Spicy gulerodssuppe til en regnfuld sommerdag

Hvor var man i madlavningen, hvis der ikke var gulerødder til? Rå og revne, bagte og kogte, i brød, i kager, i gryde- og wokretter – ja, alle vegne. Suppen her med gulerødder, hvidløg, løg, chili og ingefær styrker de slunkne livsånder og giver varmen uden at være hverken vinteragtig eller tung. Dejlig på en blæsende dag sidst i maj, hvor vejret burde vide bedre.

Fortsæt med at læse “Spicy gulerodssuppe til en regnfuld sommerdag”

Spicy suppe med søde kartofler, peanuts og rød karry

En eksotisk suppe med masser af smag. Søde kartofler, peanuts, rød karrypasta, kokosmælk, ingefær, løg og hvidløg. Det er det, der tilsammen bliver til den her cremede, krydrede og skønt orange suppe. En ‘selvom jeg er mæt, kan jeg altså godt spise en lille smule mere’-suppe.

Fortsæt med at læse “Spicy suppe med søde kartofler, peanuts og rød karry”

Kinesisk hønsekødssuppe med judasøre

Som jeg fortalte om i onsdags, vokser spisesvampen judasøre på vores gamle hyldetræer i hegnet. Nu har vi lavet kinesisk hønsekødssuppe med dem, og det blev supergodt. Så se at komme ud og lede – der vokser hyld alle vegne, ikke?

Fortsæt med at læse “Kinesisk hønsekødssuppe med judasøre”

Tom Yam – den stærke, duftende thaisuppe

En duft af fremmede egne, en smag af langt borte i de varme lande. Syrlig, sødlig, krydret, hot – alt sammen i en lille skål. Det er nok derfor, så mange af os er helt pjattede med Tom Yam.

Fortsæt med at læse “Tom Yam – den stærke, duftende thaisuppe”

En fyldig varm tomat/grøntsagssuppe

Når ens mave får julemads-overload; når alt er begyndt at smage af enten brunkager eller lakrids, kan man godt komme til at trænge til en time out. Til noget helt andet. Ligegyldigt hvor meget man holder af jul og julemad. En varm grøntsagssuppe for eksempel.

Billede5

Til en tomat/grøntsagssuppe som den her skal man bruge:

2 gulerødder
En skive selleri på ca. 100 gram
En porre
1/2 pakke bacon
1 dåse hakkede tomater
1 liter suppe
Et dryp æbleeddike
1 tsk sukker
1 spsk koncentreret tomatpure
Salt og peber – og måske en anelse chili – for eksempel sambal oelek.

Rens og hak alle grøntsagerne groft. Også den meget oversete grøntsag, bacon. Steg baconternene og steg grøntsagerne med, når der er smeltet lidt fedt af baconen.

Billede1

Kom blandingen over i en gryde og hæld suppe og tomater ved. Lad det koge helt mørt – bid i en stump gulerod for at se, om det er klart – guleroden er længst om at blive mør.

Tilsæt æbleeddike, sukker og tomatpure – og måske en anelse chili. Jeg brugte en halv teskefuld af min svigerindes hjemmelavede sambal oelek – den her:

Billede3

Almindelig sambal oelek kan gøre det, og man kan også springe det helt over, hvis man er blød i munden, men det giver nu et ekstra pift.

Kog igennem og smag til med salt – server med varme ostebrød. De her var med ost og rester af hasselbachkartofler og kogte rosenkål.

Billede6

God tirsdag.

Champignonsuppe – billigt og godt

Der er meget god mad, der ikke koster en formue. For eksempel champignonsuppe – varmende, velsmagende og velourblød om end en smule grågrumset i farven. Champignon er hvide at se på ovenfra, men lamellerne er mørke, og det giver farve til den beige suppe.

Billede2

Fortsæt med at læse “Champignonsuppe – billigt og godt”