En rodekasse, hvor alle indlæg jo egentlig hører hjemme – men vælg i menuen til højre eller brug søgefeltet :-)
Har du tænkt på, at det næsten føles lidt forpligtende, når man sådan får en ekstra dag forærende i et skudår? I dag føles som den ekstra dag, selvom det faktisk er den 24. februar, der er skuddagen.
Man burde være hyperaktiv og få en masse fra hånden – eller i hvert fald gøre noget specielt. Eller skulle man måske bare tage ved lære af hundene og bruge sådan en dag på ekstra hygge? Fortsæt med at læse “Den ekstra dag i februar”
Måske du husker, jeg besøgte Gartneriet Råhøj i september? De fine trifolium planter – kløverplanterne, som jeg fik med hjem derfra, holder sig fint endnu.
Det skulle de også kunne – det er jo planter, der kan overvintre. Er det koldere vintre, fryser de tilbage, men de kommer igen. I år er de kun blevet lidt mindre og mere kompakte, og de står stadig, så man kan se deres fine farver og tegninger. Fortsæt med at læse “Trængsel foran drivhuset”
Da jeg første gang så påskeklokker, var det i England. I Cambridge i det meget tidlige forår.
Jeg var helt sikker på, de var alt for eksotiske til at kunne vokse hos os i vores absolut ikke England-agtige klima. Men jeg tog grundigt fejl. Fortsæt med at læse “Så eksotisk, at man undrer sig”
Det er ved at være slut med erantis for i år.
Nu er det, man skal lade de henvisnende erantis stå – også selvom de ikke er pæne at se på længere. For hemmeligheden bag succes med erantis er moderat dovenskab. Eller sagt med et andet ord: uforstyrrethed. Fortsæt med at læse “Hvordan man får erantis til at sprede sig”
Man kan vist ikke kalde vores to hunde for andet end eksemplariske. Det er lidt fantastisk. I mandags kom Rosie i løbetid. Fredag fulgte den lange opløbne teenager, Maggie, efter.
Nu har vi to buksetrolde. Fortsæt med at læse “To buksetrolde”
Er der noget bedre end at prøve noget, man ikke har prøvet før? Jeg har tit kigget beundrende på pileflet – ikke mindst hos Aase Hviid – og tænkt, at det kunne jeg godt tænke mig at prøve.
I går prøvede jeg det for første gang. På et pilefletkursus hos Aase Hviid i hendes superhyggelige lokaler, der bugner af fristelser. Og det var rigtig hyggeligt og sjovt. Fortsæt med at læse “Pilefletkursus hos Aase Hviid”
Når klokken nærmer sig sengetid, går husbonden en sidste tur ud på marken med hundene. Jeg går det, jeg tænker på som ‘aftenrunden’.
Den runde, hvor jeg lige tjekker, at alt er, som det skal være. Jeg sætter blomsterne ud i den kolde baggang, så de bedre kan holde sig. Fortsæt med at læse “Aftenrunden”
Morgenfrost. Luften flimrer over skorstenen ved pillefyret i den gamle stald,
og den lave sol får træerne i hegnet til at kaste lange skygger ud i engen, hvor der stadig ligger rim. Fortsæt med at læse “Morgenfrost”
Altså, det lille skind. Hun kan bare ikke ligge der mere. Hun er endegyldigt blevet for stor. Selv med tre ben udenfor går det ikke længere.
En lang, opløben teenager er hun blevet. Men pladsen i vinduet? Den opgiver hun ikke. Fortsæt med at læse “Maggies plads”
Det lyder måske aparte, men da jeg første gang lavede indbagt mørbrad uden mørbrad, var det den eneste logiske måde at forklare det på.
Klassikeren fra Karolines Køkken kunne man nemlig være sikker på at få serveret til næsten alle sammenkomster i 80erne, og alle vidste, hvad det var. Dengang var jeg en fattig studerende, så mørbraden sprang vi over. Derfra kom begrebet indbagt mørbrad uden mørbrad. Fortsæt med at læse “Indbagt mørbrad uden mørbrad”
Dalsgaard i Skivholme 