festen er overstået – glassene er vasket, pladerne pillet ud af bordet, dugen ligger til vask. Det kunne være lige til at blive deprimeret af, men hvorfor nu det, når weekenden har været skøn, og der er rester i køleskabet til i aften?

Det blev nu en lækker fødselsdagsfrokost takket være egne og andres gode opskrifter. Jeg havde lavet den gode rejesalat, bagt et par leverposteje og pyntet dem med bacon, svampignoner (som de hedder i virkeligheden) og syltede rødbeder, lavet coleslaw efter Newyorkerbyhearts opskrift, stegt kyllingeinderfileter omviklet med bacon, bagt et par franske tomattærter efter Lone Landmands opskrift og lavet endnu en af de næsten for lækre marengslagkager . Selvfølgelig var der også hjemmebagt grovbrød og knækbrød.  Er der noget bedre end overdådighed – eller rester til dagen efter?

Man kan ikke altid selv opfinde hele den dybe tallerken – eller det, der skal ligge på den. Der er nogle ting, der ikke er ‘nogens’ opskrift, men som simpelthen er en del af vores kulinariske kulturarv. Men der er også mange kreative kokke ‘out there’. Hvor er det dejligt, at vi lever i en tid, hvor viden kun er et klik væk. Og hvor er det dejligt, at så mange vil dele deres viden og opskrifter med mig på nettet – ja, jeg tager det skam personligt, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak.

God mandag – også selvom det regner.

Og så brød solen frem

Søndag eftermiddag blev det solskin.

Det gjorde helt ondt i de halvmørke-tilvænnede øjne. Men det gjorde godt for alt andet.

Køerne begyndte at tørre.

Heldigs nye lange vinterpels støvede, da hun blev klappet.

De små Mariebær lyste rødt i solskinnet.

Himlen var blå.

Bærrene lyste rødt, og løvet gult.

Man må prøve at beholde lidt af solskinnet indeni til mandagsbrug.

God mandag.

Og temperaturer ned til omkring frysepunktet…

Temperaturer ned til omkring frysepunktet? Allerede –  i nat?? Jamen, jeg er jo ikke klar… og det har slet ikke været rigtig sommer endnu, og… Panikken breder sig ved radioavisens afsluttende ord, og jeg træder endnu hårdere på speederen for at komme hjem.

Hjem for at redde de sidste afgrøder fra frostens klamme hånd.

Hjem for at sætte stearinlys i drivhuset til at holde de onde ånder væk fra de sidste chilier, hjem for at plukke de sidste af de ting, der ikke tåler frosten – græskarrene, de sidste bønner og ikke mindst georginerne – dahliaerne, der ikke tåler det mindste frost.

Fodre Heldig, mens bondemanden giver de andre køer, og så til sidst plukke endnu en kurv hyldebær – bare til hvis – og hente nogle æbler og et par hundrede andre småting.

Et par hektiske timer senere så køkkenet ud som om nogen havde tabt en blandet landhandel på alle flader – incl. gulvet, hvor bondemanden havde indrettet sig med en stol, nogle hegnspæle og lidt ting, der skulle skrues sammen – så kunne vi jo snakke, mens vi arbejdede. Jeg for lige ud for at plukke nogle rosenknopper til tørring – hvad er juledekoer uden tørrede rosenknopper? En rose så jeg skyde og alt det der??

Der blev nippet hyldebær, skrællet æbler, vasket græskar, lavet dekorationer og buketter, bælget bønner, skruet hegnspæle, kogt saft, på hundens inderlige opfordring fodret indedyr – og til aller, aller sidst – også lavet lidt mad. Varmet rester. For til sådan en dag er det godt at have gode rester, der kan varmes i ovnen, mens man rydder det sidste op og fejer gulvet.

Nu til morgen kan vi glade konstatere, at det ikke blev frost her. Temperaturen nåede kun ned på 2 grader – der kan stadig komme flere georginer, og chilierne i drivhuset kan måske alligevel nå at blive røde. Og arbejdet i går er ikke spildt, for det skulle jo gøres alligevel. Men hvorfor kommer det altid bag på en, at den første frost som regel kommer omkring efterårsferien?? Og at efterårsferien ligger i uge 42? I næste uge? Man kan jo se, at efteråret er her.

God torsdag.

Efterår

Det er efterår. Skoven falmer ikke endnu, men den er begyndt at gløde. Det regner, så alt står lidt tåget. Det drypper fra pandehåret.

En kløverblomst har taget fejl af årstiden.

Men gæssene ved, det er oktober nu. Hver dag flyver små og store træk over os efter nattens rast ved Lading Sø, mens de skræppende gåseskændes om, hvis tur det er til at flyve forrest.

Vi begynder at finde de varme trøjer frem, at bage flere kager, at tænde op i brændeovnen, når vi kommer hjem. At sende længselsfulde blikke mod bogreolen, der har været forsømt i den travle sommertid.

Det er efterår på godt og ondt – og vi kan ligeså godt nyde det, der er at nyde. Det er faktisk slet ikke så lidt.

God weekend.